NYX Lingerie Liquid Lip | anmeldelse

Posted in Anmeldelser

NYX Lingerie Liquid Lip Anmeldelse Swatch DanmarkJeg har kigget på disse smukke NYX Lingerie Liquid Lip farver i flere måneder – det er den perfekte serie fra NYX, hvor der udelukkende er fokus på de meget populære nude-farver. Det er også min favoritfarve til læberne og jeg tog mig endelig sammen og bestilte fem hjem, som jeg kunne dele med jer på bloggen.

Jeg har hørt lidt forskellige ting om disse – de er meget pigmenterede, men også meget udtørrende. Mange mener, at disse ikke kan hamle op med de dyrere mærker som f.eks. Kat Von Ds produkter, men samtidig er prisen på disse bare så god. En pris, hvor alle kan være med.
Klik dig videre og læs min anmeldelse af disse smukke produkter!

NYX Lingerie Liquid Lip Anmeldelse Swatch Danmark

NYX Lingerie Liquid Lip – en anmeldelse

NYX Lingerie Liquid Lip er en vægtløs, flydende læbestift, som tørrer fuldstændig mat. Den passer perfekt ind i den trend med helt matte, nude læber. Konsistensen er forholdsvis tynd, men på en cremet måde. De er desuden enormt pigmenteret, så man kun skal nøjes med et tyndt lag. De tørrer derfor forholdsvis hurtigt på læberne.

Jeg synes, at de virker behagelige på læberne. Det tynde lag gør dem meget naturlige på læberne og selvom de er udtørrende, så er det en følelse, jeg i hvert fald godt kan vænne mig til. Farverne er som sagt super pigmenterede og kan også dække mine ret pigmenterede læber. Det er dog en god idé at bruge en lip pencil under til at fjerne farven fra ens naturlige læber, så man får en pæn overgang.

Jeg har klikket fem farver hjem, men så vidt jeg ved, er der faktisk 12 farver at vælge i mellem. De strækker sig fra de helt lyse nudes til de mørkere, så der er noget for enhver hudtone. Det er god stil af NYX at tænke på at en nude lipstick ikke er en-farve-fits-all. Farveudvalget er fantastisk og jeg havde virkelig svært ved kun at vælge fem. Men det blev naturligvis fem af de lyseste, da jeg selv er forholdsvis lys. Jeg prøvede desuden at undgå dem med en alt for brun undertone, da jeg simpelthen ikke synes det klæder mig.

Farverne fra venstre er Lace Detail, Baby Doll, Push-Up, Bedtime Flirt og Ruffle Trim. De er alle meget nude, som nævnt lige ovenfor. Farver efter mit hjerte! Og selvom de ser ret ens ud, kan man som makeupjunkie godt slippe afsted med at have dem alle. Det er skønt med et lille udvalg af farver i samme kategori.
I kan se mine swatches af farverne lige her, hvor man kan se de smukke, sarte farver. Mine favoritter er helt sikkert Lace Detail og Bedtime Flirt.NYX Lingerie Liquid Lip Anmeldelse Swatch Danmark

NYX Lingerie Liquid Lip – hvor kan de købes?

Man kan efterhånden få NYX en del steder – selvfølgelig på internettet, men også i flere Matas butikker, hvilket er super fedt. Jeg har dog oplevet, at de fleste af farverne tit er udsolgt.
Så jeg klikkede mine hjem fra feelunique.com, som hurtigt er blevet en af mine favoritwebshops.
Her står de til 61,75 kr. Men fordi jeg af en eller anden mærkelig grund betalte i pund over Paypal, endte jeg med kun at give 57 kr. på liquid lipstick. Så helt sikkert klik jer ind forbi siden – de har desuden ALLE farverne på lager.

Jeg håber, at I kunne lide min lille anmeldelse og fik blod på tanden til at prøve dem. Jeg synes NYX styrer på liquid lipstick fronten, da de har fantastiske produkter til næsten ingen penge. Det er der ikke mange andre mærker, som kan prale af. God tirsdag!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

25. oktober 2016
/
Previous Post Next Post

8 Comments

  • Reply Anne-Mette Højbjerg

    Jeg har altid gerne ville prøve dem, men ved ikke hvordan jeg vil have det med matte læbestifter som disse. Og hvordan de føles på læberne. 😛 Jeg er utroligt kræsen når det kommer til sådan noget. Og så synes jeg det er svært at bedømme farven fra “våd” til matt. 😀

    25. oktober 2016 at 10:44
    • Reply JohanneKristensen

      Altså, det der med matte læbestifter er noget man skal vænne sig til! Jeg er heller ikke alt for gode venner med dem, da det tit føles som om man har helt tørre og sprukne læber – og så tror man bare ikke læbestiften ligger pænt ? Men føler bare det kræver lidt øvelse… Som jeg så stadig øver mig på 😀 Men ja, farverne er altså svære at bedømme. Når jeg prøver dem på hånden, lader jeg dem altid tørre mat. De plejer jo at blive en smule mørkere, når de tørrer lidt ind 🙂

      25. oktober 2016 at 10:55
      • Reply Anne-Mette Højbjerg

        Ja det er jo lige det. Jeg er ikke helt så god til den der tørre fornemmelse, men vil så gerne prøve det alligevel. Problemet med farve-testning for mig er dog at jeg ikke kan få fingrene i noget af det medmindre jeg tager helt til Odense. Pænt irriterende. 😀

        28. oktober 2016 at 23:49
  • Reply Vanessa

    Jeg har virkelig ville prøve disse længe, men synes altid de er udsolgt i de farver jeg vil have, desværre. Men NYX er virkelig et undervurderet brand, de laver lækre produkter!

    25. oktober 2016 at 13:47
    • Reply JohanneKristensen

      De er nemlig altid udsolgt – lidt en skam. Men kig forbi Feel Unique. Da jeg var derinde i morges, havde de alle farverne. Jeg hader nemlig, når man ikke kan få lov til at vælge de farver, man helst vil have 😀
      Og ja, NYX laver vanvittigt mange gode ting! Godt de endelig er kommet til Danmark 🙂

      25. oktober 2016 at 14:06
  • Reply Mia Clément

    Hvordan er holdbarheden på læberne, når man f.eks spiser og drikker i løbet af dagen? Det har du ikke rigtigt skrevet noget om ?

    26. oktober 2016 at 10:57
    • Reply JohanneKristensen

      Det har du faktisk ret i – det er jeg smuttet fint udenom. Det er dog ikke med vilje 😉 Men jeg er også lidt påpasselig med at skrive om holdbarhed – for jeg hører om mange mennesker, som kan få liquid lipsticks til at holde en hel dag og det kan jeg altså ikke. For mig skal der ikke mere end frokost til, så er de væk fra læberne. Men det gælder alle mærker på mine læber. Disse tørre helt mat, så jeg vil sammenligne holdbarheden med f.eks. Kat Von D. Hvis man spiser og drikker forsigtigt, kan man højst sandsynligt få dem til at holde hele dagen 🙂

      26. oktober 2016 at 11:05
  • Reply Mia Clément

    Tusind tak for hurtigt svar. For mit eget vedkommende er al min makeup nødt til at være vandfast for ellers forsvinder det lige så hurtigt som jeg får lagt det på. Derfor plejer jeg heller aldrig at bruge læbestift for det lander lynhurtigt alle andre steder end på læberne ? Sådan er man jo så forskellige og man er nødt til at prøve sig frem. Heldigvis er Nyx budgetvenlig selv om kvaliteten ofte er helt på linje med high end mærkerne.

    26. oktober 2016 at 12:00
  • Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.