HAUL #2 | NARS, NYX, Becca og Rimmel

Posted in New in (shopping)

Haul med produkter fra Colab, Wet Brush, Wet'n'Wild, NARS, Becca, Rimmel og NYXJeg elsker makeup – og jeg elsker at kunne dele det med jer kære læsere her på bloggen. Derfor skal jeg da naturligvis dele et haul med nogle af de produkter, jeg har købt over de sidste par uger. For selvom jeg får en del ting tilsendt til bloggen, elsker jeg stadig selv at shoppe. Og en gang i mellem falder jeg over produkter, som jeg bare må eje!

Så læs med i dag og læs lidt mere om nogle lækre produkter fra blandt andet NARS, NYX, Becca og Wet’n’Wild! Og vil I læse mere om mit sidste haul, så klik her.

Haul med Rimmel Stay Matte, NYX Mermaid, NARS Radiant Creamy Concealer og Becca Amethyst

HAUL med Rimmel, NARS, NYX, Wet’n’Wild …

Som sagt er det her ting jeg har købt over de sidste par uger – både ting jeg har manglet i min samling og ting, som har været impulskøb. Og I finder faktisk både billige og dyre produkter i denne omgang. Lad os komme i gang!

Rimmel Stay Matte Long Lasting Pressed Powder

Jeg er kæmpe fan af denne pudder fra Rimmel, som jeg før har haft i flere forskellige farver. Men jeg har altid manglet den i en translucent version, som bare fungerer som setting powder og intet andet. Jeg synes nemlig den fungerer fantastisk til at sætte foundationen uden det bliver for kaget – og så er den jo billig!

NYX Prismatic Eyeshadow i Mermaid

Wow, den her farve altså! Jeg har drømt om den her øjenskygge i flere år, føler jeg. Men af en eller anden grund har jeg altid været for nærig til at købe den (apropos det her indlæg!). Den her øjenskygge er så smuk – og det er så svært at vise på et billede. Den er lyseblå/lysegrøn og skifter nærmest farve i forskelligt lys. Prøv at Google farven og se for jer selv!

NARS Radiant Creamy Concealer 

Den her concealer har jeg haft før – og været virkelig glad for. Nogen gange har man bare brug for en concealer, som præsterer hver gang. Og det ved jeg den her gør! Den er mere tyk end f.eks. Urban Decay Naked Skin, men den dækker så også en smule mere, som jeg elsker!

Becca Shimmering Skin Perfector i Amethyst

Den her limited edition highlighter kaldte simpelthen så meget på mig, at jeg måtte ned i Sephora og købe den. Den har den smukkeste lyselilla farve og er meget anderledes end hvad man ellers finder hos Becca. Den passer perfekt ind i trenden med holografiske farver – og det er en trend, jeg slet ikke kan få nok af. Hvis I vil have fingrene i den, skal I nok ikke vente for længe – for når den er væk, er den væk!

Collar Dry Shampoo Fresh i Danmark

Colab Dry Shampoo Fresh Fragrance

Jeg har været vild med Colab siden jeg prøvede mærket for første gang sidste efterår. De laver nogle fantastiske tørshampoo’s – og det virker til, at de konstant udvider med mere. Man kan finde Colab i Magasin, men udvalget er endnu større på internettet og netop derfor måtte jeg klikke den her med hjem i min feelunique.com ordre.

HH Simonsen Wet Brush

Jeg faldt egentlig lidt tilfældigt over den her en dag, hvor jeg var ude og kigge i butikker. Jeg har hørt de bedste ting om den – og mit hår kan virkelig blive filtret! Derfor kom den med hjem og jeg har været glad for den lige siden. Min mor købte også en og hun er lige så glad for den. Det er helt sikkert en hårbørste, man kan smide sine penge efter!

Wet’n’Wild Comfort Zone Palette

Dette her er en rigtig kult palette, som rigtig mange af jer sikkert kender. Jeg har købt den til 52 kr. i Normal og for de penge får man otte vanvittigt pigmenterede øjenskygger. Men det der især fik mig overtalt var indlægget hos Trine fra houseofglitter.dk  – der kunne jeg jo godt se, hvor pigmenterede de altså var, de farver. Så jeg har endelig fået den købt og bare rolig, der kommer også et indlæg fra min side dedikeret til den her lille sag til 52 kr.

Wet'n'Wild Comfort Zone Palette i Danmark

Wuhuu, hvor jeg dog elsker nyt makeup og et lille haul! Jeg føler, at jeg aldrig kan få nok – heller ikke selvom jeg får rigtig meget på grund af bloggen. Det er virkelig en skøn hobby at have og det kender mange af jer derude nok også til. Jeg er i hvert fald glad for alle de små ting, jeg har fået købt mig over det sidste stykke tid. Også selvom de alle måske ikke er livsnødvendige!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

 

Previous Post Next Post

4 Comments

  • Reply Lise Emilia

    Åh altså, jeg har også købt Amethyst 😀 Den er alt for smuk. Nu har jeg 4 highlightere fra Becca….
    Men hey de er så smukke alle sammen 😉

    20. april 2017 at 11:31
    • Reply JohanneKristensen

      Den er simpelthen så smuk – og meget anderledes end de andre… Og derfor må vi naturligvis eje den!! 😂🙋🏼

      21. april 2017 at 08:23
  • Reply Trine

    Er den ikke bare vildt lækker den palette fra Wet n Wild? 😀 Jeg var helt overrasket over så godt pigmenteret og cremet den er, og så til 52 kr. det sgu et røverkøb 🙂
    Og Becca Highlighteren er bare gudeskøn, så smuk!

    Jeg har faktisk længe overvejet at anskaffe mig concealeren fra Nars, men jeg har været lidt nervøs fordi jeg har læst at den er så cremet og tyk.. Er den nem nok at blende ud og føles den ikke heavy på huden?

    21. april 2017 at 05:29
    • Reply JohanneKristensen

      Den er såååå vild! Er glad for jeg endelig fik den købt – til sølle 52 kr!
      Og ja, highlighteren er så uhyggeligt smuk! Men den har du jo også, så vidt jeg husker 😉😄
      Den er super lækker – og meget cremet. Den er klart rykker i konsistensen og mindre “tilgivende” under øjnene, hvis man for eksempel har tør hud. Jeg plejer at blande den med Urban Decay Naked Skin – og så får jeg den helt perfekte konsistens! 🙌🏻

      21. april 2017 at 08:25

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.