Browsing Category:

Populære

MAKEUPSAMLING 2017 | opbevaring og produkter

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage OpbevaringJeg har glædet mig så meget til at dele dagens indlæg med jer! I dag deler jeg nemlig min makeupsamling med jer – og hvordan jeg opbevarer det hele. Jeg gjorde faktisk det samme sidste år og I kan læse det indlæg lige her. Derfor tænkte jeg, at det var en oplagt idé at dele min samling med jer en gang om året. På den måde kan både I og jeg se hvordan min makeupsamling hele tiden udvider og forandrer sig.

Så være forberedt på et laaaangt indlæg med en masse billeder! Og husk på, at jeg ingen chance har for at bruge så meget makeup. Men jeg er en samler og oven i det, er jeg så privilegeret at få en masse forskellige produkter tilsendt, netop fordi I gider læse med på min blog. Så tusind tak for det! Læs med nedenunder og se meget mere til min makeupsamling.

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage OpbevaringMakeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring

MAKEUPSAMLING 2017 – IKEA Malm og Muji akrylbokse

Mit makeupbord er fra IKEA og hedder Malm. I kan finde det lige her! Det har en smart udtræksskuffe, men den er lidt mærkeligt bygget op, så den ikke kan trækkes helt ud. Nede i min skuffe har jeg udskårne bestikbakker i plastik, som passer perfekt. Til mine makeuppensler har jeg tre fyrfadslyseholder fra IKEA, som I kan finde lige her.
Ovenpå bordet har jeg en del akrylæsker fra MUJI – dem kan I købe her! Jeg har to med fem skuffer og en enkelt med to skuffer i venstre side. Og fire med to skuffer i højre side. De er fantastiske til at opbevare makeup i og kan rumme rigtig mange produkter. Under bordet har jeg to skuffesystemer fra IKEA, kaldet Lennart – find dem lige her. De er billige, har plads til en masse og passer perfekt under bordet.

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring

MUJI Akrylopbevaring part 1

I disse skuffer opbevarer jeg alle mine læbeprodukter, mine mascaraer, pigmenter og single øjenskygger. Det er gode rummelige skuffer, hvor jeg virkelig har fået mast meget ind. Jeg startede sidste år med en kasse med 5 skuffer, men det måtte jeg udvide. Jeg prøver at holde styr på de forskellige mærker og holde dem sammen – men som I kan se, er det ikke altid helt let. Heldigvis ved jeg hvor de fleste af tingene gemmer sig henne.

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage OpbevaringMakeupsamling IKEA Malm Muji Storage OpbevaringMakeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring

MUJI Akrylopbevaring part 2

På den anden side af bordet står mine store skuffer fra MUJI. Disse er perfekte til at opbevare foundations, concealers, blushes og den slags produkter. Da jeg ikke har plads til hele min samling af disse ting i skufferne, har jeg udvalgt mine favoritter (eller dem der er kommet til senest). Jeg har for eksempel de nye MAC Extra Dimension Highlightere her (læs min anmeldelse her!), mine favorit blushes fra NARS  og alle mine brynprodukter samlet her.
Ovenpå disse skuffer står også alle mine ansigtssprays, som jeg bruger til lidt af hvert.

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage OpbevaringMakeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring

IKEA Malm makeupbord

I mit IKEA Malm startede jeg min samling – som jeg desværre hurtigt voksede ud af. Der er egentlig plads til en god mængde produkter – så har man en mindre samling, tror jeg man vil elske det her bord. Jeg har som sagt fundet bestikbakker, skåret ud og fået til at passe perfekt. På den måde har jeg kunne dele mine produkter op og der er plads til foundations, jeg ikke bruger så tit, min samling af ansigtspudder og resten af min highlightersamling. Det er lidt nogle rodeskuffer, men jeg ved heldigvis hvor det meste er.

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring

IKEA LENNART som makeupopbevaring

Min nyeste tilføjelse til min makeupsamling er disse to skuffeelementer fra IKEA. De hedder Lennart og koster kun 75 kr. stykket. De er et helvede at samle, men jeg er simpelthen så glad for dem. De har rigtig meget plads – blandt andet kan alle mine paletter være i dem. Jeg har også mine falske øjenvipper samlet her. Og så har jeg også plads til et par skuffer (eller tre) til rod, produkter der skal anmeldes og den slags bloggerhalløj. Jeg vil anbefale de her skuffer til alle, som har MALM bordet – de passer nemlig perfekt lige under.

