Browsing Tag:

MAC

HAUL #3 | Physician’s Formula, NYX, MAC og L’oreal

Posted in New in (shopping)

Haul #3 med L'oreal NYX Physicians Formula og MACJeg er eeeendelig tilbage her på bloggen. Der er gået en uge siden sidste indlæg og det har på ingen måde været planlagt. Jeg valgte at hælde et kæmpe glas Pepsi Max i min Macbook i søndags og har først igår fået en ny computer og reddet min gamle harddisk (ja, jeg prøver at blive bedre til at tage backup..) Men jeg er tilbage – og denne gang med haul #3 med lidt lækre nye produkter, jeg har købt over den sidste måneds tid.

Så læs med, hvis du vil se lidt nærmere på produkter fra MAC, L’oreal, NYX og Physician’s Formula. Og klik her, hvis du gerne vil læse indlæg om mine andre hauls!

REKLAME // indlægget indeholder affiliate links

MAC Extra Dimension Skinfinish Oh Darling

L’oreal True Match Foundation

Det er gået mere og mere op for mig, at jeg mangler nogle foundations med neutrale undertoner. Det klæder simpelthen min hudtone bedst. Og så er det jo godt, at man kan købe L’oreal True Match efter både undertone og farve. Jeg har valgt N1.5 og jeg håber den bliver et godt match. Det er desuden min tredje True Match foundation – den er helt fantastisk og kan nemt måle sig med mange high-end produkter.

MAC Extra Dimension Skinfinish i Oh, Darling

Jeg er forelsket i MAC og deres Extra Dimension Skinfinishes. Hold nu op de er lækre! Jeg troede ikke jeg manglede Oh, Darling – men pludselig var den på lager i MAC, jeg swatchede den og blev forelsket. Det er den perfekte gyldne highlighter. Henover sommeren tror jeg den bliver en favorit i min samling!

Physician’s Formula Butter Bronzer

Har I set Youtube fornyligt? Så kender I nok allerede den her bronzer. Jeg måtte eje den og fandt den på Iherb.com (se link ovenfor) med to rabatkoder, som faktisk fik den ned i omkring 70 kr. med fragt fra USA. Jeg har allerede prøvet den et par gange og udover den tropiske duft, virker den som en super skøn bronzer.

Physician's Formula Butter Bronzer DanmarkNYX Matte Liner

NYX White Liquid Liner og NYX Matte Liner

Efter at have købt alle Vivid Brights Linerne fra NYX (læs min anmeldelse her), vidste jeg at jeg måtte prøve både den hvide og sorte fra NYX. Jeg er nemlig vild med en helt(!) mat eyeliner og tegner altid en eyeliner op med en mat, hvis jeg ikke synes det er mat nok. NYX er jo samtidig et mærke, hvor de fleste kan være med prismæssigt. Så jeg håber lidt på nogle gode ting med de her eyelinere – og jeg håber, at jeg kan anbefale dem til jer i et senere indlæg.

Nedenunder kan I se swatches af alle de nye produkter, jeg har købt mig. Jeg er især forelsket i Oh, Darling highlighteren og mine to nye eyelinere.

Haul #3 med L'oreal NYX Physicians Formula og MAC

Uh, det føles skønt at være tilbage til at skrive blogindlæg. Og så med nogle lækre nye produkter – er der nogle af dem, der frister jer? Jeg føler at der altid er noget nyt, jeg gerne vil prøve. Lige nu har jeg stadig en laaang ønskeseddel – men jeg er nu også godt tilfreds med mine køb for den her måned.


Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

16. juni 2017
/

GUIDE | Sådan får du en holdbar og flot festivalmakeup

Posted in Guide

Festivalmakeup GuideSommeren er endelig over os (ikke at det kan ses på vejret) og det betyder for mange, at det er tid til festivaler. Den første for mit vedkommende starter i dag, nemlig Northside. Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at komme med en guide til at få en holdbar og flot festivalmakeup – og her hentyder jeg til en makeup, som faktisk er realitisk på en festival, hvor man enten skal klare sig med få produkter eller overleve regnvejr. Der er lidt langt til Coachella-viben, når man kigger ud af vinduet i dag. Desværre.

REKLAME // indlægget indeholder affiliate links

Festivalmakeup Guide

GUIDE til flot og holdbar festivalmakeup

Det kan godt være at jeg er ene om det, men for det meste ønsker jeg bare en makeup som holder sig pæn hele dagen, uden at jeg rigtig skal gøre noget for det. Det vil sige en god base, som jeg ved holder, en smule sjov og ellers naturlig makeup. For hvem gider bruge alt for lang tid på at stå og touche up, når der er så meget andet man skal se og høre?

