Browsing Tag:

Champagne Pop

GIVE AWAY | Vind makeup fra Becca & Urban Decay

Posted in New in (shopping)

Giveaway Becca Highlighting Palette Urban Decay Lipstick DanmarkYay, det er give away tid igen! Og denne gang er det nogle helt vildt lækre produkter, jeg giver væk (hvis jeg selv skal sige det!). Én af jer vinder nemlig Becca Champagne Collection Face Palette og en Urban Decay Naked Lipstick.

Jeg har selv været ude og købe disse to ting til jer, da jeg gerne vil forkæle jer kære læsere lidt! Det er jul – og selvom jeg ikke helt tror på det her give-away ræs, der opstår i december, vil jeg stadig gerne være lidt med. Jeg vælger bare kun at lave én giveaway – og så er det to produkter, som jeg også selv har lyst til at vinde!

For at finde ud af hvordan du deltager i denne give away, skal du bare læse med nedenunder. Det er super nemt at deltage!

Give away Becca Highlighting Palette Urban Decay Lipstick Danmark Give away Becca Highlighting Palette Urban Decay Lipstick DanmarkGIVE AWAY – Becca Champagne Collection Face Palette & Urban Decay Naked Lipstick

Som sagt har I mulighed for at vinde den super eftertragtede Becca Champagne Collection Face Palette. Den er lavet i samarbejde med Jaclyn Hill. Jeg er kæmpe fan af både Becca og Jaclyn Hill. I kan faktisk læse om min highlighter samling fra Becca lige her! I paletten får man to highlighters – den ene er Champagne Pop, og tre blushes i smukke, smukke farver.

Den anden præmie er Urban Decay Vice Lipstick i Naked, som jeg må beskrive som en af de helt perfekte nude-læbestifter. Jeg elsker nude-farvede læbestifter og det tænker jeg også, at mange af jer gør! I kan læse lidt mere om Urban Decay Vice læbestifterne lige her!

Jeg har valgt disse to produkter, fordi jeg gerne vil give noget væk, som jeg ved I vil blive glade for! Og desuden er nogle produkter, som jeg allerede er forelsket i. Det er jo sjovest med ting, som man virkelig (virkelig) gerne vil vinde.

FOR AT DELTAGE SKAL DU…

Følge bloggen på enten Facebook eller Bloglovin’ (eller begge steder, hvis I har lyst!)

Skrive en kommentar nedenunder her i blogindlægget – skriv en lille julehilsen eller en smiley. Det vigtigste er du opgiver den rigtige mail, så jeg kan kontakte dig, hvis du vinder!

Konkurrencen løber til d. 28. december 2016 – og jeg finder vinderen straks efter det og giver besked
(For at deltage skal du have adresse i Danmark).

Held og lykke….

Vinderen er nu fundet og kontaktet! Tuuusind tak til alle jer skønne mennesker, der deltog!


FØLG BLOGGEN PÅ

Bloglovin’ | Facebook | Instagram

18. december 2016
/

Hvor shopper jeg? Tarte, ColourPop, Hourglass …

Posted in Guide, Populære

Hvor køber man Tarte Laura Mercier Hourglass It Cosmetics ColourPop Hvis I læser med på denne blog, er der vist ingen tvivl om, at jeg ELSKER internetshopping. Den fantastiske følelse at kunne sidde derhjemme foran sin computer med næsten alle muligheder foran en. Men hvor skal man så lede? Og især hvis det er mærker, som man ved er svære at få fat på? Her kommer en række af mine favoritmærker og hvor de kan købes. OG – de fleste kan faktisk findes indenfor europæiske hjemmesider, så vi slipper for det dumme importgebyr.
Så læs med, hvis du gerne vil finde frem til mærker som Hourglass, It Cosmetics, Laura Mercier og Tarte…

Hvor køber man Tarte Laura Mercier Hourglass It Cosmetics ColourPop Hvor køber man Tarte Laura Mercier Hourglass It Cosmetics ColourPop

ColourPop til Danmark

Lad os starte med det mest oplagte – ColourPop. Det er nok et af de mest omtalte makeupmærker indenfor det sidste år. Og nu er ColourPop endelig begyndt at sende til Danmark fra deres hjemmeside – HURRA! Til gengæld er fragten så 100 kr. Og her sender de jo fra USA, så man skal også være opmærksom på importgebyr + moms, som bliver opkrævet, når det kommer til Danmark.
Jeg har dog siddet og regnet lidt på det i et regneark (man er vel ikke erhvervsøkonomistuderende for ingenting!) og hvis man bestiller for over 1000 kr. hos ColourPop, begynder det faktisk at kunne betale sig. Og jo mere man køber, jo billigere bliver det. Så hvis man kan gå sammen med et par veninder, er prisen slet ikke så slem!
Og ellers kan man bruge ShopUSA, som jeg også har skrevet et indlæg om her!