Så nåede vi faktisk til vejs ende! Jeg er glad for, at jeg stadig har nogenlunde styr på min makeupsamling. Og kigger man på blogindlægget (lige her!) fra sidste år, kan man vist godt se det hele er vokset lidt. Det er ikke godt, når man er ved at løbe tør for plads og kun bor i en lille toværelses lejlighed. Men hold da op, jeg elsker det. Jeg tror også der sidder nogen af jer derude, som elsker at samle ligesom mig. Jeg plejer altid at sige, at man som samler aldrig kan få nok. Der er jo ingen der siger til en postkortsamler, at han ikke kan nå at bruge alle de postkort, vel? 😉

Skriv endelig, hvis der er noget I gerne vil se nærmere på eller høre mere om!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

26. februar 2017
/

TOO FACED Sweet Peach Palette | anmeldelse

Posted in Anmeldelser, Populære

Too Faced Sweet Peach Palette Danmark Anmeldelse SwatchesJeg var ude i forgårs og købe den smukkeste palette og det blev jeg selvfølgelig nødt til at dele med jer herinde. Det er selvfølgelig Too Faced Sweet Peach paletten, som jeg taler om. Den er super hypet og har været meget omtalt det sidste års tid. Nu er den kommet til de danske Sephora igen – og hvis du er hurtig, har de den måske stadig i din nærmeste Sephora. Der var i hvert fald en del tilbage, da jeg købte min tirsdag i Aarhus.

Too Faced Sweet Peach Palette består af 18 øjenskygger i forskellige finishes. De er alle i de her skønne, varme farver, som er så populære. Desuden dufter paletten af fersken.. Så kan man diskutere om det er en god eller dårlig ting – det lader jeg jer, der dufter den, bedømme. Men læs med nedenunder for at se en kort anmeldelse og swatches.

Too Faced Sweet Peach Palette Danmark Anmeldelse Swatches Too Faced Sweet Peach Palette Danmark Anmeldelse Swatches

Too Faced Sweet Peach Palette – anmeldelse

Paletten består som sagt af 18 øjenskygger i forskellige varme farver. Det er meget de samme farver, som har været i mange af de store paletter i løbet af 2016 som f.eks. Morphe 35O (læs min anmeldelse af den her), Violet Voss Holy Grail (læs min anmeldelse af den her) og Anastasia Beverly Hills (læs min anmeldelse af den her). Så ud fra mine tidligere anmeldelser, kan I nok godt se, at paletten ikke var livsnødvendig for mig. Men jeg er jo en samler og paletten er simpelthen så smuk!

Too Faced er jo kendt for at lave mange skønne ting, især øjenskygger. Dette er min første store palette fra dem. Men efter at have købt den her, er jeg endnu mere fascineret af f.eks. Chocolate Bar paletten.
Øjenskyggerne i den her er rigtig bløde og pigmenterede. Især shimmerfarverne er super pigmenterede og næsten metalliske. Men de matte farver imponere også rigtig meget. Farverne er desuden perfekte til os med lidt lysere hud, da mange af farverne er i den lyse ende.

Her kan I se swatches af alle øjenskyggerne – og jeg vil faktisk sige, at billederne ikke gør dem retfærdigt. Shimmerfarverne er langt mere metalliske end det ser ud på billeder og er så smukke. Mine favoritter er helt klart Luscious, Bless Her Heart, Bellini og Georgia.

