RITUALS MAKEUP | læbestifter og lipglosses

Posted in New in (shopping)

Rituals Makeup Læbestifter Lipgloss DanmarkForleden dag fik jeg en spændende pakke ind af døren. Den var nemlig fra Rituals og indholdt et udvalg af Rituals makeup. Noget som jeg faktisk ikke vidste eksisterede. Så det var en virkelig god overraskelse! I dag kigger jeg nærmere på de læbeprodukter, jeg fik til sendt. Så læs med for at høre om mine førstehåndsindtryk og se swatches.

Jeg er selv blevet svært glad for Rituals og deres kropspleje. De har skønne, duftende produkter, som jeg bruger næsten hver gang, jeg er i bad. Jeg har skrevet lidt mere om disse produkter lige her, så klik ind og læs med. Men nu til RITUALS MAKEUP!

Rituals Makeup Læbestifter Lipgloss Danmark

RITUALS MAKEUP – tre smukke læbestifter

Lad os kigge nærmere på de tre læbestifter først. Det er tre farver ud af i alt 10 forskellige nuancer og de koster 145 kr. stykket. De imponerede mig med det samme! De gled super let over huden, var ekstremt pigmenterede og cremede. Især nude-farven kalder på mig! Desuden er de jo virkelig smukke i deres rosenguld etui og med Rituals trykt ind i læbestiften. Det føles på alle måder som en high-end læbestift.

Her kan I se swatches af de tre farver – og de to nederste bliver jo perfekte til foråret!

Rituals Makeup Læbestifter Lipgloss DanmarkRituals Makeup Læbestifter Lipgloss Danmark

RITUALS MAKEUP – seks farverige lipglosses

Disse smukke lipglosses kommer i seks farver og jeg har dem alle sammen til jer lige her. De koster 110 kr. stykket og har en svag, sødlig duft. De er forholdsvis pigmenterede – den slags lipgloss som rent faktisk giver farve til læberne. De er også tykkere i konsistensen, hvilket får dem til at sidde bedre fast på læberne og holde længere.

Jeg er vild med farveudvalget, som går fra den lyseste nude til mørkerøde og lilla farver. En farverig lipgloss er jo perfekt til sommeren, hvor man ønsker lidt mere glinsende læber. Det er vel også snart på tide at vi stopper med de ultra matte læber, eller er det?

Nedenunder her kan I se swatches af de seks farver (og ja, det er vildt svært at tage ordentlige billeder af en lipgloss, som I nok kan fornemme). Jeg er vild med Peach Pink og Hazel Sheer.
Rituals Makeup Læbestifter Lipgloss Danmark

Rituals i Danmark

Rituals er heldigvis blevet mere og mere tilgængeligt i Danmark. De har nemlig åbnet deres egne butikker i både København og fornyligt her i Aarhus. Desuden kan man også få det i Magasin eller på deres egen side rituals.dk. Så der er rig mulighed for at få prøvet nogle af deres skønne produkter. De her makeupprodukter har imponeret mig en helt del!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Produkterne er modtaget som gave

15. februar 2017
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.