LÆS OGSÅ: ColourPop Ultra Matte Lip & Ultra Satin Lip
Laura Mercier, Becca og Hourglass til Danmark

Laura Mercier, Becca og Hourglass kan købes hos spacenk.co.uk, som er en britisk side med virkelig mange lækre mærker. Fragten er 5 pund (ca. 44 kr.) og gratis, hvis man køber for over 70 pund. Det er især godt at shoppe derinde nu, da kursen for det britiske pund er ret lav.
Herinde kan man blandt andet finde Becca – Champagne Pop highlighter, Laura Mercier – Loose Setting Powder og Hourglass –  Ambient Lighting Powders. Alle tre fantastiske produkter! Priserne er rigtig gode derinde og de har store udvalg af de makeupmærker, de har. Og shop nu, mens pundet er så lavt!

IT Cosmetics og Tarte til Danmark

Denne hjemmeside fandt jeg først fornyeligt – men jeg var ved at springe op af glæde, da jeg så den. En europæisk side, som sælger Tarte. Det er jo ellers forbeholdt amerikanerne og ellers dyre sider, som videresælger det i Europa. Men hos qvc.co.uk (som vist nok også er en amerikansk kæde) kan du købe Tarte til rigtig gode priser – og fornyeligt har de også fået IT Cosmetics på hylderne, som har en fantastisk concealer og CC+ Cream!
Jeg har købt min Tarte Tartelette In Bloom palette derinde og prisen endte faktisk med at være det samme, som jeg kunne have købt den til i New York. Og det var med en fragt på kun 38 kr.
Denne hjemmeside regner også i pund, så endnu et godt sted at shoppe, når punden er lav!
De sælger desuden Bobbi Brown og Benefit til virkelig gode priser!

LÆS OGSÅ: Tarte | Tartelette In Bloom Palette

Hvor køber man Tarte Laura Mercier Hourglass It Cosmetics ColourPop Hvor køber man Tarte Laura Mercier Hourglass It Cosmetics ColourPop

Make Up For Ever til Danmark

Vi er jo så heldige, at Sephora har fået en masse lækre brands til Danmark. Det knap så fede er, at de kun har butikker i København. Så hvis man leder efter Make Up For Ever vil jeg anbefale Guru Makeup Emporium, som har et kæmpe udvalg af Make Up For Ever makeup. Du kan faktisk finde mere derinde end der er i det danske sortiment og priserne er rigtig gode. Siden er engelsk, og selvom fragten er lidt dyr, skal man ikke købe meget, før prisforskellen er hentet hjem.

LÆS OGSÅ: MAKE UP FOR EVER | Artist Palette
Lilly Lashes – Kylie Jenners favoritter til Danmark

Min favorit øjenvippepusher har fået et helt fantastisk mærke hjem – nemlig Lilly Lashes. Lilly Lashes er den fortrukne favorit hos Kardashian familien og især Kylie Jenner har gjort Miami øjenvippen utrolig populær. Det er øjenvipper lavet af mink, derfor er de lidt dyrere. Til gengæld skulle de holde til mange ganges brug og jeg er lidt for fascineret af dem. Burde prøve at købe et par. De har også fået Velour lashes, som også er meget populære og i samme prisklasse.
Falseeyelashes.co.uk har desuden et kæmpe udvalg af Red Cherry, Ardell og Eylure vipper. Fragten er gratis ved bestilling af over 15 pund og virkelig hurtig.

Hvis du kunne lide dette indlæg, vil jeg også anbefale at kigge forbi mit indlæg om mine favorit webshops lige her! Der er lidt af de samme mærker + en masse andre.
Ellers håber jeg, at I har fundet frem til nye mærker, som I ikke vidste I manglede og kunne få fat i!
Og hvis der er noget bestemt I leder efter, så skriv en kommentar. Så skal jeg gøre mit bedste for at finde det til jer 🙂 Og ellers – rigtig god søndag!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

7. august 2016
/

BECCA HIGHLIGHTERS

Posted in Anmeldelser

Becca Highlighter Opal Champagne Pop Moonstone Pearl Swatch DanmarkHighlighterne fra Becca er uden tvivl mine favoritter af alle de former for highlighters jeg har prøvet. Derfor tænkte jeg, at det da var på tide at dele min lille samling – især fordi der er kommet to nye til efter min ferie i New York. Jeg ved også, at det er et af de mest omtalte mærker i makeup universet lige nu!