Skab en god, holdbar base for makeuppen – og glem ikke din solbeskyttelse!

Den gode base er alt for mig. Det er den der sørger for, at min foundation lægger sig pænt, bliver hvor den skal og får den til at holde hele dagen. Jeg vil starte med at bruge den nye Pudderdåserne.dk ALT I EN BESKYTTELSE, som er en let farvet dagcreme med SPF i. Det er enormt vigtigt at huske at beskytte huden, når man er ude en hel dag (og ja, jeg er heller ikke verdensmester i det, desværre). Det fine er at den giver fugt, SPF og en smule farve. Udover den vil jeg nok bruge en primer, som hjælper med at holde godt fat på min foundation og hjælpe med at skjule ujævnheder i min hud – her er NARS Smooth & Protect Primer et fantastisk bud.

Ovenpå vil jeg bruge en foundation, som jeg kender og stoler på. Til sådan et langt arrangement kan jeg godt lide en forholdsvis mat foundation (så en god gennemfugtet base er nødvendigt!). Og jeg vil bruge enten Revlon Colorstay Foundation eller Estée Lauder Double Wear Foundation – begge to favoritter i min samling. Jeg vil også anbefale en god matterende pudder som f.eks. Rimmel Stay Matte, som man kan tage med sig rundt i løbet af dagen. Især hvis der bliver varmt, kan der måske blive brug for at mattere sit ansigt yderligere.

Husk, at du er på festival og giv plads til lidt ekstra i din makeup!

Jeg vil helt sikkert gå efter en forholdsvis naturlig makeup, som jeg skal gøre mindst muligt for at holde. Men hvis du for eksempel elsker vilde farver på læberne, er det et godt sted at den ekstra gas. Det er sådan jeg har det med glitter – og derfor tænker jeg at lave lidt kreative ting med netop det. Hvad enten det er en glitrende eyeliner eller lidt ekstra glitter på kindbenene – der skal være plads til at være lidt ekstra kreativ, især når man er på festival. Jeg tænker at bruge mine favoritter fra Urban Decay Heavy Metal Eyeliners, som kommer i de fedeste farver og er virkelig lette at bruge. Men glem ikke basen under enten din øjenskygge eller læbestift – vi skal jo helst have det til at holde så længe som muligt.

Tænk også på, at makeuppen godt må kunne holde til mere. Så har du vandfaste makeupprodukter, er det et godt tidspunkt at bruge dem på. Det er aldrig sjovt at rende rundt med pandaøjne, fordi der kom en lille regnbyge.

Jeg har også taget Yves Rocher Monoi De Tahiti Tørolie med her – fordi det er en olie, som giver dig en guld-glitrende effekt hvor end du smører den henne. Hvor lækkert er det ikke lige på en solskinsdag at have en lækker glow? Men glem nu ikke solbeskyttelse til resten af kroppen også!

Den afsluttende finish, som hjælper med en lang holdbarhed

Når man skal være ude hele dagen og ønsker det meste af sin makeup, må man ikke glemme sin setting spray. Urban Decay All Nighter Setting Spray er en klassisker, som virkelig forlænger makeuppens holdbarhed. Når jeg bruger den, kan min makeup nærmest holde til alt – inklusiv regn. Et andet rigtig godt bud er også Coola Makeup Setting Spray, som udover at forlænge makeuppens holdbarhed, også giver ekstra SPF beskyttelse.

Festivalmakeup Guide

LÆS OGSÅ: GUIDE | Perfekt makeup – selvom din hud er tør

Jeg håber I kunne bruge min råd til noget – det er i hvert fald dem jeg selv har tænkt mig at følge slavisk de næste tre dage til Northside. Og selvom vejret på ingen måde tegner på at blive godt, håber jeg at os der skal afsted stadig får en god festival. Har I nogle festivaler I skal afsted på i år? Og har I tænkt over makeuppen? 


Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

9. juni 2017
/

MAC EXTRA DIMENSION SKINFINISH + BLUSH

Posted in Anmeldelser

MAC Extra Dimension Skinfinish Blushes AnmeldelseDet er nok ikke gået mange af jer forbi, at MAC har relanceret deres MAC Extra Dimension Skinfinish – og først startede det med fire highlightere, som alle blev permanente. Nu er der også kommet 11 nye blushes i samme kollektion, samt tre ekstra highlightere. Igen er de alle blevet permanente – så det er en fantastisk nyhed til os, som aldrig er hurtige nok til at få vores hænder på deres limited editions.

