Browsing Tag:

Bobbi Brown

MIN HIGHLIGHTER SAMLING

Posted in Anmeldelser

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek DanmarkDet er søndag, kedeligt og koldt udenfor – så lad os kigge på det bedste (i mine øjne) makeupverdenen, har skabt. Nemlig highlighters! I dag deler jeg min samling med jer, som består af mine absolutte favoritter indenfor både mærker, farver og konsistens. Så jeg håber I er klar til at shine bright like a diamond..

Jeg har delt fire highlighters på hvert billede – men jeg har gjort det lidt tilfældigt, så mine swatches ikke kun er highlighters fra samme brand. Det er godt med lidt forskellige farver og teksturer, så I kan fornemme forskellen på dem alle. Der er nogle enkelte highlighters i min samling, som har været limited editions og det har jeg sørget for at skrive ud fra navnet på dem. Jeg håber I er klar på et langt indlæg – god fornøjelse!

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

Chanel Camélia De Plumes

En limited edition highlighter og den er nok min favorit i hele min samling. Kig på billedet ovenover og se det smukke mønster i highlighteren. Det er så smukt, at jeg knap tør røre ved det. Desuden har highlighteren den smukkeste kolde farve, men stadig med en gylden undertone. Den minder i høj grad om NARS Albatross, som I kan læse om lidt længere nede på siden. Også den absolut dyreste highlighter, jeg nogensinde har købt – jeg husker den til at koster 450-500 kr.

MAC Mineralize Skinfinish i Lightscapade

En klassiker fra MAC. Det er en smuk lys highlighter, som passer perfekt til skandinavisk lys hud. Den har en lidt lyserød undertone, som jeg selv elsker.

LÆS OGSÅ: PICTORIAL | MAC Melon Pigment
Becca Shimmering Skin Perfector i Moonstone

Becca laver fantastiske highlighters og som I kan se gennem dette indlæg, har jeg fire forskellige farver fra dem. Dette er min yndlings – den er varm og gylden, men stadig lys nok til at jeg kan bære den. Den perfekte gyldne highlighters til jer lyse piger derude, som stadig elsker gyldne toner.

ColourPop Super Shock Cheek i Lunch Money

Den eneste highlighter jeg ejer fra ColourPop. Farven er virkelig smuk – gylden uden at være for mørk. Farven synes jeg dog kan være svær at få på kindbenene. For mig fungerer den bedst med fingrene på grund af konsistensen – derfor bruger jeg den ikke særlig tit, fordi det er lidt ekstra besværligt.

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

NARS Highlighting Powder Albatross

En god dupe for den smukke Chanel highlighter ovenover. Det er en ret speciel farve, da den næsten ser hvid ud i indpakningen, men på huden får den en smuk guld undertone. Jeg er ret vild med denne farve og det er faktisk en af mine ældste highlighters.

MAC Mineralize Skinfinish i Soft & Gentle

Dette er den klassiske highlighter fra MAC, som jeg tror rigtig mange har i deres samling. Farven er også smuk, men den har (ligesom Lightscapade) en ret rødlig undertone, som jeg tror mange søger væk fra i dag. Den er desuden ret glitret i mine øjne, hvilket ikke er så positivt.

LÆS OGSÅ: BOBBI BROWN Afternoon Glow
Bobbi Brown Shimmer Brick i Beige

Bobbi Brown laver fantastiske highlighters – som desværre også er ret dyre. Den her er klart min favorit af shimmer brick’sene. Den er varm og gylden – men fordi den skabt som den er, kan man fokusere på kun de lyse farver og derfor få en smuk lys farve perfekt til min hudtone.

Makeup Academy Undress Your Skin Shimmer Highlighter

En af de få “drugstore” highlighters i min samling – men den er simpelthen så smuk. Jeg er vild med den lilla undertone, som f.eks. er meget populær i Anastasia of Beverly Hills Moonchild. Det kan virkelig se fantastisk ud!

