Browsing Tag:

Highlighter

ESTÉE LAUDER DOUBLE WEAR HIGHLIGHTER & BRONZER CUSHION STICK

Posted in Anmeldelser

Estée Lauder Double Wear Highlighting & Radiant Bronze Cushion Stick Det er søndag og det skal fejres med nogle lækre nyheder fra Estée Lauder. Estée Lauder er nemlig hoppet med på contour/highlight trenden og kommer med deres bud på de populære produkter. Disse formår dog alligevel at være en del anderledes – men det kan I læse meget mere om nedenunder. Så kig med, hvis du stadig jagter den perfekte sommerglød!

Og tusind tak til jer kære følgere – jeg er lige rundet 300 følgere på Bloglovin’ og det føles FANTASTISK! Så tusind tusind tak. Og husk, at du kan følge med lige her, hvis du vil gøre mig glad!

REKLAME // produkterne er modtaget som gave

Estée Lauder Double Wear Highlighting & Radiant Bronze Cushion Stick

Estée Lauder Double Wear Highlighting & Radiant Bronze Cushion Stick

Hvis I tænker, at I har set den her form for et produkt før, er det helt rigtigt. Den er nemlig inspireret af deres Double Wear Nude Cushion Stick Makeup, som er en let og naturlig foundation – læs min anmeldelse af den her! Disse kommer i samme indpakning, dog er farven på indpakningen skiftet efter indholdet. Og som I kan se på billedet oven over ser det ret fint ud. Og så har den jo en smart applikator på toppen, som man både kan påføre produktet og blende ud.

De to produkter er skabt til at give den her lækre glød, som også var kendetegnet fra Double Wear Nude. Highlighteren, Double Wear Highlighting Cushion Stick, kommer i en smuk Champagne Glow farve. Det er den perfekte highlighter til lysere hud, som stadig elsker den der “J-Lo” glød.
Bronzeren, Double Wear Radiant Bronze Cushion Stick, er her i farven Light Medium Bronzer og passer ret perfekt til min hudtone, som I kan se i mine swatches nedenunder. Den er nok en smule varmere end jeg er vant til at bruge til contour, men en bronzer kan også sagtens definere ansigtet.

Begge er meget lette i konsistensen, hvilket kun er et plus. Det gør nemlig at man stille og roligt kan bygge dem op og bestemme intensiteten. Så er man mere til det naturlige look, er de her helt fantastiske. Nedenunder kan I også se mine swatches – og det er begge produkter bygget op af et par lag. Og se lige highlighteren! Så smuk.

LÆS OGSÅ: GUIDE | de bedst dækkende foundations (i min samling)

Estée Lauder Double Wear Highlighting & Radiant Bronze Cushion Stick Swatches

LÆS OGSÅ: GUIDE | Sådan får du en holdbar og flot festivalmakeup

Hvis I er lige så fascineret af de her produkter, som jeg er, så kan I finde dem hos jeres lokale Estée Lauder forhandler fra juli måned og de kommer til at koste 330 kr. pr. styk. Dog kan jeg allerede se highlighteren hos magasin.dk, hvor der samtidig er tilbud lige nu!


Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

18. juni 2017
/

MAC EXTRA DIMENSION SKINFINISH + BLUSH

Posted in Anmeldelser

MAC Extra Dimension Skinfinish Blushes AnmeldelseDet er nok ikke gået mange af jer forbi, at MAC har relanceret deres MAC Extra Dimension Skinfinish – og først startede det med fire highlightere, som alle blev permanente. Nu er der også kommet 11 nye blushes i samme kollektion, samt tre ekstra highlightere. Igen er de alle blevet permanente – så det er en fantastisk nyhed til os, som aldrig er hurtige nok til at få vores hænder på deres limited editions.

Jeg har snakket om highlighterne før i dette indlæg – men jeg har fået tilføjet to ekstra samt to blushes. Så jeg tænkte det var oplagt at dele dem med jer igen. Dette her er nemlig noget af det bedste, MAC er kommet ud med i lang tid.

SPONSORERET // indlægget indeholder affiliate links

LÆS OGSÅ: MIN HIGHLIGHTER SAMLING

MAC Extra Dimension Skinfinish Blushes AnmeldelseMAC Extra Dimension Skinfinish Blushes Anmeldelse

MAC Extra Dimension Skinfinish + Blush

Som sagt har jeg her fire af highlighterne her og to blushes. Dette er kun et udvalg (og de farver, som tiltalte mig mest), men der er jo hele 11 blush farver og tre ekstra highlightere udover de her.
Jeg synes Extra Dimension Skinfinish er en af de mest interessante kollektioner, MAC har. Alle produkterne har et fint shine over sig, men ingen har specielt synligt glitter. Det har jo også skabt nogle af de mest hypede produkter hos MAC (som f.eks. Whisper of Guilt). Godt for MAC, at de endelig er helt med på highlighterbølgen!

