ISADORA CoverUp Stick n Brush Foundation | TRY-ON

Posted in Anmeldelser

IsaDora CoverUp Stick Foundation med try-onForleden dag modtog jeg disse IsaDora CoverUp Stick ‘n Brush Foundation, som er det nyeste skud på stammen fra IsaDora. IsaDora er jo stadig et mærke, som fortjener lidt ekstra kærlighed her i Danmark. Og det får det lige her!

Denne Isadora CoverUp Stick ‘n Brush Foundation kommer i rækken af populære stick foundations fra for eksempel Make Up For Ever HD Stick Foundation og Hourglass Vanish Stick Foundation. Denne her er dog det billigere alternativ til disse. Læs med nedenunder for at se min try-on og hør mine førstehåndsindtryk.

LÆS OGSÅ: URBAN DECAY ALL NIGHTER FOUNDATION

IsaDora CoverUp Stick Foundation med try-on

IsaDora CoverUp Stick ‘n Brush Foundation

Denne foundation er som sagt i stick-form og man får 8 gram produkt for 169 kr. Prisen er rigtig (rigtig) god for det her produkt. Den skulle være foundation og concealer i et produkt – jeg vil dog altid bruge en concealer seperat. Men på billederne nedenunder har jeg også kørt den under øjnene og det fungerede fint. Den indeholder SPF 30, hvilket kan forklare hvorfor jeg får lidt flashback på billedet taget med blitz. Det er min egen fejl – men foundations med SPF skal man altid passe på, når man tager billeder. Sammen med denne foundation er der også en børste i den anden ende, som vil passe perfekt til hvis man skal påføre det på farten. Farven jeg har brugt er 01 Light Beige.

Jeg påførte den selv med en BeautyBlender – det er mit yndlingsværktøj og jeg ved det præsterer hver gang. Det fungerede også super godt, fordi den her foundation er nem at blende ud. Samtidig kunne jeg nemt bygge den op med lag på lag indtil jeg var tilfreds med dækkeevnen. Som I kan se nedenunder så dækker den rigtig godt og den kan hurtigt bygges op til fuld dækningen. Selvom den blendede sig fint ind i huden, satte den sig meget naturligt og efter 5 minutter på huden var den sat på huden og ikke klistret.

LÆS OGSÅ: MIN FOUNDATION SAMLING lige nu

Jeg er rigtig imponeret over den her foundation! Min hud er skrækkelig tør i øjeblikket, men det var ikke noget problem. Den gled let over huden og blendede helt perfekt. Jeg var helt vild med, at jeg kunne bygge dækkeevnen op uden det blev for tungt eller kunstigt at kigge på. Se mit før og efter billede lige her (og se bort fra det forholdsvis hvide flashback fra blitzen).

IsaDora CoverUp Stick Foundation med try-on

Denne her foundation kan nemt blive en af mine nye favoritter. Den skulle meget gerne være kommet i butikkerne her d. 20. februar og den koster som sagt 169 kr. I kan blandt andet finde IsaDora i Magasin og magasin.dk. Så hvis jeg var jer, så ville jeg helt sikkert tjekke IsaDora CoverUp Stick ‘n Brush Foundation ud, hvis I leder efter den her perfekte stick-foundation.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Produktet er modtaget som gave

24. februar 2017
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.