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

Becca Shimmering Skin Perfector i Champagne Pop

Den her farve fik virkelig sat Becca på verdenskortet – og har jeg nævnt, at Becca kommer til den danske Sephora fra november? Mere om det i et andet indlæg. Denne farve er lavet i samarbejde med Jaclyn Hill, dronningen af highlighters. Den er ekstremt smuk og passer til rigtig mange hudtoner.

Bobbi Brown Highlighting Powder i Afternoon Glow (LE)

Min nyeste highlighter i samlingen – og endnu et limited edition produkt. Den her highlighter var for smuk til ikke at købe og samtidig så anderledes end alt andet i min samling. Selvom jeg har en del highlighters, føler jeg faktisk de fleste er forskellige. Selvfølgelig ligner de lidt hinanden, men jeg kan nemt fornemme forskellen på huden.

LÆS OGSÅ: Hvor shopper jeg? Tarte, ColourPop, Hourglass …
Hourglass Ambient Lighting Powder i Luminous Light

Hourglass er et fantastisk mærke – dyrt, men fantastisk. Denne highlighter tager virkelig også prisen for noget af det smukkeste. På mit swatch ovenover ser den ikke ud af meget og det er faktisk det gode ved den her. Der er intet tydeligt glitter og derfor ser den så naturlig ud på huden. Den perfekte highlighter til den lidt ældre hud eller til jer, som ikke har lyst til at ligne en diskokugle.

The Balm Mary Lou-Manizer

Jeg elsker den her highlighter! Så smuk, som simpel. Det er også en rigtig mange kender og med god grund. Farven er spot on og kvaliteten er helt i top. Den er desuden ikke så dyr som mange af de andre highlighters i min samling.

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

Estée Lauder Pure Color Envy Shimmer Powder Blush i Pink Seduction

Sikke et herligt langt navn, den her highlighter har. Og hvis det er en blush, så er den altså ekstremt shimmery. Jeg elsker farverne, som du ligesom med Bobbi Brown Shimmer Brick, selv kan styre farven på. Hvis du kun bruger de to øverste farver har du en smuk, lyserød highlighter farve.

Becca Shimmering Skin Perfector i Pearl

Hvis Moonstone ikke var min favorit fra Becca, så er den her! Jeg elsker den helt lyse perle-farvede highlighter, som er perfekt til meget lys hud. Så til jer derude, som ikke kan finde en highlighter der er lys nok – gå efter den her! Den er dyr, men bestemt pengene værd.

LÆS OGSÅ: BECCA HIGHLIGHTERS
Becca Shimmering Skin Perfector i Opal

Og omvendt med denne – dette er den perfekte highlighter til folk med en lidt dybere hudtone. Den er varm og fantastisk smuk (som alt fra Becca), men den er desværre lidt for mørk til mig. Dette var det første produkt, jeg købte fra Becca og jeg havde vist ikke tænkt over, hvor mørk den ville være på mig. Men smuk er den – især til sådan en lækker bronze hud!

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

Sleek Makeup Highlighting Palette i Mida’s Touch (LE) og Solstice

Et samlet indlæg til disse to smukke highlighters. Jeg har faktisk skrevet om disse før – læs det her! Det er fantastiske highlighters til en virkelig god pris. De er på højde med rigtig mange af de ovenstående, meget dyrere, highlighters. Smukke farver til jer derude, som er på et budget.

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

Jeg håber, I kunne lide dagens indlæg. Det var et af de lidt længere af slagsen, men jeg tænkte det var en oplagt mulighed at samle det hele på en gang. Måske har det kunne inspirere jer lidt derude og give nogle gode idéer til nye highlighters – det er i hvert fald et produkt, jeg ikke kan stoppe med at købe.
Hvilken highlighter er jeres favorit? Og hvad mangler jeg i min samling?

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

23. oktober 2016
/

BOBBI BROWN Afternoon Glow

Posted in New in (shopping)

Bobbi Brown Afternoon Glow Swatch DanmarkHvad er bedre at investere i om sommeren end en highlighter? Alt ved sommer skriger bare gylden og glitrende hud. Derfor var det svært for mig at gå udenom den nye highlighting powder fra Bobbi Brown i farven Afternoon Glow, som er en del af deres sommerkollektion. Jeg går all-in på denne rosaguld tendens i øjeblikket!
Læs med, hør min mening og se swatches af denne alt for smukke highlighter.

