Browsing Tag:

Revlon

GUIDE | Sådan får du en holdbar og flot festivalmakeup

Posted in Guide

Festivalmakeup GuideSommeren er endelig over os (ikke at det kan ses på vejret) og det betyder for mange, at det er tid til festivaler. Den første for mit vedkommende starter i dag, nemlig Northside. Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at komme med en guide til at få en holdbar og flot festivalmakeup – og her hentyder jeg til en makeup, som faktisk er realitisk på en festival, hvor man enten skal klare sig med få produkter eller overleve regnvejr. Der er lidt langt til Coachella-viben, når man kigger ud af vinduet i dag. Desværre.

REKLAME // indlægget indeholder affiliate links

Festivalmakeup Guide

GUIDE til flot og holdbar festivalmakeup

Det kan godt være at jeg er ene om det, men for det meste ønsker jeg bare en makeup som holder sig pæn hele dagen, uden at jeg rigtig skal gøre noget for det. Det vil sige en god base, som jeg ved holder, en smule sjov og ellers naturlig makeup. For hvem gider bruge alt for lang tid på at stå og touche up, når der er så meget andet man skal se og høre?

Skab en god, holdbar base for makeuppen – og glem ikke din solbeskyttelse!

Den gode base er alt for mig. Det er den der sørger for, at min foundation lægger sig pænt, bliver hvor den skal og får den til at holde hele dagen. Jeg vil starte med at bruge den nye Pudderdåserne.dk ALT I EN BESKYTTELSE, som er en let farvet dagcreme med SPF i. Det er enormt vigtigt at huske at beskytte huden, når man er ude en hel dag (og ja, jeg er heller ikke verdensmester i det, desværre). Det fine er at den giver fugt, SPF og en smule farve. Udover den vil jeg nok bruge en primer, som hjælper med at holde godt fat på min foundation og hjælpe med at skjule ujævnheder i min hud – her er NARS Smooth & Protect Primer et fantastisk bud.

Ovenpå vil jeg bruge en foundation, som jeg kender og stoler på. Til sådan et langt arrangement kan jeg godt lide en forholdsvis mat foundation (så en god gennemfugtet base er nødvendigt!). Og jeg vil bruge enten Revlon Colorstay Foundation eller Estée Lauder Double Wear Foundation – begge to favoritter i min samling. Jeg vil også anbefale en god matterende pudder som f.eks. Rimmel Stay Matte, som man kan tage med sig rundt i løbet af dagen. Især hvis der bliver varmt, kan der måske blive brug for at mattere sit ansigt yderligere.

Husk, at du er på festival og giv plads til lidt ekstra i din makeup!

Jeg vil helt sikkert gå efter en forholdsvis naturlig makeup, som jeg skal gøre mindst muligt for at holde. Men hvis du for eksempel elsker vilde farver på læberne, er det et godt sted at den ekstra gas. Det er sådan jeg har det med glitter – og derfor tænker jeg at lave lidt kreative ting med netop det. Hvad enten det er en glitrende eyeliner eller lidt ekstra glitter på kindbenene – der skal være plads til at være lidt ekstra kreativ, især når man er på festival. Jeg tænker at bruge mine favoritter fra Urban Decay Heavy Metal Eyeliners, som kommer i de fedeste farver og er virkelig lette at bruge. Men glem ikke basen under enten din øjenskygge eller læbestift – vi skal jo helst have det til at holde så længe som muligt.

Tænk også på, at makeuppen godt må kunne holde til mere. Så har du vandfaste makeupprodukter, er det et godt tidspunkt at bruge dem på. Det er aldrig sjovt at rende rundt med pandaøjne, fordi der kom en lille regnbyge.

Jeg har også taget Yves Rocher Monoi De Tahiti Tørolie med her – fordi det er en olie, som giver dig en guld-glitrende effekt hvor end du smører den henne. Hvor lækkert er det ikke lige på en solskinsdag at have en lækker glow? Men glem nu ikke solbeskyttelse til resten af kroppen også!

