MAC HUGGABLE LIP COLOR: LOVE BEAM

Posted in New in (shopping)

MAC Huggable Lip Color Love Beam SwatchSå er jeg endelig tilbage efter min ferie til New York. Jeg havde en skøn tur og I kan tro, at jeg har mange nye ting med hjem, som jeg glæder mig til at vise frem på bloggen! De sidste par måneder har været lidt sparsommelige, fordi jeg jo gerne ville have lov til at gå lidt amok i New York – og det gjorde jeg vist!

Her kommer mit første indlæg med et nyt produkt, som jeg aldrig har prøvet før. Dette er en læbestift fra MAC, som hedder Huggable Lip Color i farven Love Beam. Jeg må indrømme, at jeg aldrig rigtigt har kigget på disse før, men da jeg stod i MAC på Times Square og en sød ekspedient insisterede på at hjælpe mig igennem hele min shopping rutine, tænkte jeg, at jeg måtte prøve en ting, som hun anbefalede. Og det blev så denne læbestift. Den er anderledes end hvad jeg ellers går efter, da den ikke er specielt pigmenteret – til gengæld er den dejligt cremet og var alt hvad mine tørre vinterlæber havde brug for. Farven ser vild ud, men på læberne er den egentlig bare et friskt strejf af pink.

MAC Huggable Lip Color Love Beam Swatch MAC Huggable Lip Color Love Beam SwatchJeg har ikke nået at teste denne ordentligt endnu, men ekspedienten lovede, at farven ikke ville bløde udenfor læbekanterne og at den ellers ville holde i seks timer. Jeg ved ikke om jeg helt tror på det, for MAC har desværre ikke en specielt lang holdbarhed på mig. Men det vigtigste for mig var næsten også, at det var en hverdagslæbestift, jeg altid lynhurtigt kan smide på læberne. Så det håber jeg den kommer til at leve op til.

Hvis I er interesseret i at kigge nærmere på denne skønhed, kan den findes på MACs hjemmeside til 180 kr. – og der er virkelig mange interessante farver derinde!

MAC Huggable Lip Color Love Beam Swatch

Følg med på
logo_b

2. februar 2016
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.