Too Faced Sweet Peach Palette Danmark Anmeldelse Swatches Too Faced Sweet Peach Palette Danmark Anmeldelse Swatches Too Faced Sweet Peach Palette Danmark Anmeldelse Swatches

Too Faced Sweet Peach Palette – nu i Sephora

I kan som sagt (hvis I er heldige) finde Too Faced Sweet Peach paletten i Sephora lige nu. I skal nok være hurtige, for den er rigtig eftertragtet. Men prisen er 360 kr. for 18 øjenskygger og det synes jeg er en rigtig god pris. Især taget øjenskyggernes kvalitet i betragtning, som virkelig har imponeret mig. Seriøst, køb den, hvis I mangler en øjenskyggepalette med varme, fersken-farvede øjenskygger.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

5. januar 2017
/

Hvor shopper jeg? Tarte, ColourPop, Hourglass …

Posted in Guide, Populære

Hvor køber man Tarte Laura Mercier Hourglass It Cosmetics ColourPop Hvis I læser med på denne blog, er der vist ingen tvivl om, at jeg ELSKER internetshopping. Den fantastiske følelse at kunne sidde derhjemme foran sin computer med næsten alle muligheder foran en. Men hvor skal man så lede? Og især hvis det er mærker, som man ved er svære at få fat på? Her kommer en række af mine favoritmærker og hvor de kan købes. OG – de fleste kan faktisk findes indenfor europæiske hjemmesider, så vi slipper for det dumme importgebyr.
Så læs med, hvis du gerne vil finde frem til mærker som Hourglass, It Cosmetics, Laura Mercier og Tarte…

Hvor køber man Tarte Laura Mercier Hourglass It Cosmetics ColourPop Hvor køber man Tarte Laura Mercier Hourglass It Cosmetics ColourPop

ColourPop til Danmark

Lad os starte med det mest oplagte – ColourPop. Det er nok et af de mest omtalte makeupmærker indenfor det sidste år. Og nu er ColourPop endelig begyndt at sende til Danmark fra deres hjemmeside – HURRA! Til gengæld er fragten så 100 kr. Og her sender de jo fra USA, så man skal også være opmærksom på importgebyr + moms, som bliver opkrævet, når det kommer til Danmark.
Jeg har dog siddet og regnet lidt på det i et regneark (man er vel ikke erhvervsøkonomistuderende for ingenting!) og hvis man bestiller for over 1000 kr. hos ColourPop, begynder det faktisk at kunne betale sig. Og jo mere man køber, jo billigere bliver det. Så hvis man kan gå sammen med et par veninder, er prisen slet ikke så slem!
Og ellers kan man bruge ShopUSA, som jeg også har skrevet et indlæg om her!

LÆS OGSÅ: ColourPop Ultra Matte Lip & Ultra Satin Lip
Laura Mercier, Becca og Hourglass til Danmark

Laura Mercier, Becca og Hourglass kan købes hos spacenk.co.uk, som er en britisk side med virkelig mange lækre mærker. Fragten er 5 pund (ca. 44 kr.) og gratis, hvis man køber for over 70 pund. Det er især godt at shoppe derinde nu, da kursen for det britiske pund er ret lav.
Herinde kan man blandt andet finde Becca – Champagne Pop highlighter, Laura Mercier – Loose Setting Powder og Hourglass –  Ambient Lighting Powders. Alle tre fantastiske produkter! Priserne er rigtig gode derinde og de har store udvalg af de makeupmærker, de har. Og shop nu, mens pundet er så lavt!

IT Cosmetics og Tarte til Danmark

Denne hjemmeside fandt jeg først fornyeligt – men jeg var ved at springe op af glæde, da jeg så den. En europæisk side, som sælger Tarte. Det er jo ellers forbeholdt amerikanerne og ellers dyre sider, som videresælger det i Europa. Men hos qvc.co.uk (som vist nok også er en amerikansk kæde) kan du købe Tarte til rigtig gode priser – og fornyeligt har de også fået IT Cosmetics på hylderne, som har en fantastisk concealer og CC+ Cream!
Jeg har købt min Tarte Tartelette In Bloom palette derinde og prisen endte faktisk med at være det samme, som jeg kunne have købt den til i New York. Og det var med en fragt på kun 38 kr.
Denne hjemmeside regner også i pund, så endnu et godt sted at shoppe, når punden er lav!
De sælger desuden Bobbi Brown og Benefit til virkelig gode priser!

