Browsing Tag:

Anmeldelse

ISADORA efterårsnyheder

Posted in Anmeldelser

IsaDora Efterårsnyheder Danmark Blush Sculpt Your LipsForleden dag kom en pakke ind med døren og den indeholdte simpelthen de smukkeste nyheder fra IsaDoras efterårskollektion. IsaDora er stadig ikke så velkendt i Danmark, men det er et svensk mærke, som sælges i Magasin. Det er ca. i samme priskategori som L’oreal.
Disse IsaDora efterårsnyheder er simpelthen for smukke til ikke at dele med jer på bloggen – jeg er meget imponeret!

IsaDora Efterårsnyheder Danmark Blush Sculpt Your Lips

IsaDora Perfect Blush

Der kommer ni forskellige blushes i denne efterårskollektion. Jeg har to af blushene i farverne Soft Coral og Bare Berry. Den ene er en smuk lys koral-lyserød farve og den anden har en lidt mørkere bærfarve, som stadig er meget klædelig.
Blushene har en fin konsistens, som ikke virker pudret på huden. De er ikke alt for pigmenteret, hvilket er et stort plus i min bog. Jeg kan nemlig bedst lide en blush, man skal arbejde op. Ellers kan jeg meget hurtigt se meget klovneagtig ud.
Blushene kommer til Danmark d. 26. september og jeg vil anbefale jer at kigge ned og se dem.

Her kan I se swatches af farverne – gode hverdagsfarver, som passer til det meste.
IsaDora Efterårsnyheder Danmark Blush Sculpt Your LipsIsaDora Efterårsnyheder Danmark Blush Sculpt Your Lips IsaDora Efterårsnyheder Danmark Blush Sculpt Your Lips

IsaDora Lip Desire Sculpting Lipstick & Sculpting Lipliner Waterproof

Jeg blev alt for glad, da jeg så disse læbeprodukter. Jeg elsker alt til læberne – især pigmenterede læbestifter og lipliners. Og det var det her sørme!
Serien er skabt ud fra tanken om konturering af læberne – I ved, outlining af læberne, så det ligner man har større læber. Det kan faktisk godt gøres på en fornuftig måde, så man (igen) ikke ligner en klovn med påtegnet mund. Det vigtigste er, at man ikke går for langt ud over sin egen læbekant og bruger en lidt dybere farve som lipliner og en lidt lysere læbestift på læberne.

Liplinerne virker super bløde og pigmenterede. De er ikke helt så spidse, som man finder i en lipliner i blyantsform. Men som I kan se på mine swatches nedenunder, gik det fint med at lave en fin linje.
Læbestifterne er utroligt cremede og pigmenterede. Især er jeg forelsket i Praline, som faktisk er min perfekte “my lips but better” farve. De var nemme at bygge op til fuld pigmentering. For som I kan se, har jeg brugt 2 eller 3 lag af Praline i mine swatches, hvor de andre kun er et lag.

Læbeprodukterne kommer i 10 forskellige efterårstilpassede farver, hvor der er en læbestift og lipliner til hvert produkt. Sculpting Lipliner Vandfast kommer til at koste 89 kr. og Lip Desire Sculpting Lipstick kommer til at koste 135 kr. I bør allerede kunne finde disse i butikkerne.

Se mine swatches lige her. Haps, nogle lækre farver!
IsaDora Efterårsnyheder Danmark Blush Sculpt Your Lips

Jeg er så klar til efteråret – og det kan I måske mærke siden jeg blev så glad over de her farver. Jeg kan ikke vente til efterårets farver. Hvad enten det er i naturen eller i makeuppen – jeg vil have det nu!
Men tjek IsaDora ud. Disse produkter har virkelig imponeret mig og jeg glæder mig til at rocke alle farverne. Især Praline, som ligner min nye favorit læbestift.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

13. september 2016
/

URBAN DECAY ALL NIGHTER FOUNDATION

Posted in Anmeldelser

Urban Decay All Nighter Foundation Anmeldelse DanmarkJeg har glædet mig ufatteligt meget til at dele denne her foundation med jer. Det er Urban Decay All Nighter Foundation og er den nyeste foundation fra Urban Decay. Den lander i de danske butikker lige om lidt (hvis de ikke allerede er der…) Jeg har nu prøvet den af de sidste par uger, så klik videre for at læse min anmeldelse af den.