Grunden til, at highlighterne er så kendte er, at de har en anderledes konsistens end noget andet pudderprodukt, jeg før har haft. De er enormt bløde og virkeligt pigmenteret, samtidig har de intet tydeligt glitter, som aldrig rigtig er helt godt, når man skal bruge det i ansigtet – for glitter bliver aldrig hvor det skal(!) De er virkelig skønne at arbejde med og fordi de nu sælges i rigtig mange farver, er man næsten garanteret at kunne finde en farve der passer til ens hudtone. Lad os kigge på de nye i samlingen.

Becca Highlighter Opal Champagne Pop Moonstone Pearl Swatch DanmarkDen der ses ovenfor er Moonstone, som er den highlighter, jeg har drømt om længst. Da jeg købte min første highlighter fra Becca købte jeg Opal, fordi jeg troede det var den rigtige for mig. I virkeligheden er den nok en smule for mørk til min lyse hud, men jeg fik aldrig rigtig taget mig sammen til at købe dens lysere søster, som Moonstone må siges at være. Den har stadig gyldne undertoner, men den er lysere – og jeg kan slet ikke vente med at tage den i brug.

Nedenunder ses Pearl, som er den nyeste highlighter fra Becca. Den har en kold, sølv-hvid farve som jo er perfekt til lys hud. Jeg kan samtidig rigtig godt lide, at den ikke er gylden – for det er faktisk ikke voldsomt mange highlightere, som er kolde i tonen. Jeg tror måske jeg har en anden – og den er fra Chanel. Nikkietutorials har brugt denne en hel del og derfor blev jeg overtalt til at måtte eje den, for den så fantastisk ud på hendes hud – selvom det gør alt vist.
Becca Highlighter Opal Champagne Pop Moonstone Pearl Swatch DanmarkBecca Highlighter Opal Champagne Pop Moonstone Pearl Swatch DanmarkOvenfor ses de fire farver swatched på min arm – Champagne Pop nævnte jeg i mine fem favorit highlighters – og som skrevet tidligere, er Opal min ældste i samlingen. Når man kigger på disse to, kan man godt se at både Moonstone og Pearl er en hel del lysere og især Pearl skiller sig meget ud. Den glæder jeg mig utroligt meget til at prøve.

Heldigvis er Becca highlighters blevet meget nemmere at få fat i over internettet, hvor de både kan fås hos Cultbeauty.co.uk til ca. 320 kr. stykket. Og ja – det er virkeligt dyre highlighteres, men jeg er jo en kæmpe fan af makeup og så lærer man (desværre) at lukke øjnene for nogle af disse ret voldsomme priser.

Becca Highlighter Opal Champagne Pop Moonstone Pearl Swatch Danmark Becca Highlighters Opal Champagne Pop Moonstone Pearl Swatch Danmark

 

Følg med på
logo_b

Indlægget indeholder affiliate links.

4. februar 2016
/

MINE TOP 5 HIGHLIGHTERE | 2015

Posted in Anmeldelser

top fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmark

Hvis man bare kender mig en lille smule eller følger med enten herinde eller på Instagram, ved man, at jeg er besat af highlighteres og det har jeg efterhåndet været i noget tid. Jeg elsker ting der glitrer og highlighteres – sammen med øjenskygger, er ligesom det eneste sted jeg sådan rigtig kan leve den drøm. Så jeg tænkte, at nu var det på tide at dele mine favoritter fra 2015 og jeg fik det faktisk begrænset til fem styks. Så må vi se, om 2016 kommer til at byde på nye favoritter!

Her kommer en gennemgang af alle fem highlightere og til sidst kan I se et billede, hvor jeg har prøvet dem på min arm, så I kan se hvordan de ser ud på huden.

top fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmarkNARS Albatross er den highlighter, som skiller sig mest ud blandt disse fem. Den er næsten hvid i indpakningen, men når man putter den på huden får den et smukt guld-agtigt skær, som virkelig popper på huden. Det er ikke en highlighter for dem, som leder efter noget naturligt. Men åh, hvor er den smuk!
Den kan købes hos Sephora i København eller på NARScosmetics.eu til ca. 225 kr.