MAC Extra Dimension Blush, 210 kr.

Jeg er vild med de nye blushes i denne kollektion. Selvom jeg kun har to, var jeg fristet til at købe mange flere. Det er den slags blush som ikke er helt mat, men som i stedet giver den smukkeste glød på huden. De er ekstremt pigmenterede, når man swatcher dem med fingeren. Men på huden er de meget lettere og jeg tror, at man kan få de fleste af farverne til at virke på alle hudtoner.

Jeg har Sweets For My Sweet og Telling Glow.

MAC Extra Dimension Skinfinish, 250 kr.

De her kom vel tilbage i starten af året og jeg har ligeså stille fået købt dem alle fire. Jeg er vild med indpakningen og farverne – de fungerer nemlig alle ret godt til lys hud. Farverne er meget forskellige fra den blå-lilla Soft Frost til den gyldne Double Gleam og mere lyserøde Beaming Blush. Der er virkelig noget for enhver smag!
Den eneste, der skuffer mig en smule er Show Gold, som har en del mere glitter i sig end de tre andre. Den er stadig smuk, den glitrer bare en helt del mere. Jeg synes det er en skam, at de alle ikke har samme finish.

Nedenunder her kan I se swatches på alle de smukke farver.

MAC Extra Dimension Skinfinish Blushes SwatchesMAC Extra Dimension Skinfinish Blushes Anmeldelse

LÆS OGSÅ: COVER FX CUSTOM ENHANCER DROPS | verdens smukkeste highlighter

Jeg føler ikke, at highlighter moden er på vej nogen steder endnu – og jeg tænker, at jeg ikke er den eneste som stadig køber mange af dem. Det er utroligt, hvor mange glitrende produkter man selv mener, man har brug for. Men de her fra MAC er altså nogle af mine favoritter! Og jeg tror heller ikke jeg er færdig med at købe de her blushes.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

16. maj 2017
/

COVER FX CUSTOM ENHANCER DROPS | verdens smukkeste highlighter

Posted in Anmeldelser

Cover FX Custom Enhancer Drops Celestial DanmarkI dag kigger jeg nærmere på min smukke Cover FX Custom Enhancer Drops i Celestial. Det er nemlig muligvis en af de smukkeste highlightere, man kan finde. Den er flydende, metallisk og giver den vildeste effekt på huden.

Læs med nedenunder, hvis I vil se om hypen holder – og om 330 kr. for en flydende highlighter er det værd! (Det er det!)

Cover FX Custom Enhancer Drops Celestial Danmark

Cover FX Custom Enhancer Drops i Celestial

Cover FX kom sidste år ud med en række flydende highlightere, som gav en helt ny betydning til ordet highlightere. De her var nemlig super metalliske og ekstremt pigmenterede. Hvis I har læst med på diverse udenlandske blogs, har I nok også set dem før.

Cover FX er et mærke oppe i den dyre ende – og tro mig, jeg troede ikke at jeg skulle have en flydende highlighter til 330 kr. Jeg har flere creme- og flydende highlighter-produkter og jeg får dem simpelthen brugt for sjældent. Men pludselig stod den her foran mig i London og så måtte jeg jo eje den. De er nemlig ofte udsolgt og svære at få fat på. Så jeg greb chancen og jeg fortryder det bestemt ikke.

LÆS OGSÅ: MIN HIGHLIGHTER SAMLING

Jeg har købt farven Celestial, som er den lyseste af dem. Den har en sølv/pink metallisk effekt, som fungerer helt perfekt til lyse hudtoner. Men bare rolig, der er masser af andre varme, gyldne highlighters, hvis man mere er til det.
Jeg elsker dog den her på min hud – især fordi jeg kan sætte den med mange forskellige pudderhighlightere og så manipulere farven på den måde.

Der er virkelig gang i den her highlighter! Man skal kun bruge en enkelt dråbe og man har mere end rigeligt. Den metalliske effekt er helt fantastisk på huden – og som I kan se på mine swatches nedenunder blender den egentlig meget naturligt ud. Derfor er den perfekt både at bruge som highlighter eller blandet med en foundation for ekstra glød.