Urban Decay All Nighter Foundation Anmeldelse Danmark

Urban Decay All Nighter Foundation Anmeldelse

Denne foundation skal give en full-coverage dækning, men stadig se naturlig ud. Den har 3 gange så mange pigmenter som Urban Decay Naked Skin Foundation – så hvis I har prøvet den, kan I gætte på hvor godt den her dækker.
Den har en mat finish som de fleste full-coverage foundations har. Men det er slet ikke negativt med den her og jeg har ikke haft noget problem med at få den til at sidde pænt. Og det selvom min hud til tider godt kan være lidt tør. Har man meget tør hud vil jeg dog anbefale en god primer under, da det trods alt er en tyk foundation.
Den er inspireret af deres hypede All Nighter Setting Spray, som jeg også elsker at snakke om herinde. Det er den spray som gør, at din makeup holder meget længere. Ret fantastisk at lade en foundation blive inspireret af den, ikke? Den kommer i 24 forskellige nuancer, så der er noget for enhver.

LÆS OGSÅ: URBAN DECAY | 100 nye læbestifter

Jeg er forelsket i den her foundation. Den dækker perfekt og holder hele dagen. Jeg bruger altid en BeautyBlender til at blende den ud med. Det tager lidt af dækkeevnen af, men til gengæld blender den nemt ud i huden og giver den mest naturlige finish.

Jeg har prøvet lidt nyt og filmet en lille demo til jer og lagt på YouTube. Jeg tænker, at det er en god måde for jer at se produktet i virkeligheden – så jeg håber I kan lide det (selvom lyset ikke altid er min bedste ven!)

Jeg har denne foundation i farven 2.5, som er med lyserød undertone. De halve tal er kolde og de hele tal er varme – og de kommer som sagt i 24 farver. Det er helt vildt for mig, at jeg skal op i en farve der ikke er den lyseste, så jeg tror denne her foundation kan glæde mange lys-hudede piger.

Urban Decay All Nighter Foundation Anmeldelse Danmark

Urban Decay All Nighter Foundation til Danmark

Som nævnt i starten af indlægget er den lige på trapperne i Magasin, hvor de sælger Urban Decay. Den kommer til at koste 265 kr., som er en fin pris for en high-end foundation. Man får 30 ml og en pumpe – så hvad mere kan man bede om?

LÆS OGSÅ: Fredagsshopping hos Feel Unique

Jeg er selv meget imponeret og så glad for, at jeg har fået lov til at teste den allerede. Det er helt sikkert en foundation til alle os, som elsker fuld dækning og holdbarhed. God søndag til jer alle!

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

4. september 2016
/

LOOK FANTASTIC | Beauty Box Juli

Posted in New in (shopping)

Look Fantastic Beauty Box Boks LF DanmarkSå er det blevet juli måned og det er tid til at kigge på den nye Look Fantastic Beauty Box. Der er nogle virkelig lækre produkter med i denne måned, så kig med, hvis du gerne vil se hvad der var med i denne sommer boks. #LFSUMMERLOVIN

Look Fantastic Box Boks LF Danmark

Look Fantastic Box Boks LF Danmark

Look Fantastic Beauty Box

Denne måned er der “kun” seks produkter med, som alle er i mindre størrelser. Til gengæld er alle produkterne ret brugbare og der er meget makeup med denne gang, som jo altid er mine yndlings produkter.

