BOBBI BROWN Afternoon Glow

Posted in New in (shopping)

Bobbi Brown Afternoon Glow Swatch DanmarkHvad er bedre at investere i om sommeren end en highlighter? Alt ved sommer skriger bare gylden og glitrende hud. Derfor var det svært for mig at gå udenom den nye highlighting powder fra Bobbi Brown i farven Afternoon Glow, som er en del af deres sommerkollektion. Jeg går all-in på denne rosaguld tendens i øjeblikket!
Læs med, hør min mening og se swatches af denne alt for smukke highlighter.

Bobbi Brown Afternoon Glow Swatch Danmark

Bobbi Brown Afternoon Glow Highlighting Powder

Denne highlighting powder er en del af sommerkollektionen fra Bobbi Brown, som meget gerne skulle kunne findes alle steder nu. Jeg ved dog, at de er meget eftertragtede – så hvis du vil have fingrene i en af farverne, skal du nok smutte ned efter dem nu. Jeg ved den allerede er udsolgt i Magasin, Aarhus.
Afternoon Glow er en ud af tre farver, hvor der også er en mere pink baseret farve og en mørk gylden farve, som sikkert er en virkelig smuk highlighter til folk med lidt mørkere hud. De koster 370 kr. og er derfor i den virkeligt høje ende af prisskalaen. Jeg har kun én highlighter, som har været dyrere. En limited edition highlighter fra Chanel.

Men hvis man kender til Bobbi Brown og deres highlighting powders, ved man også at man får virkelig god kvalitet for pengene. Disse er også helt smørbløde og super pigmenterede. Jeg var lidt bange for, om farven var lidt for mørk til mig, men da jeg havde den på i går så den perfekt ud. Alt i alt en virkelig god highlighter! Den er næsten bare for smuk til at jeg kan lide at bruge den.

Bobbi Brown Afternoon Glow Swatch DanmarkBobbi Brown Afternoon Glow Swatch Danmark

Ovenover kan I se swatches af farven. Jeg har også sammenlignet den med de farver, som jeg troede kom tættest på i min samling. Som I kan se, har jeg slet ikke noget der ligner den og det er super fedt.
Den har faktisk en ret lyserød undertone, som jeg ikke har noget imod. Farven er heldigvis stadig varm og jeg synes derfor den er perfekt til sommer. Det vigtigste for mig var, at den ikke var for mørk til jeg kunne bære den. Og det må jeg sige er en succes.

De kan som sagt købes de steder, hvor de sælger Bobbi Brown. Det må være Magasin og Salling, så vidt jeg ved. Men skynd jer, hvis I vil se nærmere på denne kollektion. Jeg tror de forsvinder ret hurtigt!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.