Browsing Tag:

Balance Me

LOOK FANTASTIC | wanderlust edition

Posted in New in (shopping)

Look Fantastic Wanderlust Box JuniDenne måneds Look Fantastic boks har Wanderlust som tema og derfor er der fuld fokus på rejsevenlige størrelser af produkter, som du ikke kan leve uden. Jeg synes også det er en af de bedste bokse, jeg har modtaget i lang tid. Så læs med nedenunder for at se meget mere til produkterne!

REKLAME

Look Fantastic Wanderlust Box Juni

LOOK FANTASTIC wanderlust edition

Denne måneds boks består af seks produkter; en til håret, tre til ansigtet og (hele) to makeupprodukter. Vi ved jo alle, at jeg allerbedst kan lide makeupprodukter. Men den her gang rammer Look Fantastic også spot on med resten af produkterne.

First Aid Beauty Facial Radiance Pads

Små vatrondeller med glykolsyre og mælkesyre til at hjælpe huden med at være helt ren og glødende igennem sommeren. Jeg har hørt virkelig meget godt om den her slags produkter og glæder mig til at tage dem med mig rundt i sommeren. Man får 28 styks i den her indpakning.

Kérastase Resistance Shampoo

Kérastase laver jo fantastiske produkter, som jeg også har været så heldig at prøve før. Det her er en ret gavmild rejsestørrelse på 80 ml. Så kan man holde håret flot på hele ferien.

Monu Rosewood Reviving Mist

Jeg ved ikke, om jeg stadig mangler face mists, men jeg synes nu stadig de er ret lækre. De er perfekte til at køle huden eller give dem et ekstra skud fugt. Jeg bruger dem ofte efter min fugtighedscreme for at “sætte” cremen.

Balance Me Balancing Face Moisturiser

Balance Me er et mærke, man efterhånden finder ret tit i de her månedlige bokse. Jeg har dog aldrig set den her fugtighedscreme før og ved første test, virker den ret lækker. Den er i hvert fald nem at tage med på ferien, da den skulle hjælpe med at reducere skinnende hud og samtidig give en ensartet glød.

Hailey Baldwin for Model Co Super Lips Lipgloss

En to-go størrelse af en nude lipgloss – det er vist noget, de fleste af os kan bruge. Den er super skinnende og har kun en smule farve. Derfor den perfekte top ovenpå din favoritlæbestift.

Bellapierre Shimmer Highlighter

Et smukt sølv pigment, som står til at være en highlighter. Jeg synes nok den er en smule for glitrende til netop det, men jeg forestiller mig den er fantastisk smuk over øjenlåget. Bellapierre laver faktisk nogle rigtig smukke pigmenter!

Her kan I se swatches af de to makeupprodukter:

Look Fantastic Wanderlust Box Juni

Jeg er rigtig vild med denne måneds Wanderlust boks og der er mange af produkter, jeg slet ikke kan vente med at tage i brug. Det er også dejligt, hvis man kan gøre sin rutine lidt ekstra let og lækker her i sommermånederne.

I kan købe jeres egen Look Fantastic Beauty Box lige her – og I kan få den helt ned til 126 kr om måneden. En virkelig god pris for seks produkter til din postkasse hver måned!


Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

19. juni 2017
/

GOODIEBOX by Magasin

Posted in New in (shopping)

Goodiebox by Magasin OktoberLad os bruge denne onsdag til at se lidt nærmere på månedens Goodiebox. Dette er stadig en forholdsvis ny boks for mig – det er kun den anden, jeg modtager. Indtil videre er jeg meget tilfreds og denne Goodiebox by Magasin er for vild. Det må kunne overtale selv de fleste skeptiker…

Denne måneds Goodiebox er lavet i samarbejde med Magasin med fokus på innovative og luksuriøse produkter. Det passer desuden perfekt sammen med åbningen af Skandinaviens største beauty univers, som Magasin åbner op for på fredag d. 28. oktober. Så fedt! Men lad os kigge lidt på denne måneds Goodiebox.