Cover FX Custom Enhancer Drops Celestial DanmarkCover FX Custom Enhancer Drops Celestial Swatch

LÆS OGSÅ: MAC Extra Dimension Highlighters | Show Gold & Double Gleam

Det er fantastisk hvor meget en highlighter stadig kan bringe glæde, når man har så mange i forvejen. Men den her Cover FX Custom Enhancer Drops er altså noget specielt. Den er ikke til jer derude, som kan lide en naturlig highlight – men mere til jer, som aldrig kan få glød nok. Og som er parate til at betale 330 kr. for en highlighter, som man så til gengæld har i virkelig lang tid, når man kun bruger en dråbe per gang.

I kan finde den lige herinde hos Spacenk.com – de sender fra England. Hvis I er heldige, har de dem også på Beautybay, hvor de faktisk er en del billigere. I kan finde dem her, når de er på lager! God shoppelyst!

Og husk, hvis I ikke følger bloggen, så klik jer ind forbi Bloglovin’ eller bloggens Facebookside!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

26. marts 2017
/

ANASTASIA BEVERLY HILLS | Nicole Guerriero & Moonchild

Posted in Anmeldelser

Anastasia Beverly Hills Moonchild Nicole Guerriero DanmarkJeg har glædet mig til at dele disse to smukke, smukke paletter med jer fra Anastasia Beverly Hills. Jeg har nemlig fået fingrene i Anastasia Beverly Hills x Nicole Guerriero paletten – og samtidig klikket Moonchild paletten med hjem.

Det var lidt et impulskøb fra min side, men jeg har altså drømt om Moonchild paletten siden den kom. Så nu var det på tide, at jeg fik prøvet deres famøse Glow Kits… Læs videre, for at høre mine tanker om dem begge!

LÆS OGSÅ: MAC Extra Dimension Highlighters | Show Gold & Double Gleam

Anastasia Beverly Hills Moonchild Palette Danmark

Anastasia Beverly Hills Moonchild Glow Kit

Jeg har virkelig været fascineret af Moonchild paletten siden jeg så den online første gang. Det er en ret speciel highlighter palette, fordi farverne har den her duochrome effekt, så de skifter farver alt efter hvordan du kigger på dem. Det er ret flot – og endnu bedre, det er et Glow Kit med rigtig mange helt lyse farver, som kan bruges af en lys person som mig.

På mine swatches nedenunder er det lidt svært at fornemme farveskiftet, men det er meget tydeligt i virkeligheden. De er meget i stil med den der holographic tendens, man ser mange makeupbrands komme med nu. Jeg er selv helt vildt forelsket i Blue Ice, Pink Heart og Lucky Glover. Men som I kan se på mine swatches nedenunder, ville jeg faktisk kunne bruge alle seks farver – hvilket jeg er vild med!

Anastasia Beverly Hills Moonchild Palette Danmark Anastasia Beverly Hills Moonchild Palette SwatchesAnastasia Beverly Hills Nicole Guerriero Palette

Anastasia Beverly Hills Nicole Guerriero Glow Kit

Den her palette var uden tvivl et impulskøb – men også det der retfærdiggjorde, at jeg kunne købe Moonchild. Jeg så denne video fra Jeffreestar (og man kan mene hvad man vil om ham, men han er bleg som mig) og jeg kunne se, hvordan farverne egentlig fungerede fint på hans hud. Så jeg tog chancen og bestilte den, selvom den er meget gylden.

Men hold nu op, hvor er den her dog smuk! Det kan godt være, at nogle af farverne er lidt for mørke, men så vil jeg bare bruge dem som øjenskygge. De er super pigmenterede, bløde og ser nærmest våde ud på huden. Det er derfor på ingen måde en highlighter palette til jer, som godt kan lide det naturlige look.

Jeg er selv utroligt vild med Kitty Kat, Forever Young og Forever Lit. Forever Lit er samtidig fantastisk at blande med de mere dybe farver for at tilpasse dem min hudtone. Farverne ser lidt glitrende ud, når de bliver swatched – men synes på ingen måde, at de ser glitrende ud i ansigtet. Se mine swatches nedenunder.

Anastasia Beverly Hills Nicole Guerriero PaletteAnastasia Beverly Hills Nicole Guerriero Palette Swatches

Anastasia Beverly Hills til Danmark

Og nu til hvordan jeg har købt dem og hvor meget jeg har betalt. For de her er limited edition paletter – og så vidt jeg ved, kun sælges i USA. Moonchild paletten kan vist endda kun findes på anastasiabeverlyhills.com. Så det er selvfølgelig derinde jeg har købt dem begge. Siden er amerikansk og man kommer til at betale told.