LÆS OGSÅ: Tarte | Tartelette In Bloom Palette

Hvor køber man Tarte Laura Mercier Hourglass It Cosmetics ColourPop Hvor køber man Tarte Laura Mercier Hourglass It Cosmetics ColourPop

Make Up For Ever til Danmark

Vi er jo så heldige, at Sephora har fået en masse lækre brands til Danmark. Det knap så fede er, at de kun har butikker i København. Så hvis man leder efter Make Up For Ever vil jeg anbefale Guru Makeup Emporium, som har et kæmpe udvalg af Make Up For Ever makeup. Du kan faktisk finde mere derinde end der er i det danske sortiment og priserne er rigtig gode. Siden er engelsk, og selvom fragten er lidt dyr, skal man ikke købe meget, før prisforskellen er hentet hjem.

LÆS OGSÅ: MAKE UP FOR EVER | Artist Palette
Lilly Lashes – Kylie Jenners favoritter til Danmark

Min favorit øjenvippepusher har fået et helt fantastisk mærke hjem – nemlig Lilly Lashes. Lilly Lashes er den fortrukne favorit hos Kardashian familien og især Kylie Jenner har gjort Miami øjenvippen utrolig populær. Det er øjenvipper lavet af mink, derfor er de lidt dyrere. Til gengæld skulle de holde til mange ganges brug og jeg er lidt for fascineret af dem. Burde prøve at købe et par. De har også fået Velour lashes, som også er meget populære og i samme prisklasse.
Falseeyelashes.co.uk har desuden et kæmpe udvalg af Red Cherry, Ardell og Eylure vipper. Fragten er gratis ved bestilling af over 15 pund og virkelig hurtig.

Hvis du kunne lide dette indlæg, vil jeg også anbefale at kigge forbi mit indlæg om mine favorit webshops lige her! Der er lidt af de samme mærker + en masse andre.
Ellers håber jeg, at I har fundet frem til nye mærker, som I ikke vidste I manglede og kunne få fat i!
Og hvis der er noget bestemt I leder efter, så skriv en kommentar. Så skal jeg gøre mit bedste for at finde det til jer 🙂 Og ellers – rigtig god søndag!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

7. august 2016
/

VIOLET VOSS HOLY GRAIL PALETTE

Posted in Anmeldelser, Populære

Violet Voss Holy Grail DanmarkSå er jeg klar med en anmeldelse af den super smukke Violet Voss Holy Grail Palette, som jeg klikkede hjem fra beautybay.com tidligere på måneden, da den var på lager i få timer. Egentlig var det ikke planlagt, at jeg ville have den. Men da jeg så den på Beautybay, kunne jeg simpelthen ikke lade være med at købe den. Så læs med nedenunder, hvis du gerne vil høre hvad jeg mener om denne fine sag.

Violet Voss Holy Grail DanmarkViolet Voss Holy Grail Danmark

Violet Voss Holy Grail  – er den hypen værd?

Lad os starte med at kigge på farverne i paletten, som jo er spot on. Varme, røde farver er jo det alle vil have i øjeblikket, så Violet Voss har virkelig ramt godt med den her. Det kan man også se på, at paletten bliver udsolgt så snart den kommer til salg på deres egen hjemmeside og nu også hos Beautybay. Den kostede 32 pund, som lige nu svarer til 288 kr. Og for de penge får man 20 øjenskygger, hvor der både er matte og shimmer. Og så er navnene bare så fine på øjenskyggerne – jeg elsker de har været kreative.

Dette er den perfekte palette til folk, som slet ikke kan få nok af varme farver. Og disse farver klæder faktisk rigtig mange – og man kan bruge dem på mange måder. Jeg er selv kæmpe fan af at smide nogle orange farver i globelinjen og en mørkere brun/rød farve i det yderste hjørne af øjet. På den måde skaber man det simpleste look og det får virkelig mine blå øjne til at poppe.

Lad os kigge på swatches nedenunder, som er lagt med fingeren uden nogen form for primer eller andet under.Violet Voss Holy Grail DanmarkViolet Voss Holy Grail DanmarkViolet Voss Holy Grail DanmarkViolet Voss Holy Grail Danmark

Alle øjenskyggerne er overraskende bløde og lækre at røre ved. Jeg var blevet lidt nervøs, da jeg så flere havde skrevet at der var lidt “Kina” øjenskygger over dem. Men med disse swatches blev jeg altså imponeret. Jeg mangler dog stadig at bruge dem i et makeuplook, som jeg selvfølgelig deler med jer her på bloggen. Men mit udgangspunkt lige nu er KØB KØB KØB!