Balance Me Instant Lift Pore Minimiser

Alt der hedder noget med pore og minimiser, er jeg fan af. Dette er ikke som sådan en primer – men kan sagtens bruges som en. Det er jo også fristende at bruge denne uden makeup, hvis man bare ønsker en lidt glattere hud. Produktet er full size og har en vejlende udsalgspris på 200 kr.

Revitalash Advanced Eyelash Conditioner Serum

I disse tider er der virkelig meget fokus på lange smukke øjenvipper – og hvis det er noget du drømmer om, så er dette produkt din ven. Efter to uger skulle man allerede kunne se forskel på vippernes længde, hvis man bruger den hverdag. Jeg er faktisk ved at forberede en test til jer af Revitalash – så vi kan finde ud af, hvordan og hvor meget sådan et produkt virker. Der er 1 ml og det skulle være nok til to måneders behandling. Vejl. udsalgspris er 399 kr. for denne størrelse produkt

Glow Quick Treat

Dette er en fingermaske, hvor man blot skal bruge vand og så kan man nemt fjerne makeuppen med dem. Det er et genialt produkt – hvis ens makeup i hvert fald ikke er alt for vandfast. Men den er god på dage, hvor det bare gerne må gå lidt nemt og hurtigt. Der er fibre i den som er 30 gangen tyndere end vatrondeller og derfor får man både en dybdegående afrensning og en mild eksfoliering af huden. Lækkert. Vejl. udsalgspris er 149 kr.

Miqura Golden Modeling Mask

Endnu et full size produkt – denne gang en maske, som giver en spa oplevelse derhjemme. De aktive ingredienser giver en opstrammet hud samt reducerer misfarvninger og pigmentforandringer. Jeg er ret spændt på at give denne maske et forsøg. Det lyder i hvert fald meget interessant. Den vejl. udsalgspris er 125 kr.

The Body Shop Limited Edition Spiced Apple Body Butter

Til sidst er der et lille lækkert produkt fra The Body Shop. Mange kender nok deres body butters og denne er vel en slags juleudgave. Den dufter af æbler og kanel – meget juleagtigt i mine øjne. En sød lille størrelse, som er perfekt at tage med sig på ferie eller i tasken, hvis man har brug for den gode, rige fugt den giver til huden.

Goodiebox by Magasin Oktober

Jeg er ovenud tilfreds med denne måneds Goodiebox. Mange af produkterne er full size og det er alle produkter, jeg forestiller mig at kunne bruge op. Det største hit er helt sikker Revitalash, da jeg har hørt enormt gode ting om dets virkning på øjenvipperne. Jeg lover, at få sat min test i gang, så der om en måneds tid kan komme en anmeldelse på bloggen. Hvem drømmer ikke om længere øjenvipper?

Hvis I godt kunne tænke jer at få fingrene i Goodiebox, så koster det 159 kr. om måneden for både boksen og fragt/håndtering. Det må siges at være en god pris for den værdi af produkterne, man så modtager hver måned.
I kan finde Goodiebox lige her!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Goodiebox er modtaget som gave og indlægget indeholder affiliate links

26. oktober 2016
/

LOOK FANTASTIC | Beauty Box April

Posted in New in (shopping)

Look Fantastic Beauty Box April DanmarkSå er det blevet tid til endnu en måneds beauty box fra Look Fantastic. Tiden går godt nok stærkt og jeg føler næsten, at de her bliver ved med at komme ind af min dør… Ikke at jeg klager. Nedenunder kan du læse en gennemgang af denne måneds produkter og hvordan du selv kan tilmelde dig.
Look Fantastic Beauty Box April DanmarkLook Fantastic Beauty Box April Danmark

Rituals Miracle Hand Scrub

Det første produkt, som jeg så, var denne smukke sølv tube fra Rituals. Det er en hand scrub, som man bruger på tørre hænder og derefter vasker man sine hænder og smører creme på. Jeg elsker scrubs til hænderne, da de virkelig tager imod meget skidt i løbet af en dag. Den skulle samtidig også kunne give fugt og balance til hænderne, så jeg glæder mig til at se hvad den kan. Den er desuden i fuld størrelse og koster 109 kr.