MAC Soft and Gentle er en klassiker i min samling. Jeg har ejet den i en del år efterhånden og var vel i princippet en af de første rigtig highlighteres jeg har ejet. Og prøv at se hvor lidt der er brugt af den! Den highlighter kan jo komme til at holde resten af mit liv, selvom jeg bruger den ofte. Den er gylden, men med et snært af lyserød undertone. Det synes jeg komplimentere lys hud rigtig godt og den bliver ikke for bronze til min hud om vinteren. Den kan findes hos MAC butikker eller på MACcosmetics.dk til 240 kr.

top fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmarktop fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmark

Bobbi Brown Shimmer Brick i Beige er en smuk gylden highlighter uden den bliver for varm og bronze. Den har ikke den lyserøde undertone, som Soft and Gentle har, men her kan man i stedet bestemme hvor lys eller mørk highlighteren skal være, da det er fem forskellige farver, som er sat sammen. Jeg plejer bare at blande dem sammen, men der er en god mulighed for at skifte farven alt efter hvor du placere børsten. Den kan købes hos nogle Bobbi Brown forhandlere til 370 kr. – men det er vist en limited edition version, men de har dem i Salling i Århus, hvor de havde næsten alle farver på lager.

Becca – Champagne Pop er nok den mest omtalte highlighter i år, hvis man kigger ud i verdenen. Det er den Jaclyn Hill (youtube) har skabt sammen med Becca. Jaclyn Hill har ligesom mig, en stor fascination af highlighteres og hun har virkelig prøvet mange. Derfor var det jo klart, at den hun selv skabte ville blive fantastisk god. Becca laver nogle virkelig gode highlighteres, som er bløde og nemme at arbejde med. Champagne Pop er desværre meget gylden og jeg har svært ved at bruge den, når min hud er vinterbleg. Men smuk er den og i sommers gav jeg den virkelig gas med denne. Den kan heldigvis fås ret nemt i Europa nu – her på CultBeauty til 320 kr.

top fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmarktop fem highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmark

Hourglass Ambient Lighting Powder i Luminous Light er den sidste i denne samling. Det er den smukkeste, mest naturlige highlighter jeg ejer. På billedet nedenunder, hvor I kan se den på min arm, kommer den slet ikke til sin ret. Den giver en smuk naturlig glød uden synlig glitter. Den er perfekt hvis man ikke ønsker en voldsom highlighter eller man har mere moden hud. Den er også gylden, men fordi man bruger den med en let hånd, kan den bruges til næsten alle hudtoner, kan jeg forestille mig. Jaclyn Hill har brugt den i flere videoer og det var også der, hvor jeg faldt pladask for den. Den kan købes hos SpaceNK til ca. 380 kr.

top 5 highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmark top 5 highlightere becca hourglass mac bobbi brown nars champagne pop soft gentle danmark

 

 

Følg med på
logo_b

Indlægget indeholder affiliate links.

24. januar 2016
/

15 favoritter fra 2015

Posted in Anmeldelser

favoritter_2015_top_makeup_blog_dansk_beautyNu er 2015 slut – og vi er trådt ind i 2016. Er det bare mig, eller går tiden uhyggeligt hurtigt? Føler slet ikke jeg kan følge med – pludselig blev man voksen og alt det pjat. Men så er det jo godt, at vi stadig har skønhedsprodukter at glæde os over. Så her vil jeg vise mine 15 favoritprodukter fra 2015.
Jeg har virkelig prøvet at tænke tilbage, og tænkt over hvad jeg har brugt absolut mest. Det er ikke helt let, når ens makeupsamling vokser konstant. Heldigvis har de sidste tre måneder været meget stille på shopping fronten for mig, så jeg er blevet tvunget til at kigge lidt ned i min samling og se hvilke produkter der virkelig virker for mig. Godt nytår til jer alle!

favoritter_2015_top_makeup_blog_dansk_beauty favoritter_2015_top_makeup_blog_dansk_beauty1) Lancome Bi-Facil Eye Makeup Remover
– 
som jeg jo næsten lige har lavet et indlæg om. Fantastisk til vandfast makeup og tror aldrig jeg finder noget bedre!

2) Make Up For Ever Step 1 Smoothing Primer
– 
en fantastisk primer til at glatte huden ud og give det ekstra under foundationen.