Bobbi Brown Afternoon Glow Swatch Danmark

Bobbi Brown Afternoon Glow Highlighting Powder

Denne highlighting powder er en del af sommerkollektionen fra Bobbi Brown, som meget gerne skulle kunne findes alle steder nu. Jeg ved dog, at de er meget eftertragtede – så hvis du vil have fingrene i en af farverne, skal du nok smutte ned efter dem nu. Jeg ved den allerede er udsolgt i Magasin, Aarhus.
Afternoon Glow er en ud af tre farver, hvor der også er en mere pink baseret farve og en mørk gylden farve, som sikkert er en virkelig smuk highlighter til folk med lidt mørkere hud. De koster 370 kr. og er derfor i den virkeligt høje ende af prisskalaen. Jeg har kun én highlighter, som har været dyrere. En limited edition highlighter fra Chanel.

Men hvis man kender til Bobbi Brown og deres highlighting powders, ved man også at man får virkelig god kvalitet for pengene. Disse er også helt smørbløde og super pigmenterede. Jeg var lidt bange for, om farven var lidt for mørk til mig, men da jeg havde den på i går så den perfekt ud. Alt i alt en virkelig god highlighter! Den er næsten bare for smuk til at jeg kan lide at bruge den.

Bobbi Brown Afternoon Glow Swatch DanmarkBobbi Brown Afternoon Glow Swatch Danmark

Ovenover kan I se swatches af farven. Jeg har også sammenlignet den med de farver, som jeg troede kom tættest på i min samling. Som I kan se, har jeg slet ikke noget der ligner den og det er super fedt.
Den har faktisk en ret lyserød undertone, som jeg ikke har noget imod. Farven er heldigvis stadig varm og jeg synes derfor den er perfekt til sommer. Det vigtigste for mig var, at den ikke var for mørk til jeg kunne bære den. Og det må jeg sige er en succes.

De kan som sagt købes de steder, hvor de sælger Bobbi Brown. Det må være Magasin og Salling, så vidt jeg ved. Men skynd jer, hvis I vil se nærmere på denne kollektion. Jeg tror de forsvinder ret hurtigt!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

19. juli 2016
/

MINE TOP 5 HIGHLIGHTERE | 2015

Posted in Anmeldelser

top fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmark

Hvis man bare kender mig en lille smule eller følger med enten herinde eller på Instagram, ved man, at jeg er besat af highlighteres og det har jeg efterhåndet været i noget tid. Jeg elsker ting der glitrer og highlighteres – sammen med øjenskygger, er ligesom det eneste sted jeg sådan rigtig kan leve den drøm. Så jeg tænkte, at nu var det på tide at dele mine favoritter fra 2015 og jeg fik det faktisk begrænset til fem styks. Så må vi se, om 2016 kommer til at byde på nye favoritter!

Her kommer en gennemgang af alle fem highlightere og til sidst kan I se et billede, hvor jeg har prøvet dem på min arm, så I kan se hvordan de ser ud på huden.

top fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmarkNARS Albatross er den highlighter, som skiller sig mest ud blandt disse fem. Den er næsten hvid i indpakningen, men når man putter den på huden får den et smukt guld-agtigt skær, som virkelig popper på huden. Det er ikke en highlighter for dem, som leder efter noget naturligt. Men åh, hvor er den smuk!
Den kan købes hos Sephora i København eller på NARScosmetics.eu til ca. 225 kr.