Jeg har snakket om highlighterne før i dette indlæg – men jeg har fået tilføjet to ekstra samt to blushes. Så jeg tænkte det var oplagt at dele dem med jer igen. Dette her er nemlig noget af det bedste, MAC er kommet ud med i lang tid.

SPONSORERET // indlægget indeholder affiliate links

LÆS OGSÅ: MIN HIGHLIGHTER SAMLING

MAC Extra Dimension Skinfinish Blushes AnmeldelseMAC Extra Dimension Skinfinish Blushes Anmeldelse

MAC Extra Dimension Skinfinish + Blush

Som sagt har jeg her fire af highlighterne her og to blushes. Dette er kun et udvalg (og de farver, som tiltalte mig mest), men der er jo hele 11 blush farver og tre ekstra highlightere udover de her.
Jeg synes Extra Dimension Skinfinish er en af de mest interessante kollektioner, MAC har. Alle produkterne har et fint shine over sig, men ingen har specielt synligt glitter. Det har jo også skabt nogle af de mest hypede produkter hos MAC (som f.eks. Whisper of Guilt). Godt for MAC, at de endelig er helt med på highlighterbølgen!

MAC Extra Dimension Blush, 210 kr.

Jeg er vild med de nye blushes i denne kollektion. Selvom jeg kun har to, var jeg fristet til at købe mange flere. Det er den slags blush som ikke er helt mat, men som i stedet giver den smukkeste glød på huden. De er ekstremt pigmenterede, når man swatcher dem med fingeren. Men på huden er de meget lettere og jeg tror, at man kan få de fleste af farverne til at virke på alle hudtoner.

Jeg har Sweets For My Sweet og Telling Glow.

MAC Extra Dimension Skinfinish, 250 kr.

De her kom vel tilbage i starten af året og jeg har ligeså stille fået købt dem alle fire. Jeg er vild med indpakningen og farverne – de fungerer nemlig alle ret godt til lys hud. Farverne er meget forskellige fra den blå-lilla Soft Frost til den gyldne Double Gleam og mere lyserøde Beaming Blush. Der er virkelig noget for enhver smag!
Den eneste, der skuffer mig en smule er Show Gold, som har en del mere glitter i sig end de tre andre. Den er stadig smuk, den glitrer bare en helt del mere. Jeg synes det er en skam, at de alle ikke har samme finish.

Nedenunder her kan I se swatches på alle de smukke farver.

MAC Extra Dimension Skinfinish Blushes SwatchesMAC Extra Dimension Skinfinish Blushes Anmeldelse

LÆS OGSÅ: COVER FX CUSTOM ENHANCER DROPS | verdens smukkeste highlighter

Jeg føler ikke, at highlighter moden er på vej nogen steder endnu – og jeg tænker, at jeg ikke er den eneste som stadig køber mange af dem. Det er utroligt, hvor mange glitrende produkter man selv mener, man har brug for. Men de her fra MAC er altså nogle af mine favoritter! Og jeg tror heller ikke jeg er færdig med at købe de her blushes.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

16. maj 2017
/

SKØNHEDSFAVORITTER I APRIL

Posted in Anmeldelser

Skønhedsfavoritter i april 2017April har måske ikke været den mest forårsagtige måned, men derfor har jeg stadig fundet rigtig mange nye favoritprodukter, jeg har haft svært ved at lægge fra mig. Så selvom vejret for det meste har været dødsygt, så har der sneget sig lidt forår og sommer ind i mine favoritter. Så læs med, hvis du vil se nærmere på mine skønhedsfavoritter i april!

Indlægget indeholder affiliate links // SPONSORERET

Skønhedsfavoritter i april

Den her måned er, som næsten alle de andre, fløjet afsted. Men for en gang skyld har jeg brugt lidt mere makeup og det har hjulpet mig til at huske på nogle af de fantastiske produkter, som egentlig har fulgt mig i et godt stykke tid – og selvfølgelig nogle helt nye.

MAC Mineralize Skinfinish i Soft & Gentle

Dette er lidt et love/hate produkt ude i beautyverdenen. Men jeg elsker den altså! Ja, den har en smule for meget glitter, men brugt med en let hånd ser den simpelthen så smuk ud! Jeg bruger den altid kun helt øverst på kindbenene og gerne med en anden highlighter under. Så fanger den bare lyset helt perfekt og ser varm, gylden og lækker sommeragtig ud!

