HAUL | RCMA, L.A. Girl, Revlon, Zoeva

Posted in New in (shopping)

Jeg har haft en utrættelig shoppetrang den sidste måneds tid. Jeg tror det hele blev startet i London – og pludselig var der bare så meget makeup, jeg manglede i min samling. Derfor har jeg shoppet lidt rundt på og fået nogle helt fantastiske ting med hjem, som jeg har ønsket mig længe. Så i dag deler jeg mit haul med jer, hvor der blandt andet er lidt fra RCMA, L.A. Girl, Anastasia of Beverly Hills og Revlon.

Næsten alle tingene er købt på beautybay.com og min Revlon Nutri Color Creme er købt hos beautycos.dk

LÆS OGSÅ: LONDON SHOPPING HAUL

Anastasia Brow Wiz LA Girl Concealer Anmeldelse

Anastasia of Beverly Hills Brow Wiz

Jeg elsker min brow wiz og tror det er min tredje eller fjerde af den. Den har en perfekte farve, konsistens og pigmentering. Den gør det der med bryn super nemt – og så får man egentlig ret meget produkt for pengene. Jeg elsker desuden, at den får det hele til at se så naturligt ud. Jeg har købt farven Medium Brown. Det er desuden det perfekte produkt til en begynder!

L.A. Girl PRO.Conceal HD Concealer

Jeg har kun hørt gode ting om den her concealer – og så er prisen helt fantastisk. Jeg har købt farven Porcelain til 44 kr. og jeg synes farven ser ud til at matche ret godt. Den måtte dog gerne være en smule lysere, så det kan være jeg skal prøve at købe nogle af de andre lyse farver. Den skulle minde rigtig meget om NARS Radiant Creamy Concealer, som jeg er stor fan af.

Yes to Tomatoes Blemish Clearing Facial Wipes

Jeg er blevet kæmpe fan af renseservietter og har nok 5-6 pakker liggende af forskellige slags. Den her indeholder salicylsyre og jeg håber den kan være med til at bekæmpe lidt uren hud, jeg har fået. De er ret billige og man får 30 servietter i en indpakning. De fjerner desuden makeuppen super nemt. Perfekt til en doven aften.

Yes To Tomatoes Blemish Clearing Facial Wipes DanmarkHaul RCMA Zoeva Revlon Colorbomb

Revlon Nutri Color Creme 

Jeg har forleden farvet mit hår mørkebrunt – og været for doven til at dele det med jer på bloggen. Men jeg er blevet ret tilfreds med resultatet – også selvom det bare er hjemmefarvet. For at holde farven ved lige har jeg været nede i Beautycos butikken her i Aarhus. Jeg elsker man kan købe hårprodukter i en fysisk butik til internetpriser. Nu glæder jeg mig bare til at prøve den. Det er min første gang med en Revlon farvebombe og jeg har købt farven 411 – Brown.

RCMA No-Color Powder

Den her kom på lager hos beautybay.com og jeg vidste, at jeg måtte købe den. Den er billig og skulle være lige så god (eller bedre) end min elskede Laura Mercier pudder. Samtidig har jeg hørt mange personer med tør hud, som elsker den her – og det er lige hvad jeg har brug for nu. Den er desværre allerede udsolgt, men det gælder vist bare om at holde øje med hjemmesiden eller Beautybays Facebookside.

Zoeva Graphic Eyes Eyeliner

Dette var lidt et ekstra køb, jeg måtte gøre for at få gratis fragt. Jeg har dog haft kigget på dem her før og farven Myth, som jeg har købt, er en sart rosenguld farve, som er så smuk. Jeg elsker farvede eyeliner og dem fra Zoeva virker til at være i super god kvalitet! Især taget i betragtning at de kun koster 61 kr. stykket.

Zoeva Graphic Eyes Myth

LÆS OGSÅ: BEAUTY HAUL | nye produkter i min samling

Jeg er vild med alle de lækre ting, jeg har fået købt i mit lille haul. Der har virkelig været nogle gamle ønsker, som jeg endelig har fået købt. Det sjove er, at det sjældent er de dyre ting, jeg aldrig får købt. Det er i stedet de små ting, som jeg lidt halvglemmer, når jeg endelig lægger en ordre diverse steder. Men så er det jo godt, at jeg kunne ændre lidt på det her i marts.
Og tro ikke jeg er færdig – lad os se om der ikke dukker nogle smukke, glitrende nyheder fra Anastasia of Beverly Hills op på bloggen i næste uge… Glæd jer!

Og glem ikke, at I lige nu kan vinde lidt goodies på min Instagram. Bare klik her og se hvordan!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.