Jeg har købt disse to Glow Kits til 40 dollars stykkket plus en fragt fra USA på 17,95 dollars. Jeg har derfor købt for ca. 680 kr. – og oveni det skal jeg betale importgebyr og 25% moms. Man kan hurtigt regne den pris ud inde på toldpriser.dk, hvor jeg kan se at jeg skal betale ca. 330 kr. i importgebyr og moms. Det giver en samlet pris på 1007 kr. og altså 504 kr. pr Glow Kit med fragt. Det er en pris, som jeg synes var acceptabel og derfor købte jeg dem.

Jeg bestilte dem om onsdagen, de blev afsendt fredag og de kom med posten om mandagen, så man får også en vanvittig hurtig levering, når man betaler for så dyr en levering. Og så skal man lige være opmærksom på, at de kommer med FedEx, som først sender toldregningen efter du har modtaget varerne. Nok også derfor de kan give så hurtig og nem levering.

LÆS OGSÅ: MIN HIGHLIGHTER SAMLING

For mig har de været alle pengene værd – og jeg er glad for at have to Glow Kits i min samling nu. Der er nu noget med Anastasia Beverly Hills. De får lavet nogle helt fantastiske produkter, som jeg tror de fleste drømmer om i deres samling. Nu kan jeg i hvert fald gå en skinnende fremtid i møde med disse to.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

19. marts 2017
/

MIN HIGHLIGHTER SAMLING

Posted in Anmeldelser

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek DanmarkDet er søndag, kedeligt og koldt udenfor – så lad os kigge på det bedste (i mine øjne) makeupverdenen, har skabt. Nemlig highlighters! I dag deler jeg min samling med jer, som består af mine absolutte favoritter indenfor både mærker, farver og konsistens. Så jeg håber I er klar til at shine bright like a diamond..

Jeg har delt fire highlighters på hvert billede – men jeg har gjort det lidt tilfældigt, så mine swatches ikke kun er highlighters fra samme brand. Det er godt med lidt forskellige farver og teksturer, så I kan fornemme forskellen på dem alle. Der er nogle enkelte highlighters i min samling, som har været limited editions og det har jeg sørget for at skrive ud fra navnet på dem. Jeg håber I er klar på et langt indlæg – god fornøjelse!

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

Chanel Camélia De Plumes

En limited edition highlighter og den er nok min favorit i hele min samling. Kig på billedet ovenover og se det smukke mønster i highlighteren. Det er så smukt, at jeg knap tør røre ved det. Desuden har highlighteren den smukkeste kolde farve, men stadig med en gylden undertone. Den minder i høj grad om NARS Albatross, som I kan læse om lidt længere nede på siden. Også den absolut dyreste highlighter, jeg nogensinde har købt – jeg husker den til at koster 450-500 kr.

MAC Mineralize Skinfinish i Lightscapade

En klassiker fra MAC. Det er en smuk lys highlighter, som passer perfekt til skandinavisk lys hud. Den har en lidt lyserød undertone, som jeg selv elsker.

LÆS OGSÅ: PICTORIAL | MAC Melon Pigment
Becca Shimmering Skin Perfector i Moonstone

Becca laver fantastiske highlighters og som I kan se gennem dette indlæg, har jeg fire forskellige farver fra dem. Dette er min yndlings – den er varm og gylden, men stadig lys nok til at jeg kan bære den. Den perfekte gyldne highlighters til jer lyse piger derude, som stadig elsker gyldne toner.

ColourPop Super Shock Cheek i Lunch Money

Den eneste highlighter jeg ejer fra ColourPop. Farven er virkelig smuk – gylden uden at være for mørk. Farven synes jeg dog kan være svær at få på kindbenene. For mig fungerer den bedst med fingrene på grund af konsistensen – derfor bruger jeg den ikke særlig tit, fordi det er lidt ekstra besværligt.

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

NARS Highlighting Powder Albatross

En god dupe for den smukke Chanel highlighter ovenover. Det er en ret speciel farve, da den næsten ser hvid ud i indpakningen, men på huden får den en smuk guld undertone. Jeg er ret vild med denne farve og det er faktisk en af mine ældste highlighters.

MAC Mineralize Skinfinish i Soft & Gentle

Dette er den klassiske highlighter fra MAC, som jeg tror rigtig mange har i deres samling. Farven er også smuk, men den har (ligesom Lightscapade) en ret rødlig undertone, som jeg tror mange søger væk fra i dag. Den er desuden ret glitret i mine øjne, hvilket ikke er så positivt.

