BRAND FOKUS | Urban Decay

Posted in Guide

Urban Decay Favoritter Naked Concealer Øjenskygger Magasin DanmarkJeg har for ikke længe siden startet denne serie på bloggen, hvor jeg fokuserer på et mærke, som jeg har et specielt forhold til. Denne gang er det Urban Decay og her fortæller jeg om alle mine favoritter og hvilke ting, jeg synes du bør have i din samling.

Urban Decay er blevet mere og mere kendt i Danmark – specielt efter de begyndte at blive solgt i Magasin. Jeg kan stadig huske, hvor fedt jeg syntes, det var. Før kunne det kun købes på internettet i udlandet. Der er altså noget sjovere ved, at man kan gå ind i en fysisk butik og købe det. Så læs videre, hvis du vil høre hvilke favoritter jeg har hos mærket – og hvor du skal investere dine penge henne.

Og vil du læse første del af min serie, hvor jeg snakker om MAC Cosmetics, så klik her!

Urban Decay Favoritter Naked Concealer Øjenskygger Magasin Danmark Urban Decay Favoritter Naked Concealer Øjenskygger Magasin Danmark

Brand Fokus på Urban Decay i Danmark

Som sagt har Urban Decay vel været i Danmark i et par år efterhånden. Man glemmer altid lynhurtigt tiden før og nu har jeg bare vænnet mig til deres fine små counters i Magasin i Aarhus og København. Urban Decay har ikke helt samme størrelse sortiment som MAC, men har med tiden udvidet sig en helt del. De har desuden fokus på farver og den lidt vildere makeup. Det betyder et sortiment fyldt med glitter, farverrige øjenskygger og hvad man ellers har brug for.

Urban Decay – produkter til huden

Netop produkter til huden er her, hvor Urban Decay er lidt nyere på markedet. Men hvor har de taget markedet med stor og lavet nogle helt fantastiske produkter. Deres nyeste foundation All Nighter Foundation er en af de bedste, jeg har prøvet. Fuld dækning med en helt perfekt finish. Og til at toppe den af med har de også en af mine favorit concealere – nemlig Naked Skin Concealeren, som er en let concealere, der dækker virkelig godt. Jeg ved mange andre også har den som favorit. Desuden skal deres nye Color Correctors også have et shout out – de har reddet mine røde hud og mørke rander mange gange (I kan læse mere om dem her!).

Hertil skal også nævnes alle deres setting sprays – og i særdeleshed All Nighter Setting Spray, som får makeuppen til at holde hele dagen. Jeg bruger mine setting sprays hver dag!

De laver desuden nogle virkelig smukke blushes og highlightere, som jeg desværre ikke har haft mulighed for at prøve endnu. Men jeg står tit og kigger på dem nede i butikken.

Urban Decay – produkter til øjnene

Når vi kigger på produkter til øjnene, er det helt sikkert her Urban Decay har sin force. Jeg er vild med deres Eyeshadow Primer Potion, som har været min trofaste øjenskyggeprimer gennem mange år. Den får virkelig øjenskyggerne til at blive, hvor den skal. Desuden kan man jo heller ikke komme udenom deres Naked Eyeshadow Paletter, hvor Naked 1 og Naked 3 er mine favoritter. Mit eneste problem med disse paletter er, at jeg mangler nogle flere matte farver. Men der er deres Naked Basics 2 Palette god, som består af seks matte øjenskygger, som jeg elsker. Deres Moondust Eyeshadows skal også have et lille shout-out for at være de vildeste glitter øjenskygger.

De har også vanvittigt smukke Glide-On Eye Pencil i mange farver, som jeg elsker. De er perfekte til at bruge som base under øjenskygge eller f.eks. som et pop af farve på den nederste våde kant af øjet. Samtidig er der Heavy Metal Glitter Eyeliners, som er glitter på en eyeliner børste. Jeg elsker dem til at give min øjenskygge et ekstra pop. Jeg har desværre kun to – men burde have dem alle sammen!

Jeg bliver nødt til også at nævne deres fantastiske børster her. De er forholdsvis nye i sortimentet, men der er nogle fantastiske børster i mellem. Jeg elsker især blending børsterne.

Urban Decay – produkter til læberne

Til læberne er der kun to ting, jeg må nævne. Det er deres 24/7 Glide-On Lip Pencils, som er de mest fantastiske lipliners. Bløde og super pigmenterede, så de er virkelig nemme at bruge. Og så deres 100 forskellige læbestifter i deres Vice Lipstick kollektion. Jeg er især vild med de Comfort Matte derfra, men der er virkelig noget for enhver smag.

Urban Decay Favoritter Naked Concealer Øjenskygger Magasin Danmark

Der er vist ingen tvivl om, at jeg er fan af Urban Decay. De kommer med spændende nye produkter hele tiden og samtidig formår de at lave nogle gode klassiske makeupprodukter. Jeg elsker, at det er så innovativt og anderledes fra mange andre mærker. De tør lidt mere. Hvilke produkter er jeres favoritter fra Urban Decay?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

20. november 2016
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.