NARS Radiant Creamy Concealer

Jeg ELSKER den her concealer – men hver gang jeg løber tør, får jeg den aldrig genkøbt. Muligvis fordi jeg har så meget andet at bruge af, men den her slår altså bare alt. Den er super cremet og pigmenteret, lige som jeg kan lide den. Så nu har jeg endelig fået købt den igen og ja, så bruger jeg den hver eneste gang. Den er fantastisk!

L’oreal Nude Magique Cushion Foundation

Den her købte jeg jo for et par måneder siden og den har fulgt mig på lettere makeupdage, hvor det hele skulle være lidt let. Men bruger man en foundation børste (som min elskede Sigma F80) i stedet for en Beautyblender får man en ret fin finish, som både dækker og ser naturlig ud. Jeg har nærmest kun brugt den her foundation i den her måned.

Benefit Hoola Lite (kan købes i Sephora)

Hvis du følger mig på Instagram og ser min Instagram stories (følg mig lige her!), så er du ikke i tvivl om min kærlighed til den her bronzer. Den er lys, pigmenteret og helt fantastisk til alle os, der før har kæmpet med bronzers som så helt orange ud på huden. Når man ser den i virkeligheden ser den ikke ud af meget. Men tro mig, den ser helt vildt godt ud på huden!

Billion Dollar Brows - Brows On PointThe Ordinary 100% Organic Cold-Pressed Moroccan Argan Oil

Billion Dollar Brows – Brows On Point Pencil

Billion Dollar Brows er et helt nyt produkt hos mig – og da jeg fik tilsendt den her øjenbrynsblyant i Taupe, tænkte jeg, at jeg aldrig ville få den brugt. Men chokerende nok passer farven mig perfekt. Det er en kold brun, som jeg nemt kan bygge op – og så er farven super pigmenteret, men let nok at børste væk. Jeg har ikke brugt andet siden jeg fik den.

The Ordinary 100% Organic Cold-Pressed Moroccan Argan Oil

Kan I huske mine første køb fra The Ordinary? Ellers genlæs indlægget lige her! Den her olie har taget mig lidt ekstra tid at elske, men nu er den en klar favorit! Jeg startede naturligvis med at bruge den i enderne af håret, hvor den gør det så fint. Men da min hud hele tiden skriger på ekstra fugt, begyndte jeg at bruge et par dråber godt masseret ind i ansigtet om aftenen. Og nu er jeg blevet vild med olier som fugt! Det føles så godt mod tør hud.

Lancôme Matte Shaker i Energy Peach

Jeg har været forelsket i dem her, siden jeg modtog dem – læs mit indlæg lige her! Især farven Energy Peach har taget mig med storm. Den ser nemlig både fantastisk ud alene eller matchet med en lidt mørkere lipliner. Og den klare fordel ved de her er, at de ikke tørrer komplet mat. Derfor er der ingen udtørrede læber!

The Body Shop Tea Tree Skin Clearing Clay Mask

Den her maske har taget mig lidt med storm. Jeg købte den i London i februar måned og har siden brugt den en del gange. Det er den helt perfekte muddermaske til os med lidt sensitiv hud, som kan synes andre masker kan være for skrappe. Samtidig synes jeg tea tree oil er fantastisk til uren hud – og så dufter det altså godt! Det er en god kombination til uren hud, som samtidig er sensitiv.

Lancôme Matte Shaker i Energy PeachThe Body Shop Tea Tree Oil Maske

Det var så mine skønhedsfavoritter i april. Fyldt med en masse gode ting, som jeg ved vil være mine favoritter henover sommeren. Det er ligesom om vejret giver en mere lyst til at være kreativ med produkter og prøve noget helt andet af. Hvilke produkter har været jeres favoritter i april? Og kom så sommer og sol!


Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

2. maj 2017
/

SKØNHEDSFAVORITTER I FEBRUAR

Posted in Anmeldelser

Skønhedsfavoritter i Februar fra MAC, Bourjois, Sigma, Vichy, Pixi og Estee LauderDet er blevet tid til endnu en måneds favoritter – og jeg har i den her måned faktisk fundet frem til et par rigtig gode ting, hvis jeg selv skal sige det. Det har nok noget at gøre med, at jeg har fået rigtig mange nye produkter, som jeg har været gode til at prøve af. Og det gælder både hudpleje og makeup. Så her kommer mine skønhedsfavoritter i februar!