Mine personlige favoritter er: Ploof, How U Doin (hæhæ…), So Jelly og Wine N Dine. Det er nogle originale farver, som jeg ikke føler, at jeg allerede har.

Violet Voss Holy Grail Danmark

Den er jo desværre udsolgt nu, men jeg vil love at have et ekstra øje på beautybay.com og så skal jeg nok dele det på min Facebook side, når den kommer på lager igen. Det er generelt en god idé at følge med derinde, da jeg tit deler shopping tips, som jeg pludselig har opdaget. Så klik ind og giv mig et like!


FØLG BLOGGEN PÅ

Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links.

30. juni 2016
/

MORPHE 35O | hos beautybay.com

Posted in Anmeldelser, Populære
Morphe 35O Danmark PaletteMorphe 35O Palette fra beautybay.com

Jeg har endelig fået denne skønne sag hjem fra beautybay.com, som vel er den mest hypede øjenskyggepalette i tiden og den er næsten umulig at få fat i. Så da jeg så, at den var på lager, skyndte jeg mig naturligvis at klikke den hjem for at teste den ud og se om den er pengene værd. Så læs med nedenunder for min anmeldelse, swatches og et lille makeuplook kreeret med denne.

Morphe 35O Danmark Palette

Paletten kostede 183 kr. og består af 35 forskellige øjenskygger. Morphe har mange paletter i samme størrelse men i andre farve kombinationer. I kan finde et stort udvalg af dem her! Og der er mange andre som er ligeså flotte som denne. Jeg har dog været tilbageholdende, da jeg har været meget i tvivl om kvaliteten. Hvilket egentlig er lidt dumt, da de kun koster 183 kr. for 35 øjenskygger.

Morphe 35O Danmark PaletteAnmeldelse af Morphe 35O

Nu til mine tanker om paletten. Jeg var meget skeptisk, da jeg modtog den og mit førstehåndsindtryk var heller ikke super godt. Den er meget let og ser ret billig ud. Desuden lugtede øjenskyggerne lidt plastik/vandfarve-agtigt.
Meeeeeen så swatchede jeg øjenskyggerne og prøvede dem på øjnene og så blev min skepsis lidt sat til vægs. Farverne var måske lidt tørre, da jeg swatchede dem på min arm og måske ikke så pigmenterede som de kunne være. Men da jeg lagde min øjenskygge med dem blendede de super godt – og selvom de ikke var voldsomt pigmenterede, havde jeg slet ikke problem med at bygge farven op. Jeg var virkelig chokeret over hvor nemme, de var at arbejde med. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er blevet bedre til at arbejde med øjenskygger eller disse bare er ret gode. Der er i hvert fald ingen tvivl i mine øjne om, at hvis du har de rette pensler, kan du sagtens lave de smukkeste looks med denne palette.
Der er samtidig nogle af farverne, som skiller sig meget ud. Tre af farverne er nemlig metalliske og sindssygt smukke. De er bløde og pigmenterede og minder bare så meget om Makeup Geeks Foiled Eyeshadows! De tre farver er anden sidste øjenskygge i tredje række, anden øjenskygge i fjerde række og sidste øjenskygge i femte række. I kan helt sikkert også spotte dem i mine swatches nedenunder. Så for disse metalliske øjenskygger er paletten allerede 183 kr. værd i mine øjne.

Derfor må jeg virkelig give folk ret – paletten lever op til hypen og jeg bliver nød til at prøve nogle af de andre for at se om det er denne, som er speciel eller Morphe bare får skabt nogle gode øjenskygger.

Morphe 35O Danmark Palette

Makeuplook med Morphe 35O

I skal da også lige have et par billeder med fra det look jeg så kreerede, da jeg prøvede øjenskyggerne. Der kan I også selv se, hvor fint farverne blender sammen og hvor smuk den orange rustfarve (den sidste i paletten) er. Lad os se, om jeg ikke også får lavet noget mere med denne i fremtiden.

Morphe 35O Danmark Palette

Jeg er derfor yderst tilfreds med mit køb til 183 kr. og bliver nok også nød til at prøve en anden eller to af de andre øjenskyggepaletter. Har I en favoritpalette fra Morphe, som I vil anbefale?

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links.

5. maj 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.