LÆS OGSÅ: BOBBI BROWN Afternoon Glow
Bobbi Brown Shimmer Brick i Beige

Bobbi Brown laver fantastiske highlighters – som desværre også er ret dyre. Den her er klart min favorit af shimmer brick’sene. Den er varm og gylden – men fordi den skabt som den er, kan man fokusere på kun de lyse farver og derfor få en smuk lys farve perfekt til min hudtone.

Makeup Academy Undress Your Skin Shimmer Highlighter

En af de få “drugstore” highlighters i min samling – men den er simpelthen så smuk. Jeg er vild med den lilla undertone, som f.eks. er meget populær i Anastasia of Beverly Hills Moonchild. Det kan virkelig se fantastisk ud!

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

Becca Shimmering Skin Perfector i Champagne Pop

Den her farve fik virkelig sat Becca på verdenskortet – og har jeg nævnt, at Becca kommer til den danske Sephora fra november? Mere om det i et andet indlæg. Denne farve er lavet i samarbejde med Jaclyn Hill, dronningen af highlighters. Den er ekstremt smuk og passer til rigtig mange hudtoner.

Bobbi Brown Highlighting Powder i Afternoon Glow (LE)

Min nyeste highlighter i samlingen – og endnu et limited edition produkt. Den her highlighter var for smuk til ikke at købe og samtidig så anderledes end alt andet i min samling. Selvom jeg har en del highlighters, føler jeg faktisk de fleste er forskellige. Selvfølgelig ligner de lidt hinanden, men jeg kan nemt fornemme forskellen på huden.

LÆS OGSÅ: Hvor shopper jeg? Tarte, ColourPop, Hourglass …
Hourglass Ambient Lighting Powder i Luminous Light

Hourglass er et fantastisk mærke – dyrt, men fantastisk. Denne highlighter tager virkelig også prisen for noget af det smukkeste. På mit swatch ovenover ser den ikke ud af meget og det er faktisk det gode ved den her. Der er intet tydeligt glitter og derfor ser den så naturlig ud på huden. Den perfekte highlighter til den lidt ældre hud eller til jer, som ikke har lyst til at ligne en diskokugle.

The Balm Mary Lou-Manizer

Jeg elsker den her highlighter! Så smuk, som simpel. Det er også en rigtig mange kender og med god grund. Farven er spot on og kvaliteten er helt i top. Den er desuden ikke så dyr som mange af de andre highlighters i min samling.

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

Estée Lauder Pure Color Envy Shimmer Powder Blush i Pink Seduction

Sikke et herligt langt navn, den her highlighter har. Og hvis det er en blush, så er den altså ekstremt shimmery. Jeg elsker farverne, som du ligesom med Bobbi Brown Shimmer Brick, selv kan styre farven på. Hvis du kun bruger de to øverste farver har du en smuk, lyserød highlighter farve.

Becca Shimmering Skin Perfector i Pearl

Hvis Moonstone ikke var min favorit fra Becca, så er den her! Jeg elsker den helt lyse perle-farvede highlighter, som er perfekt til meget lys hud. Så til jer derude, som ikke kan finde en highlighter der er lys nok – gå efter den her! Den er dyr, men bestemt pengene værd.

LÆS OGSÅ: BECCA HIGHLIGHTERS
Becca Shimmering Skin Perfector i Opal

Og omvendt med denne – dette er den perfekte highlighter til folk med en lidt dybere hudtone. Den er varm og fantastisk smuk (som alt fra Becca), men den er desværre lidt for mørk til mig. Dette var det første produkt, jeg købte fra Becca og jeg havde vist ikke tænkt over, hvor mørk den ville være på mig. Men smuk er den – især til sådan en lækker bronze hud!

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

Sleek Makeup Highlighting Palette i Mida’s Touch (LE) og Solstice

Et samlet indlæg til disse to smukke highlighters. Jeg har faktisk skrevet om disse før – læs det her! Det er fantastiske highlighters til en virkelig god pris. De er på højde med rigtig mange af de ovenstående, meget dyrere, highlighters. Smukke farver til jer derude, som er på et budget.

Highlighter Samling Makeup Becca Hourglass MAC Bobbi Brown Sleek Danmark

Jeg håber, I kunne lide dagens indlæg. Det var et af de lidt længere af slagsen, men jeg tænkte det var en oplagt mulighed at samle det hele på en gang. Måske har det kunne inspirere jer lidt derude og give nogle gode idéer til nye highlighters – det er i hvert fald et produkt, jeg ikke kan stoppe med at købe.
Hvilken highlighter er jeres favorit? Og hvad mangler jeg i min samling?

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

23. oktober 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.