Skønhedsfavoritter i Februar fra MAC, Bourjois, Sigma, Vichy, Pixi og Estee Lauder

Skønhedsfavoritter i februar 2017

Tiden går så stærkt, at jeg ofte føler, at jeg slet ikke når at finde nogle nye favoritter. Når jeg har min almindelige kedelige hverdagsrutine, får jeg nemlig sjældent prøvet rigtig mange nye produkter. Mest fordi jeg ofte kun har skole i et par timer – og det gider jeg simpelthen ikke gøre det helt store ud af. Men jeg prøver virkelig at udvide min horisont og få prøvet en masse af de ting af, som jeg enten køber eller får tilsendt. Lad os kigge nærmere på månedens sager;

MAC Lipstick i Brave

En af mine all-time favoritter, som jeg også husker at have snakket om før. Jeg er så afhængig af læbestift, at jeg sjældent går ud af døren uden. Men jeg kan bedst lide de naturlige farver, som egentlig bare ligner min egen læbefarve. Det gør den her til perfektion.

Bourjois Healthy Mix Foundation

Jeg har et had-kærlighedsforhold til den her foundation. Den er frygtelig at påføre med en beautyblender, men med en børste får man faktisk en rigtig fin dækkeevne. Samtidig er den så god til super tør hud, som jeg har haft så mange problemer med den sidste måned. Den har virkelig reddet mig, da min hud var værst.

Sigma F80 Flat Kabuki

Og når jeg skal påføre foundation med en børste, vil den her altid være min go-to. Den havde sin højdepunkt for et par år siden på Youtube – nu ser jeg ingen bruge den. Men den er stadig en fast følgesvend hos mig, fordi den blender super hurtigt og giver en flot finish. Især med ovenstående foundation!

Givenchy Mister Groom Gel Clear

Dette er mit nye favoritprodukt og jeg vil aldrig være uden igen. Mine brynhår er besværlige og lever ret meget deres eget liv. Og jeg har aldrig oplevet noget, som kunne holde dem på plads før – slet ikke et produkt, som gør det så naturligt som den her. For en god bryndag hver dag, er jeg parat til at betale enhver pris for et produkt.

Skønhedsfavoritter i Februar fra MAC, Bourjois, Sigma, Vichy, Pixi og Estee LauderSkønhedsfavoritter i Februar fra MAC, Bourjois, Sigma, Vichy, Pixi og Estee Lauder

PIXI Glow Mist 

Når vi nu snakker om tør hud, har den her også været fantastisk. Jeg har brugt den mellem lagene, når jeg har lagt en fuld makeup. Og selvfølgelig afsluttet med den. Den har en smule glitter i sig – men ikke på den der uheldige måde. Men den hvor man får en smuk glød, når man er færdig med makeuppen. Det er alt man har brug for, når ens hud er knastør.

Vichy Aqualia Thermal Serum

Jeg har kun brugt den her i en måneds tid, men som I kan se er den snart væk. Jeg har virkelig også givet den gas. Den har nemlig haft en super god virkning på min hud og givet den det ekstra skud fugt, jeg havde brug for. Den sætter sig samtidig super hurtigt, så den er nem at arbejde med, hvis man ikke gider have en alt for lang hudplejerutine. Jeg er kæmpe fan!

Estée Lauder Double Wear Long-Wear Makeup Remover Wipes

Jeg var jo et smut i London denne måned, hvor jeg havde dem her med. Og jeg blev erklæret fan lige der! Jeg har en ret standhaftig vandfast mascara (læs om den her!), som sjældent kan fjernes med almindelig makeupfjerner. Men de her fungerede perfekt og fjernede let al min makeup. Perfekte at have med på ferie eller på en sen aften, hvor makeuppen bare skal af hurtigt.

 

Det var mine skønhedsfavoritter i februar – og jeg synes faktisk der har sneget sig nogle ret gode nyheder ind. Jeg er så tilfreds med at have prøvet en masse nye ting og rent faktisk fundet ting, som har virket godt for mig. Især i hudplejen, hvor jeg virkelig har haft brug for lidt ekstra hjælp. Jeg må nok erkende, at jeg ikke kan være for doven, når det gælder fugt til ansigtet. Har I haft nogle skønhedsfavoritter i februar, som I bare må dele?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

7. marts 2017
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.