Benefit Goof Proof Eyebrow Pencil

Et virkelig lækkert produkt fra den nye lancering af brynprodukter fra Benefit, som jeg jo var så heldig at være med til lanceringen af også. Dette produkt er super godt og I kan faktisk læse min anmeldelse af den og de andre produkter, jeg har prøvet lige her! Farven er desværre den mørkeste (ved ikke om det kun er mig der har fået den), men det er jo lidt synd, fordi jeg nok får ret svært ved at bruge den.

This Works In Transit Camera Close-Up

Dette er både en fugtighedscreme og primer – et slags alt i en produkt, som giver en god mængde fugt og indeholder koffein, så huden får et boost. Det er ret lækkert med sådan nogle lette produkter om sommeren, hvor man måske ikke har lyst til at putte flere lag på end højst nødvendigt.

NUXE Huile Prodigieuse OR

Et produkt, jeg er helt oppe og køre over, er denne mini version af dette NUXE produkt. Det er en tørolie som både giver fugt, men også en varm bronze glød. Det er et produkt, jeg altid kigger langt efter når jeg ser den i butikkerne. De ser så fantastisk flotte ud og så forestiller jeg mig, at de giver huden den der ekstra highlightede effekt. Så jeg er ret glad over endelig at få lov til at prøve den nu.

Kebelo Silk Anti-Frizz Cream Serum

Vi kunne selvfølgelig ikke komme udenom et lidt hårpleje produkt, men det går nok også. Dette er en serum, som man kan bruge i håndklædetørt hår, som både hjælper med diverse olier og til at tørre håret hurtigere. Jeg er nok stadig ikke den med størst viden indenfor hårprodukter, men jeg prøver da at blive bedre.

Bellapierre Lip and Cheek Stain

Endnu et makeupprodukt (yay!) fra et mærke, som de godt kan lide at sende med i disse fine månedsbokse. Det er både en farve til læberne og kinderne, som har den fineste koral-pinke farve. Jeg forestiller mig passer perfekt til en sommerferie et varmt og tropisk sted. Igen handler det om lette produkterne, som ikke er for tunge på huden i tilfælde af det måske bliver sommer igen i Danmark.

Miti Bobbles

Så til sidst får man faktisk også tre af de her sjove “telefonledning” elastikker med. Jeg har set dem flere steder, men aldrig prøvet dem. Jeg tror måske også der findes flere forskellige slags af dem nu. Men det siges jo, at de er ekstra skånsomme mod håret og hårelastikker kan jeg altid bruge, for de forsvinder fra min samling på daglig basis.

Look Fantastic Box Boks LF Danmark

Denne måneds beauty box havde virkelig nogle lækre produkter og jeg glæder mig faktisk til at få det hele taget i brug, når jeg holder lidt sommerferie i et sommerhus næste uge.

Hvis I godt kunne tænke jer at abonnere på disse bokse fra LookFantastic, kan I følge dette link. Boksene bliver billigere jo flere man køber og man kan få dem ned til 111 kr. om måneden.Det er da en ret god pris for så fine produkter.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram


Boksen er modtaget til anmeldelse og indlægget indeholder affiliate links.

5. juli 2016
/

MAKEUPGEEK ØJENSKYGGER | anmeldelse

Posted in Anmeldelser

MakeupGeek Øjenskygger DanmarkLad os i dag kigge på nogle af de mest fantastiske øjenskygger, nemlig MakeupGeek øjenskygger. Jeg har nemlig endelig fået fyldt min Z-palette med 27 øjenskygger – allesammen fra MakeupGeek. Det har taget mig lidt tid – men efter at de blev tilgængelige hos beautybay.com, har jeg købt et par stykker hjem om måneden. Så her kommer min anmeldelse af disse øjenskygger, hvor jeg både viser swatches, fortæller lidt om dem og kommer med mine bedste “begynder” øjenskygger, hvis du stadig ikke har prøvet øjenskyggerne fra MakeupGeek.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

MakeupGeek øjenskygger – fordele og ulemper?

