Fem øjenskygger til globelinjen

Posted in Guide

5 øjenskygger globelinjen MAC Makeup GeekDer er vist ingen tvivl om, at jeg er fan af øjenskygger. Og især af øjenskygger i naturlige, varme nuancer. Så her kommer mine fem favorit øjenskygger til globelinjen, som jeg næsten bruger hver gang, jeg lægger makeup. Og denne gang er der både MAC og Makeup Geek med.

Og husk nu, at jeg har en giveaway på bloggen i disse dage, hvor I kan vinde to smukke highlighting paletter fra Sleek.

5 øjenskygger globelinjen MAC Makeup Geek

Fem øjenskygger til globelinjen – fra MAC og Makeup Geek

Disse fem øjenskygger, jeg har taget med i dag, er udvalgt på baggrund af hvad jeg selv bruger mest. For jeg har utroligt mange matte, jordfarvede øjenskygger – både for sig selv og i paletter. Faktisk virkelig mange. Derfor er det jo et ret godt tegn, når man bruger de samme igen og igen. Så dem skal I da også have glæden af at kende.

MAC – Soft Brown er nok en af mine favorit øjenskygger. Og den kan selvfølgelig ikke fås i Danmark. Typisk. Men, jeg købte min i New York og jeg ved du kan få den i næsten alle andre lande, der sælger MAC. Den har den perfekte brune farve med en snert af en lyserød undertone. Den er varm og ikke alt for pigmenteret, så det er den perfekte base for andre farver.

Makeup Geek – Frappé er lidt i samme toneart som Soft Brown, den er bare dybere i farven. Makeup Geek er jo også nogle af mine favoritøjenskygger og denne bliver brugt næsten hver gang, jeg lægger makeup. Den er perfekt til at skabe lidt ekstra dybde i globelinjen.

MAC – Brown Script er en mørkebrun øjenskygge med røde undertoner. Jeg er selv tosset med røde toner, som virkelig bringer det blå i mine øjne frem. Desuden synes jeg varme farver er klædelige på næsten alle. Dette er desuden en af mine favoritter fra MAC, som stadig bliver brugt på lige fod med mine Makeup Geek øjenskygger.

Makeup Geek – Chickadee er en lidt interessant farve, som jeg tror mange vil være bange for. Men det fede ved denne farve er, at den kan blende alle de andre mørkere farver ud og give lidt ekstra glød til globelinjen. Den skal virkelig bygges kraftigt op før den er så gul, som I ser på billedet nedenunder.

MAC – Rule er lidt i samme stil som Chickadee. Denne er bare orange. Orange er en af mine favoritfarver på øjenlåget, da den ligesom rød, virkelig får mine blå øjne til at poppe. Så hvis man har blå øjne, må man altså ikke snyde sig selv for at prøve en orange øjenskygge. Selvom det ser lidt skræmmende ud, er de så nemme at bruge.

5 øjenskygger globelinjen MAC Makeup Geek5 øjenskygger globelinjen MAC Makeup Geek

Jeg tænker at lave disse indlæg til en slags serier, hvor jeg måske også deler mine favoritøjenskygger til selve øjenlåget, de bedste highlighterøjenskygger og de bedste til at lave et mørkt ydrehjørne, som jeg næsten altid går efter. Så det håber jeg selvfølgelig, at I også er interesseret i at læse om. Jeg har i hvert fald fået opbygget en ret stor samling af øjenskygger, så lidt må jeg hellere få ud af dem. Nogle gange er det nemlig meget nemt at falde i fælden, hvor man bruger de samme farver om og om igen.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

18. august 2016
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.