Hvilken palette skal du vælge? 35O, Holy Grail eller Modern Renaissance

Posted in Guide

Hvilken palette skal du vælge Morphe 35O Violet Voss Holy Grail Anastasia Modern RenaissanceHer kommer et længe ventet indlæg fra min side – nemlig hvilken palette skal du vælge? For det er ingen hemmelighed, at der er dukket utallige paletter op over det sidste års tid bestående af næsten de samme farver. Alle har de varme, røde undertoner, som er så populære i øjeblikket. Men hvilken skal du så vælge? Skal det være Morphe, Anastasia of Beverly Hills eller Violet Voss?

Og husk, at i dag har I sidste chance for at deltage i min Sleek Giveaway – klik ind her og læs mere…

Hvilken palette skal du vælge Morphe 35O Violet Voss Holy Grail Anastasia Modern RenaissanceHvilken palette skal du vælge Morphe 35O Violet Voss Holy Grail Anastasia Modern Renaissance

Morphe 35O Palette

Lad os starte fra et sted… Med Morphe 35O paletten, som nok er en af de mest hypede paletter i år.
Den her fantastiske palette er svær at få fat i, men den sælges for eksempel hos beautybay.com til kun 176 kr. Hvis man skal have fat i den her, vil jeg anbefale at følge BeautyBay på Facebook eller Instagram, da de plejer at dele nyhederne der. Ellers prøver jeg også at dele det på min egen Facebookside, som I kan følge lige her!
Den kan også købes hos danske houseofstars.dk til 255 kr., hvor man kan forudbestille den til levering i slutaugust. De sender jo desuden fra Danmark, så man har den hurtigt med posten. Så hvis man ikke har noget imod at betale lidt mere, kan man hurtigt skaffe sig den derfra.

Jeg har skrevet en anmeldelse af Morphe 35O lige her. Mit førstehåndsindtryk af paletten var rigtig godt og det er stadig en palette, jeg finder frem, hvis jeg leder efter den her slags varme røde farver. Der er utroligt mange farver i paletten – og det gør den også lidt stor og klodset. Shimmer og glitterfarverne er utrolige i den her palette og på højde med MakeupGeeks Foiled Eyeshadows (læs mere om dem her). De matte farver er okay – de er ikke specielt pigmenterede, men de blender fint.

Jeg vil anbefale Morphe 35O til nybegyndere, som ikke har så store forventninger til hvad en øjenskygge skal præstere. Jeg vil også anbefale den til dem, som bare ikke kan få øjenskygger nok i deres samling og elsker at have et stort udvalg. Det er af samme grund, at denne stadig er i min samling. Paletten er billig – og for de penge får du faktisk en del rigtig gode øjenskygger!

Hvilken palette skal du vælge Morphe 35O Violet Voss Holy Grail Anastasia Modern RenaissanceHvilken palette skal du vælge Morphe 35O Violet Voss Holy Grail Anastasia Modern Renaissance

Violet Voss Holy Grail Palette

Den næste på listen er den smukke Holy Grail palette fra Violet Voss. Jeg føler lidt, at det her mærke er kommet ud af ingenting – pludselig laver de en fantastisk smuk palette og de får alt den hype, de har brug for.
Den her palette er mindre end 35O og indeholder “kun” 20 øjenskygger, som jo stadig er meget. Bemærk, at dette er den eneste af de tre paletter, som er limited edition. De bliver dog ved med at producere den, så man kan sagtens nå at få fingrene i den endnu.
Denne palette har jeg også købt på beautybay.com til ca. 290 kr. Den er selvfølgelig også udsolgt lige nu – men jeg ved, at de re-stocker den engang i mellem. Igen – hold øje med Beauty Bay på deres Facebook eller Instagram. Og bemærk også lige, at de sælger en anden Violet Voss øjenskyggepalette, som altså også er ret smuk!

I kan læse min anmeldelse af denne palette lige her. Min ærlige holdning til denne er, at selvom den er bedre end Morphe 35O, så har den stadig et stykke op til de bedste kvalitetsøjenskygger. Til gengæld er farverne ufattelige smukke i den her. De matte skygger er i den her også dem der driller. De er ret tørre – og selvom de blender okay, så har de ikke super meget pigment på børsten. Jeg vil dog uden tvivl anbefale den her over Morphe 35O, da den er mindre og mere håndterbar. Samtidig er der nogle fantastiske matte farver til globelinjen, som gør at man kreere mange looks ud fra disse 20 øjenskygger.
Hvilken palette skal du vælge Morphe 35O Violet Voss Holy Grail Anastasia Modern RenaissanceHvilken palette skal du vælge Morphe 35O Violet Voss Holy Grail Anastasia Modern Renaissance

Anastasia of Beverly Hills Modern Renaissance Palette

Til sidst er der den nyeste palette fra Anastasia, som også bliver deres første permanente palette. Den er også købt hos beautybay.com (ja, stor fan lige her!) og jeg mener, at den koster ca. 350 kr. og som de to andre er den udsolgt hos beautybay.com i øjeblikket. Der er rift om de her øjenskyggepaletter i tiden!

Denne er min favorit af dem alle tre. Den består af 14 farver, som er en blanding af matte og shimmer. De matte er helt perfekte efter min mening – og selvom de skaber en del “fall-out” er farverne så godt pigmenterede og lette at blende.I kan læse min anmeldelse af den lige her.
Det bedste ved denne her er også alle de matte farver, som er noget af det jeg bruger allermest. Jeg bruger kun shimmerfarver på øjenlåget og sjældent mange af gangen. Matte farver elsker jeg derimod at bygge op og skabe en dybere intensitet med. Alle de her øjenskygger lever op til hypen.

Selvom den her palette er den dyreste af de tre og indeholder færrest øjenskygger, kan jeg jo tydeligt se, at det er den her jeg rækker ud efter, hvis jeg skal skabe et varmt øjenskyggelook. Så den her får min klare anbefaling! Og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg kaster mig ud i en Anastasia of Beverly Hills palette.

Der er tale om tre paletter, som i bund og grund kan de samme ting. Jeg ejer jo så tydeligvis alle tre og det gør mig slet ikke noget. For i øjnene på en ægte makeupjunkie er alle øjenskygger forskellige… Men der er jo også tale om tre forskellige prisklasser og der kan man mærke forskel i kvaliteten på øjenskyggerne. Men hvis man har de rigtige børster og lidt ekstra tålmodighed, vil jeg mene man kan få de fleste øjenskygger til at se smukke ud.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links.

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.