NARS Loaded Eyeshadow Palette

Posted in Anmeldelser

NARS Loaded Eyeshadow Palette + Orgasm CollectionJeg har glædet mig til at vise jer den her skønne palette – og to andre limited edition produkter fra NARS. Der er nemlig tale om den ultra smukke NARS Loaded Eyeshadow Palette! Det er en limited edition palette, som består af alles favorit varme, rødlige øjenskygger. Læs med, hvis du heller ikke kan få nok af den slags farver!

REKLAME // modtaget som gave

NARS Loaded Eyeshadow Palette

NARS Loaded Eyeshadow Palette Limited Edition

Denne øjenskyggepalette har 12 forskellige øjenskygger med en god blanding af matte og shimmer øjenskygger. Alle farverne er holdt i de populære varme toner og er man vilde med dem, er det her den perfekte palette. 12 øjenskygger giver et godt udvalg af farver og man kan nemt kreere makeuplooks med kun den her uden at skulle have andre paletter frem. Det er faktisk længe siden, jeg har oplevet så gennemført en palette.

Øjenskyggerne er også helt fantastisk – og jeg har som noget nyt prøvet at lave både pensel- og fingerswatches. Det var den helt perfekte palette at gøre det med, for hold nu op, øjenskyggerne var ekstremt pigmenterede. Og det gælder både de matte og shimmer øjenskyggerne.

Paletten kan I finde nu hos Sephora til 490 kr. eller på deres europæiske webshop. Og ja, det er ikke en palette i den billige ende, men NARS er jo bestemt heller ikke et billigt brand. Men elsker man gode øjenskygger, som faktisk arbejder rigtig godt sammen, er den her palette perfekt. Og husk den er limited edition, så den kan kun købes så længe de har den på lager.
I kan se mine swatches lige her! De øverste er med pensel, de nederste er med fingeren.

LÆS OGSÅ: NARS SOFT MATTE COMPLETE CONCEALER

NARS Loaded Eyeshadow Palette Swatches NARS Loaded Eyeshadow Palette Swatches NARS Loaded Eyeshadow Palette Swatches
NARS Orgasm Lipstick SwatchesNARS Orgasm Blush

NARS Orgasm Collection Limited Edition

Udover den smukke NARS Loaded Eyeshadow Palette ovenover, kommer NARS også med en række nye produker inspireret af deres kult-blush Orgasm.
Orgasm blushen er den her lyserøde-fersken farvede blush med gylden glitter. Fordi den er så kult, kan NARS godt lide at komme med diverse limited edition versioner af den. Og denne gang er det lidt anderledes, da den udover sin limited edition indpakning følges af to helt nye produkter. Nemlig en læbestift (som I kan se ovenfor) og en liquid blush, som jeg desværre ikke har, men som er helt ufattelig smuk!

Blushen koster 280 kr. og læbestiften koster 245 kr. og findes også nu i Sephora og på deres europæiske webshop. Nedenunder her kan I se swatches af de blushen og læbestiften – helt perfekte sommerfarver!

NARS Orgasm Blush Lipstick Blush Swatches

LÆS OGSÅ: NARS Unfiltered I Cheek Palette

Jeg elsker altid nyheder fra NARS – især når jeg får lov til at dele dem med jer! NARS er stadig et af mine favoritmærker og selvom de ligger i den høje ende af prisskalaen, har jeg aldrig prøvet et produkt, som har skuffet mig. Jeg ved da også, at den her NARS Loaded Eyeshadow Palette bliver min faste følgesvend her til sommer.


Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

 

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.