MAC Soft and Gentle er en klassiker i min samling. Jeg har ejet den i en del år efterhånden og var vel i princippet en af de første rigtig highlighteres jeg har ejet. Og prøv at se hvor lidt der er brugt af den! Den highlighter kan jo komme til at holde resten af mit liv, selvom jeg bruger den ofte. Den er gylden, men med et snært af lyserød undertone. Det synes jeg komplimentere lys hud rigtig godt og den bliver ikke for bronze til min hud om vinteren. Den kan findes hos MAC butikker eller på MACcosmetics.dk til 240 kr.

top fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmarktop fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmark

Bobbi Brown Shimmer Brick i Beige er en smuk gylden highlighter uden den bliver for varm og bronze. Den har ikke den lyserøde undertone, som Soft and Gentle har, men her kan man i stedet bestemme hvor lys eller mørk highlighteren skal være, da det er fem forskellige farver, som er sat sammen. Jeg plejer bare at blande dem sammen, men der er en god mulighed for at skifte farven alt efter hvor du placere børsten. Den kan købes hos nogle Bobbi Brown forhandlere til 370 kr. – men det er vist en limited edition version, men de har dem i Salling i Århus, hvor de havde næsten alle farver på lager.

Becca – Champagne Pop er nok den mest omtalte highlighter i år, hvis man kigger ud i verdenen. Det er den Jaclyn Hill (youtube) har skabt sammen med Becca. Jaclyn Hill har ligesom mig, en stor fascination af highlighteres og hun har virkelig prøvet mange. Derfor var det jo klart, at den hun selv skabte ville blive fantastisk god. Becca laver nogle virkelig gode highlighteres, som er bløde og nemme at arbejde med. Champagne Pop er desværre meget gylden og jeg har svært ved at bruge den, når min hud er vinterbleg. Men smuk er den og i sommers gav jeg den virkelig gas med denne. Den kan heldigvis fås ret nemt i Europa nu – her på CultBeauty til 320 kr.

top fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmarktop fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmark

Hourglass Ambient Lighting Powder i Luminous Light er den sidste i denne samling. Det er den smukkeste, mest naturlige highlighter jeg ejer. På billedet nedenunder, hvor I kan se den på min arm, kommer den slet ikke til sin ret. Den giver en smuk naturlig glød uden synlig glitter. Den er perfekt hvis man ikke ønsker en voldsom highlighter eller man har mere moden hud. Den er også gylden, men fordi man bruger den med en let hånd, kan den bruges til næsten alle hudtoner, kan jeg forestille mig. Jaclyn Hill har brugt den i flere videoer og det var også der, hvor jeg faldt pladask for den. Den kan købes hos SpaceNK til ca. 380 kr.

top 5 highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmark top 5 highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmark

 

 

Følg med på
logo_b

Indlægget indeholder affiliate links.

24. januar 2016
/

FAVORITTERNE FRA NOVEMBER

Posted in New in (shopping)

november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_bloggerSå er november allerede gået – hold da op, går tiden ikke voldsomt stærkt? Jeg kan slet ikke følge med. Nu er det pludselig vinter og jul, men når man går på universitet er julen og vinteren generelt ikke det sjoveste tidspunkt, hvis man skal til diverse eksaminer. Og det er jeg så heldig at skulle i januar. Så min december kommer nok hovedsagligt til at bestå af at læse jura og gå på arbejde. Jubii.
Men nu handler det om novembers favoritter. Min makeup i denne måned har faktisk været utrolig kedelig – nogen gange har jeg slet ikke motivationen til at gøre noget ud af mig selv hver dag. Især ikke hvis jeg ikke skal se voldsomt mange mennesker. Men nogle favoritter er det alligevel blevet til!

november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_bloggerDisse to læbestifter kan jeg tage med i samtlige af mine favoritter! Det er MAC læbestifter i farverne Kinda Sexy og Jubilee. Kinda Sexy er lidt mere pigmenteret, men Jubilee er skøn at bruge, hvis man ikke ønsker læbestift looket, men blot lidt farve på læberne. Desuden er de jo begge så naturlige som det næsten er muligt.

