Produkter, du skal have i din samling | BUDGET

Posted in Guide

Makeup Starter Kit BudgetJeg har kigget lidt i min makeupsamling og er kommet frem til de makeup produkter, jeg synes I skal eje. I denne omgang kigger vi på de budget-venlige produkter, så alle kan være med. Disse budget-venlige produkter kan langt hen af vejen følges med de dyrere mærker og er altså gode bud, hvis du er ny i makeupverdenen og ikke har flere tusind kroner til makeup. Forhåbentlig kan den også hjælpe dig, som måske bare leder efter nogle nye produkter i din makeupsamling.

Makeup Starter Kit Budget

Budget-venlige makeup produkter til ansigtet

Jeg synes at der findes en masse fantastiske foundations på budget – blandt andet Rimmel Lasting Finish Foundation, L’oreal Infallible 24-H Matte Foundation og Maybelline Fit Me! Jeg kan godt lide foundations, som dækker godt og er matte. Disse fire lever virkelig op til mine forventninger og jeg bruger dem akkurat ligeså meget som mine dyrere foundations.

Når det gælder concealers, kan jeg bedst lide nogle der blender nemt ud, men stadig dækker godt. NYX HD Concealer og Maybelline Eraser Eye Concealer er to virkelig (virkelig) gode concealers. Især Maybelline er ret fantatisk, da den er super cremet og holder hele dagen. Maybelline Fit Me! er også en skøn concealer til en god pris.

Når man har lagt basen, er det godt at sætte den med en pudder. Her kan man jo vælge både faste og løse puddere og her er der også gode produkter, at gå efter. Jeg er selv kæmpe fan af gennemsigtig pudder, som kun matterer og her kan man finde flere gode. Blandt andet E.L.F. HD Powder. Hvis man mere er til en fast pudder, vil jeg anbefale Rimmel Stay Matte Powder, som fungerer fantastisk til at gøre huden mat.

En bronzer er altid god at have, så man kan få et solkysset look. Jeg elsker den her Sephora Sun Disk Bronzer som er kæmpe stor, men stadig billig. Jeg har også hørt rigtig godt om contourkittet fra Wet’n’Wild.

En blush, jeg er alt for vild med er Milani Luminoso Blush, som er den smukkeste koral-farvede blush. Den passer perfekt til rigtig mange hudtoner. Desuden har Milani en lang række andre smukke farver, man også kan prøve af.

Til sidst er der highlighteren, som alle er vilde med i øjeblikket. Jeg har denne Sleek Makeup Solstice Highlighting Palette, som består af de smukkeste gyldne farver.

Makeup Starter Kit Budget

Budget-venlige produkter til øjnene

Nu er det blevet tid til lidt produkter til øjnene. Nogle øjenskygger, jeg er meget forelskede i (som åbenbart ikke sælges i Danmark længere), er L’oreal Infallible Eyeshadow. De findes i de smukkeste farver og man kan heldigvis stadig finde dem på internettet.

Til brynene mangler jeg stadig de perfekte budget-venlige produkter. Men der findes rigtig mange gode øjenbrynsmascaraer – blandt andet Make Me Brow fra Essence og Brow Plumper fra L’oreal. Det er nogle produkter, jeg bruger i min daglige makeuprutine.

Min favorit mascara har jeg delt mange gange herinde på bloggen. Det er nemlig Maybelline Lash Sensational Waterproof Mascara. Det er den eneste, som holder mine vipper bukket. Men generelt vil jeg anbefale mascaraer fra Maybelline, der er mange skønne i mellem.

Budget-venlige produkter til læberne

Der er kommet en masse lækre læbestifter på markedet. Hvad enten man er til en almindelig læbestift, som både Maybelline og Rimmel laver rigtig godt. Men også flydende læbestifter, som NYX har deres spidskompetencer i. Hvis man gerne vil eksperimentere eller have mange farver i sin samling, er disse mærker gode at gå efter.

Og lad os til sidst ikke glemme de fantastiske børster fra Morphe som er forholdsvis billige, men i fantastisk kvalitet. Jeg har en del af dem efterhånden og de lever op til hypen.

Makeup Starter Kit BudgetPuha, det blev da til et længere indlæg. Men jeg håber, at jeg er kommet med nogle produkter, som kan inspirere lidt. Det er altid godt at få andres meninger om produkter, da det ellers kan være en jungle at finde frem til de rigtige. Skriv endelig en kommentar, hvis du har et budget-venligt produkt, jeg må prøve!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.