Bloom and Blossom Bath and Shower Gel

Næste produkt er en shower gel som er fri for syntetisk parfume, parabener og sulfater. Den har organisk agurke ekstrakt og Vitamin E i sig og skulle være god til både at vaske skidt væk med, men også holde huden fugtet. Der er 50 ml i, hvor en fuld størrelse er 150 ml til 109 kr.

Briogeo Don’t Despair, Repair! Deep Conditioning Mask

En hårmaske, som jeg glæder mig meget til at prøve. Der står, at det er en maske, som man putter i håret enten i badet i 5-10 minutter eller i en plastiskpose i 20 minutter. Jeg er altid på jagt efter noget, som kan gøre mit hår sundere og blødere. Så den her skal have en chance. Jeg kan desværre ikke finde dette præcise produkt hos Lookfantastic.dk – men jeg kan se de forhandler mærket. Der er 29 ml i produktet.

Elemis Britisk Botanical Hand and Nail Butter

Endnu en håndcreme er med denne måneds boks. Det kan godt være jeg ikke husker korrekt, men føler altså jeg er ved at drukne i håndcremer – føler det er det produkt man får allermest i rejsestørrelser. Men pyt, denne er jo i en “butter” form og så må vi se, om den kan noget andet. Den dufter i hvert fald skønt og der står den både indeholder kamille og lavendel og det er jo to skønne ting. Denne er i 20 ml, hvor en fuld størrelse er 130 ml til 171 kr.

TanWorx Tan Maintainer

Dette produkt er ret interessant og aldrig noget, jeg selv har prøvet. Det skal hjælpe til med at vedligeholde selvbruner og gøre den pænere længe. Det ligner mest bare en fugtighedscreme – men jeg må give den et forsøg, når jeg engang tager mig sammen til at bruge selvbruner.
Og så står der den dufter godt – det synes min næse altså ikke. Den lugter mærkeligt – lidt ligesom selvbruner også gør og den lugter slet ikke naturligt. Men pyt – hvad man ikke gør for skønheden. Det er en prøve på 60 ml, hvor fuld størrelse er 120 ml og koster 107 kr.

Balance Me Super Toning Body Polish

Endnu et produkt, som jeg ikke kan finde på lookfantastic.dk – det er lidt ærgerligt, at man ikke kan købe produktet igen, hvis man nu synes det er fantastisk.
Men dette er et produkt til eksfoliering, hvor det er knuste valnødder som bliver brugt til selve eksfolieringen. Det lyder virkelig spændende og noget som min hud sikkert har brug for, da næsten alle scrubs er for hårde ved min vintertørre hud. Man får 50 ml af den her.

Myvitamins Performance Effervescent

Endnu et produkt som sidste måned, som jeg føler er meget ved siden af hele skønhedssegmentet. Denne gang er det nogle vitaminpiller, som jeg tænker skal give mere energi og gøre så man performer bedre. Det er ikke nævnt i den brochure man får med hver måned og det værste ved disse ting er jo nok, at jeg aldrig kunne forestille mig at spise de her vitaminpiller. Det er i hvert fald ikke noget jeg synes passer super godt sammen med en skønhedsfokus.

Look Fantastic Beauty Box April Danmark

Jeg håber I har fået lidt ud af mine beskrivelser – det er jo altid lidt svært at sige noget om tingene, da jeg gerne vil have indlægget forholdsvis hurtigt op, så I kan nå at få boksen, hvis I ønsker det.
Fordelen ved denne boks er virkelig, at jeg får prøvet rigtig mange high end skønhedsmærker, som jeg ellers aldrig ville have prøvet. Ikke alt vil virke for en og ikke alt vil have interesse, men heldigvis koster den ikke meget mere end 120 kr. pr. boks og det er altid lækkert med en lille overraskelse en gang om måneden.

Hvis I kunne være interesseret i at modtage Look Fantastic Beauty Box kan I finde links til det lige her.


FØLG BLOGGEN PÅ

Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links og boksen er modtaget som gave.
Men holdningerne er altid mine egne.

14. april 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.