MAC Extra Dimension Highlighters | Show Gold & Double Gleam

Posted in New in (shopping)

MAC Extra Dimension Highlighter Show Gold Double Gleam Swatch Anmeldelse Danmark

Jeg kunne ikke lade være med at dele disse smukke highlighters hurtigst muligt med jer på bloggen. Det er de nye MAC Extra Dimension Highlighters, som jeg har købt i to farver. De kommer i alt i fire farver, som alle er permanente sammen med nogle nye Strobe Creams, som også bliver lanceret i flere farver. Det må siges at være MACs bud på den meget populære glødende hud.

Jeg har købt disse to farver og nu giver jeg jer de første billeder, mine første tanker og swatches af dem nedenunder. Så læs med, hvis du mangler lidt flere highlightere i din samling (hvem gør ikke det…)

LÆS OGSÅ: BECCA HIGHLIGHTERSMAC Extra Dimension Highlighter Show Gold Double Gleam Swatch Anmeldelse DanmarkMAC Extra Dimension Highlighter Show Gold Double Gleam Swatch Anmeldelse Danmark MAC Extra Dimension Highlighter Show Gold Double Gleam Swatch Anmeldelse Danmark
MAC Extra Dimension Highlighters i Show Gold og Double Gleam

MACs Extra Dimension finish har været lanceret før – altid i limited edition, som folk river ned af hylderne. Jeg har aldrig været hurtig nok til at få købt en før. Men blandt andet Whisper of Gilt (som findes i julekollektionen i år) og Oh Darling! (sidste års julekollektion) er to meget kendte bud på disse highlighters.

De har ofte et smukt design i selve paletten – det kan man også se disse har. Disse er dog meget simple – hvilket jeg også godt kan lide. Den nye kollektion kommer som sagt med fire highlighters; Show Gold og Double Gleam, som jeg har købt og så Soft Frost, en duochrome blålig farve, som jeg også må eje og til sidst Beaming Blush, som er den mørkeste og mest gyldne af farverne.

Show Gold har et lidt misvisende navn – den er nemlig ikke særlig guld. Den er mere pink i undertonen og minder rigtig meget om f.eks. MAC Soft and Gentle (se nærmere på den lige her!). Den er også lidt duochrome i farven og jeg elsker det pink/gyldne skift i farverne. Så smukt!

LÆS OGSÅ: MIN HIGHLIGHTER SAMLING

Double Gleam er en meget lys highlighter, som passer perfekt til os med lys hud. Den har dog stadig en gylden undertone, som jeg elsker. Jeg føler, at denne her ligner den ovennævnte Oh Darling!  lidt i farven – men jeg kan desværre ikke sammenligne, da jeg ikke har Oh Darling! 

Konsistensen er forholdsvis “hård”, men farven bliver nemt samlet op på børsten. Farven er desuden nem at bygge op. Jeg har også prøvet at bruge min børste med lidt MAC Fix+ på, så bliver begge highlighters mere intense og mindre glitret på huden.

Nedenunder kan I se swatches – jeg har lavet dem forsigtig på huden, så I bedre får en fornemmelse af dem på huden. Ingen bygger jo en highlighter tykt op på huden. Eller jeg gør i hvert fald ikke. Ellers kig forbi min Instagram  historie, hvor jeg deler billeder af dem i løbet af dagen!MAC Extra Dimension Highlighters Show Gold Double Gleam Swatch Anmeldelse Danmark

MAC Extra Dimension Highlighters i Danmark

Disse er allerede kommet til salg i butikkerne – det gjorde de faktisk i tirsdags. De bliver permanente, så I skal ikke være bange for ikke at få hænderne på disse. Jeg ved dog ikke hvornår de dukker op på hjemmesiden. Men mon ikke det sker snart.

Prisen er 240 kr. pr. styk, hvilket faktisk er 10 kr. billigere end deres Mineralize Skinfinish Highlighter. En fair pris for 9 gram produkt med en dejlig stor overflade. De er lige klar til jeres juleønskeseddel!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

6. november 2016
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Fanny

    What brush do you use on highlighter? 🙂

    26. marts 2017 at 12:40
  • Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.