Min yndlings bronzer i tiden er MAC Mineralize Skinfinish i Give Me Sun! Den har den her skønne finish, som mineralize skinfinish er kendt som. De er ikke helt matte, men de indeholder heller ikke glimmer, så de er bare super gode til at give en naturlig glød, som jeg elsker. Man skal dog bruge en let hånd, da den er meget pigmenteret og svagt orange.

november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_blogger
november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_bloggernovember_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_bloggerEn gammel favorit, jeg har genfundet, er MAC Paint Pot i Painterly (sikke mange MAC produkter i denne måned!). Den er genial at ligge under øjenskygger – den fungerer som en primer, men virker samtidig dækkende, så man kan få den der concealer effekt. Og jeg er klart tilhænger af denne og ikke i farven Soft Ochre, som jeg synes har en alt for gul undertone. Forstår ikke den er så populær?

En parfume, jeg er blevet utrolig vild med er Ellie Saab Le Parfum L’eau Couture, som er en lidt tungere duft end jeg er vant til. Jeg er selv helt vild med lette, blomster dufte som f.eks. Miss Dior Cherie. Denne er også stadig forholdsvis sød og blomster-agtig, men den er alligevel lidt tungere. Og det synes jeg egentlig er ret lækkert om vinteren, så har sørget for at ønske mig flere parfumer i samme stil i julegave. Det er altid godt at have lidt at vælge i mellem!

november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_blogger
november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_blogger november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_bloggerDer er en enkelt highlighter, jeg har genfundet kærligheden til. Den er fra Bobbi Brown og er en Shimmer Brick i Beige. Den er lidt mere varm og gylden end mange af mine andre highlightere, men hvis jeg bruger den med en let hånd og fokusere på de øverste farver, kan jeg sagtens bruge den som highlighter på min vinterlyse hud. Fantastisk farve og jeg elsker konsistensen på disse highlightere!

Til sidst er der en god gammel klassiker, nemlig NARS blush i Orgasm. Det er nok NARS’ mest kendte produkt og det er der en god grund til. Det er en perfekt pink/peach farve med en smule shimmer i. Når jeg har denne på, springer jeg oftest over highlighteren – så jeg ikke kommer til at ligne en diskokugle for meget. Men shimmeret i denne er smukt og forholdsvis naturligt. Og så holder NARS blushes bare så godt på huden – det er virkelig en ting, jeg ville ønske jeg havde nogle flere af.

november_beauty_makeup_favorit_dansk_danmark_blog_blogger
Det var november måneds favoritter. Skriv endelig en kommentar nedenunder, hvis I har noget I bare ikke kunne leve uden i sidste måned.

Følg med på
logo_b

3. december 2015
/

Min hverdags makeup | YOUTUBE

Posted in Anmeldelser

Hverdag_Makeup_Rutine_Youtube_Video

Jeg har nu kastet mig ud i min allerførste YOUTUBE.COM video. Det er noget jeg har haft lyst til at prøve længe – især nu hvor jeg også har investeret i et bedre kamera. YouTube er en af mine yndlings tidsfordriv, især fordi der er så stor en makeup verden derinde fyldt med talentfulde mennesker, som elsker at give fifs om makeup.
Min video viser mit hverdagslook, som er det jeg går med til hverdag. Produkterne bliver skiftet ud hver dag, men rutinen er i bund og grund den samme.
…. Hvis I i fremtiden har lyst til at følge med på min YouTube kanal, kan I finde mig her 

Herunder ses de produkter, jeg har brugt i videoen. En samlet liste over produkterne er:
Benefit Porefessional Face Primer
Bourjois Healthy Mix Foundation in Light Vanilla
NARS Radiant Creamy Concealer in Vanilla
Chanel Soleil Tan de Chanel
Hourglass Ambient Lighting Powder in Diffused Light
Bobbi Brown Shimmer Brick in Beige
Makeup Geek Eyeshadow Peach Smoothie
Makeup Geek Eyeshadow Crème Brulee
Benefit Gimme Brow in Medium/Dark
Maybelline Master Shape Brow in Soft Brown
Urban Decay 24/7 Glide On Eye Pencil in Faint
Shiseido Eye Lash Curler
Benefit Roller Lash Mascara
NARS Audacious Lipstick in Raquel
Clarins Instant Light Lip Perfector in 04
Min hverdags makeup youtube

17. april 2015
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.