Min samling af MakeupGeek står hovedsagligt af neutrale matte farver. Så er der lidt ekstra pang og glitter, men jeg har prøvet at holde det forholdsvis naturligt, så jeg får alle farverne brugt.
MakeupGeek laver fantastiske matte farver, som er pigmenterede og blender godt ud, når du bruger dem på øjnene. Samtidig har de et kæmpe udvalg, så man både kan få varme og kolde farver, så der er lidt til enhver smag.  Jeg er mest til varme farver, som I nok også kan se ovenover.

Der findes tre slags forskellige øjenskygger hos beautybay.com – de almindelige, duochrome eyeshadows og foiled eyeshadows. De almindelige og duochrome koster ca. 50 kr. stykket og foiled eyeshadows koster 75 kr. stykket. De er lidt dyrere, da de har den her interessante metalliske finish, som er fantastisk. Priserne ligger under f.eks. MAC, men jeg synes altså kvaliteten er bedre. MAC har rigtig mange gode øjenskygger – men de har også rigtig mange som er virkelig dårlige.

Jeg har puttet mine i en Z-palette, som også kan findes på beautybay.com – hvor de magnetiske sidder fast af sig selv.

Her kommer mine swatches af mine 27 øjenskygger

MakeupGeek Øjenskygger DanmarkI første række er Voltage en duochrome øjenskygge og Starry Eyed en foiled øjenskygge. Ellers består den af nogle af mine absolut favorit øjenskygger, som jeg bruger i næsten hvert eneste øjenskyggelook. Også de perfekte farver, hvis man skal starte ud et sted og mærke kvaliteten i øjenskyggerne.

MakeupGeek Øjenskygger DanmarkMin absolut favorit række med de smukkeste varme farver. Alle disse farver er fra den alminelige kollektion og er alle matte med undtagelse af Gold Digger. Hvis man er vilde med varme matte farver, er det de her øjenskygger, man skal eje.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

Tredje række er lidt mere blandet, men med varme lyserøde og lilla farver. Her er Phantom og Mai Tai  duochrome øjenskygger og Whimsical og In The Spotlight er foiled øjenskygger. Whimsical og In The Spotlight er også to af mine klare favoritter i denne række – sammen med Bitten, som er den mest fantastiske crease farve.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

Sidste række er dedikeret til de sølv/blå/grønne nuancer, hvor der er nogle af de smukkeste øjenskygger, som jeg får brugt alt for sjældent. High Wire og Houdini er foiled øjenskygger og Secret Garden er en duochrome øjenskygge.

De fem bedste øjenskygger til en MakeupGeek samling

Hvis jeg skulle komme med en guide til de fem øjenskygger, jeg synes man skal have i sin samling, ville jeg gå efter neutrale farver, som alle vil få glæde af og som jeg ved bliver brugt. Derfor vil jeg sige, at man skal købe:
Peach Smoothie, som er den perfekte varme lyse creasefarve, som altid kan bruges, hvis man skal blende en lidt besværlig farve ud eller som startbase for ens andre øjenskyggefarver.
Créme Brulee, som er i samme slags nuance, bare en smule mørkere, men stadig perfekt til alle slags look.
Preppy, som måske ikke har den mest tiltalende farve, men som fungerer fantastisk på øjet. Jeg vil mene alle kan bruge den i næsten alle looks og den hjælper bare med at skabe endnu mere dybde. 
Mocha
, som er en varm og dyb brun, som er perfekt til at lægge i den ydre del af øjenlåget for at skabe dybde. Den vil kunne bruges med næsten alle farver.
Starry Eyed, som er en foiled eyeshadow, der kan bruges over hele øjenlåget til at give en lys, shimmereffekt. Den er let at bruge og du kan i princippet bare smide denne på øjenlåget og så være good-to-go.