3) MAC Lipstick i Brave
– 
en klar favorit i min læbestiftssamling. Den har næsten samme farve som mine læber, den har en satin finish og er bare super nem at smide på, når man ikke rigtig gider det helt vilde makeup (aka. mig alle hverdage).

4) NARS Light Reflecting Setting Powder
– 
den bedste setting powder, jeg indtil nu har prøvet. Den highlighter en smule og er perfekt til at sætte concealeren, så den ikke rykker sig i løbet af dagen.

5) Urban Decay Chill Setting Spray
– 
vil nok altid være en favorit i min makeuprutine. Den holder på makeuppen de ekstra timer, når man er ude i lang tid af gangen. Den vil, i min mening, altid være pengene værd.

6) Dior – Miss Dior Blooming Bouquet
– 
har alt hvad jeg elsker i en parfume, en let duft af blomster. Jeg kan ikke få nok af denne og køber bestemt en ny, den dag jeg løber tør.

7) L’oreal Infallibile 24H Matte Foundation
– 
den har jeg vist nævnt i en del favoritter før. Den er bare perfekt, hvis man godt kan lide god dækkeevne og en mat finish i sin foundation. Samtidig er den billig, så den gør ikke så ond at genkøbe.

favoritter_2015_top_makeup_blog_dansk_beauty favoritter_2015_top_makeup_blog_dansk_beauty favoritter_2015_top_makeup_blog_dansk_beauty

8) NARS Audacious Lipstick i Brigitte
– 
endnu en naturlig læbestift, for det er jo ærlig talt det jeg bruger allermest. Disse læbestifter fra NARS er virkelig fantastiske, så pigmenterede og cremede. Dem vil jeg ønske mig nogle flere af i 2016!

9) Too Faced Neutral Eye Palette
– 
det var i år, jeg virkelig oplevede Too Faceds øjenskygger. De er virkeligt imponerende gode, super pigmenterede og nemme at arbejde med. Vil anbefale dem til alle, som er nye til øjenskygger. Og ærlig talt – sådan en palette med 9 øjenskygger koster 280 kr. Slet ikke slemt.

10) BeautyBlender
dette fantastiske værktøj må ikke glemmes. Da jeg endelig tog mig sammen og købte en, for ja – prisen holdt mig tilbage, blev jeg slået bagover. Den er nem at arbejde med og du får en fejlfri applikation hver gang. Desuden er den god, hvis ens hud er lidt tør, da den jo er fugtig, når man bruger den.

11) MAC Lipstick i Kinda Sexy
– 
den her er næsten fuldstændig i samme genre som Brave, den her dækker bare mere, fordi det er en amplified finish, som er min yndlings fra MAC. Farven er naturlig og den er nem at smide på i hverdagene og derfor elsker jeg den.

12) Maybelline Sensational Waterproof Mascara
– 
2015 var året, hvor jeg endelig lærte, at for at få flotte buede vipper hele dagen, skulle jeg bruge en vandfast mascara. Men ikke alle vandfaste mascara virker – det gør denne til gengæld. Den perfekte mascara for mig.

13) MAC Mineralize Skinfinish i Give Me Sun!
– 
jeg har altid været fan af Mineralize Skinfinish fra MAC, da de er super naturlige og har lidt glød i dem. Så selvfølgelig er jeg vild med denne bronzer. Den kan hurtigt blive lidt orange, men i de rette mængder er den perfekt!

14) MAC Cream Colour i Shell
– 
en highlighter jeg købte, efter jeg så KathleenLights bruge den. Og har intet fortrudt. Jeg har ikke særlig mange creme produkter, så dem jeg har skal jeg huske at bruge. Denne er perfekt til hverdags highlighting, da det ikke bliver helt så voldsomt.

15) Becca Shimmer Skin Perfector i Champagne Pop
– 
et af årets absolutte musthaves og jeg måtte naturligvis eje den, da jeg elsker Jaclyn Hill. Så jeg var igennem et stort besvær med Sephora.com og alt det der. Og nu kan den købes på diverse engelske webshops. Men pyt – den er smuk og Becca laver altså de bedste highlighters!

favoritter_2015_top_makeup_blog_dansk_beautyDet var 15 ting, som jeg har været svært glad for i 2015. Da jeg kiggede mine billeder igennem her i dag opdagede jeg selvfølgelig en masse andre ting, som jeg også kunne have haft med. Men sådan er det vel altid, når man har en smule for meget makeup liggende.
Hvad har været jeres favoritter i 2015?

Følg med på
logo_b

3. januar 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.