BENEFIT BROWS | 9 nye brynprodukter

Posted in Anmeldelser

Benefit Brow Øjenbryn Anmeldelse DanmarkI tirsdag fik jeg lov til at være med til at kigge på den nye øjenbrynskollektion fra Benefit, som er deres største lancering til dato. Kollektionen består af 9 produkter – nogle er helt nye, mens andre har været i deres kollektion før. Alle har dog fået et smukt nyt design i de fineste sølv flakoner. Jeg har nået at få prøvet produkterne af, så her kommer min lille anmeldelse og et før/efter billede af mine bryn, så I kan se produkterne i funktion.

Benefit_Brow_Øjenbryn_Kollektion_Danmark

9 produkter til alles øjenbrynsproblemer

De her 9 produkter skal være med til, at man med alle slags bryn kan få den hjælp man har brug for – hvad enten man har få hår, for mange hår eller hvad problemet nu lige kan være. De har desuden lavet deres farveudvalg større og næsten alle produkterne kommer i 6 forskellige farver, som hedder det samme gennem alle produkterne. Vældig smart!

Udseendet er virkelig også spot-on. De ser alle sammen meget glamourøse ud i sølv og ligner noget, man kan have stående fremme. Jeg ved dog ikke hvor smarte de er, hvis man tit rejser med sin makeup, da det lige fylder det ekstra. Men produkterne er helt sikkert iøjenfaldende.

Benefit Brow Øjenbryn Anmeldelse Danmark

Hvad synes jeg så om Benefit Brow kollektionen?

Jeg har fået fire produkter med hjem, som jeg har testet. Disse fire produkter er Goof Proof Brow Pencil, Ka Brow, Browvo! Conditioning Eyebrow Primer og Gimme Brow. De tre første produkter er helt nye lanceringer, mens Gimme Brow har været i deres kollektion før. Jeg har fået alle produkterne i nr. 3 – som er den mellemste farve. Den er en smule for varm til mig, men som I også kan se nedenunder, kan jeg sagtens få den til at fungere.

Jeg startede mine bryn med at prime med Browvo! Conditioning Eyebrow Primer, 256 kr., som indeholder kreatin og soja-proteiner, som man også kender fra mange hårprodukter. Den skulle gøre brynene mere tykke og parate til at modtage farve. Jeg var faktisk ret vild med den, da den gav lidt ekstra hold til mine bryn, som ellers aldrig bliver på deres plads.

Goof Proof Brow Pencil, 220 kr. var klart en favorit – den minder i høj grad om den nye Brow Definer fra Anastasia of Beverly Hills. Den har en trekantet spids – men den er enormt nem at bruge, fordi den ikke er alt for pigmenteret. Den fungerede fint til at lave skarpe kanter med, men også fylde brynet ud med farve. En klar vinder hos mig.

Ka Brow, 22o kr. er en gel, hvor penslen hører sammen med selve produktet. Det kan jeg godt lide, så har man den nemlig altid med på farten. Den her var meget mere gel-agtig end jeg har prøvet fra andre produkter hos f.eks. MAC og Anastasia of Beverly Hills. Den var derfor heller ikke så pigmenteret, hvilket jeg egentlig bedst kan lide gel produkterne er. De skal kunne give de der skarpe kanter til mine bryn. Ka Brow vil jeg derfor anbefale til en nybegynder indenfor bryn, men jeg har stadig andre favoritter.

Til sidst skulle jeg bruge min elskede Gimme Brow, 220 kr., som i den nye kollektion kommer i tre farver i stedet for to. Et kæmpe plus, da det er et fantastisk produkt. Den kan både sætte brynene, men den har også mikro-fibrer, som giver ekstra fylde på øjenbrynene. Den er fantastisk og bliver klart en del af min faste rutine.

Nedenunder kan I se mine bryn før og efter. Jeg ville nok godt kunne bruge en lidt koldere farve, men når resten af makeuppen er lagt, lægger man ikke særlig meget mærke til det. Jeg har brugt alle fire produkterne, men mine to favoritter er helt klart Goof Proof Brow Pencil og Gimme Brow.

Benefit Brow Øjenbryn Anmeldelse DanmarkBenefit Brow Øjenbryn Anmeldelse Danmark

Produkterne bliver alle lanceret den 1. juli i Benefit, Sephora – som jo desværre stadig kun har butikker i København. Men – jeg vil helt sikkert sige, at det er noget man godt kan kigge lidt efter, hvis man tilfældigvis er forbi. For der var rigtig mange lækre produkter og jeg har selv øje på nogle flere af deres brow-settings-gels. Det er altid min favoritter med mine bryn.

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

5. juni 2016
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Sabatina

    Jeg burde helt sikkert kigge forbi Sephora, når disse produkter bliver lanceret!

    / Sabatina
    http://www.laviedavie.com
    http://hvi.sk/r/4ARe

    6. juni 2016 at 22:11
    • Reply JohanneKristensen

      Det synes jeg helt sikkert du skal – der er virkelig nogle fantastiske ting i den her kollektion ?

      7. juni 2016 at 08:52

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.