Udover disse fem, vil jeg sige mine klare favoritter også er Bitten, Chickadee, Cupcake og Voltage.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

Så nåede jeg igennem alle mine MakeupGeek øjenskygger. Der er stadig nogle farver jeg drømmer om, men fordi jeg bliver ved med at købe alverdens øjenskyggepaletter, prøver jeg at begrænse mig lidt her. Der må jo være en grænse for, hvor mange matte, neutrale øjenskygger man har brug for, tror jeg…

Hvilke favoritter har I fra MakeupGeek?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links.

19. juni 2016
/

MAYBELLINE LASH SENSATIONAL WATERPROOF

Posted in Anmeldelser

Maybelline Lash Sensational Waterproof MascaraLad os i dag snakke om verdens bedste mascara… Maybelline Lash Sensational Waterproof Mascara.
Jeg har været rigtig meget igennem med rigtig mange mascaraer. Dyre som billige har jeg prøvet virkelig meget forskelligt og indtil for halvandet år siden, troede jeg bare, at jeg skulle leve med kedelige øjenvipper, som aldrig rigtig gad noget som helst. Men så fandt jeg et lille mirakel hos Matas.

Maybelline Lash Sensational Mascara Waterproof

Maybelline Lash Sensational Waterproof Mascara

Hvis du kender til det der med at dine øjenvipper stikker lige ud i luften og ligegyldigt hvor meget du bukker dem, så bliver de kun oppe i et minut, så skal du prøve den her mascara.
Jeg troede slet ikke at jeg ville kunne finde en mascara, som rent faktisk gjorde noget for mine vipper og som holdte dem pæne hele dagen. Men denne mascara har ændret alt.
Den er så “tør” i konsistensen, at den ikke tyngder vipperne ned, som en mere “våd” mascara tit gør.
Som I kan se på billedet nedenunder gør den rigtig mange gode ting for vipperne – jeg er vild med at den både giver volume, men også god længde. Jeg vidste faktisk slet ikke mine vipper var så lange?
Mine vipper forbliver sådan resten af dagen – og selvom den er lidt sværere at fjerne end andre mascaraer, er det det hele værd.
Mascaraen kan findes de fleste steder – billigst er den på nettet hos f.eks. beautycos.dk til 59 kr.

Maybelline Lash Sensational Mascara Waterproof Swatch

Bedste råd til perfekte øjenvipper dagen lang

Når man leder efter den perfekte mascara skal man først og fremmest huske på, at ingen mennesker er ens og der er derfor tit delte meninger om hvor god eller dårlig en mascara er. Derfor er der desværre ingen anden udvej end at prøve lidt forskelligt til man finder det perfekte match. Det bedste tip her er nok at gå efter vandfaste mascaraer, da de tit tørrere hurtigere og derfor generelt er mere “tørre” i konsistensen, hvilket hjælper til ikke at gøre vipperne for våde og tyngde dem ned (tænk krøllet hår, som bliver vådt – ikke en god kombi, vel?)
Samtidig vil jeg også anbefale en god øjenvippebukker – min er fra Shiseido og kan købes hos Magasin til 180 kr. Det har gjort en kæmpe forskel for mig at købe en dyrere øjenvippebukker og den har efterhånden også holdt i et par år.
Derudover ved jeg også at mange varmer øjenvippebukkeren op før man bruger den – man kan varme den op med en lighter eller føntørrer. Jeg er selv lidt for bange til den slags, da man jo enormt nemt kan brænde sig. Men det kan være en løsning, hvis man lige vil give den det ekstra.
Og til sidst – når man så skal fjerne mascaraen igen (som altså er lidt ekstra genstridig, hvis den er vandfast) vil jeg anbefale Lancôme Bi Facil makeupfjerneren. Den er langt det bedste jeg har prøvet og er klart alle pengene værd. Jeg har skrevet et indlæg om den lige her!

Maybelline Lash Sensational Mascara Waterproof

Hvilken mascara er jeres all-time favorit?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

16. juni 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.