Den afsluttende finish, som hjælper med en lang holdbarhed

Når man skal være ude hele dagen og ønsker det meste af sin makeup, må man ikke glemme sin setting spray. Urban Decay All Nighter Setting Spray er en klassisker, som virkelig forlænger makeuppens holdbarhed. Når jeg bruger den, kan min makeup nærmest holde til alt – inklusiv regn. Et andet rigtig godt bud er også Coola Makeup Setting Spray, som udover at forlænge makeuppens holdbarhed, også giver ekstra SPF beskyttelse.

Festivalmakeup Guide

LÆS OGSÅ: GUIDE | Perfekt makeup – selvom din hud er tør

Jeg håber I kunne bruge min råd til noget – det er i hvert fald dem jeg selv har tænkt mig at følge slavisk de næste tre dage til Northside. Og selvom vejret på ingen måde tegner på at blive godt, håber jeg at os der skal afsted stadig får en god festival. Har I nogle festivaler I skal afsted på i år? Og har I tænkt over makeuppen? 


Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

9. juni 2017
/

5 nye produkter, jeg ikke kan vente med at bruge!

Posted in New in (shopping)

5 nye produkter, jeg ikke kan vente med at brugeJeg er jo så priviligeret, at der tit dukker nye produkter op i min postkasse, som jeg kan teste og se hvad jeg synes om. Og det er selvfølgelig noget af det allerbedste ved at blogge. Især når der kommer lidt ekstra lækre ting, som er så fascinerende, at jeg slet ikke kan vente med at tage dem i brug. Så det skriver jeg lidt om i dag! Så her kommer 5 nye produkter, jeg ikke kan vente med at bruge!

SPONSORERET // produkterne er modtaget som gave + indlægget indeholder affiliate links

Revlon Insta Blush Becca First Light Priming Filter Yves Rocher Cream Eyeshadow

5 nye produkter, jeg ikke kan vente med at bruge!

I dag kigger vi lidt nærmere på fem produkter, jeg har modtaget over de sidste par uger. Og det er lidt en blandet samling af både lidt billigere og lidt dyrere produkter. Det er ikke altid prisen, der afgør hvor fantastisk et produkt er.

Revlon Insta-Blush i Rose Gold Kiss

Den her cremeblush er simpelthen så smuk! Den er peachy med en gylden undertone, som skinner virkelig meget igennem. Den minder meget om en farve som f.eks. NARS Orgasm – den her er bare mere nedtonet og jeg forestiller mig den fungerer helt perfekt til at give glød alene eller under en anden blush. Måske endda også som highlighter på en mørkere hudtone?

Becca First Light Priming Filter

Den her nye primer fra Becca modtog jeg i sidste uge – og wow, jeg glæder mig til at bruge den! Den har en lilla farve, som skal hjælpe med at fjerne det triste skær, man måske kan have i huden. Og samtidig giver den glød, så man får det her perfekte dewy look. Glowy hud, here I come!

Yves Rocher Ultra Long-Lasting Cream Eyeshadow i Or Rose

Det her er en creme øjenskygger i den smukkeste rosenguld farve – det er tydeligvis temaet i de her produkter. Den her glider let over huden, helt pigmenteret – og når den så tørrer, så tørrer den virkelig fast. Jeg elsker en god cremeøjenskygge. Enten for sig selv eller som base for en anden farve.

Mannakadar Eyeshadow Billion Dollar Brows Brows on Point

Mannakadar Beauty Øjenskygge i Fantasy (OBS: amerikansk link, pas på told!)

Den her øjenskygge var faktisk med denne måneds Goodiebox – I kan stadig nå at se min gennemgang af den på min Instagram historier, hvis I har lyst! Først tænkte jeg ikke meget over den, men da jeg så swatchede den, blev jeg helt blæst bagover. Det er simpelthen en så cremet og pigmenteret øjenskygge. Alt hvad man kan ønske sig fra en shimmerøjenskygge – perfekt til at køre over hele øjenlåget. Måske endda ovenpå cremeøjenskyggen fra Yves Rocher?

Billion Dollar Brows – Brows on Point i Taupe

Jeg føler, at jeg bliver ved med at tale om den her lille sag fra Billion Dollar Brows. Men jeg er altså bare gennemimponeret! Den her er ikke så ny som de andre produkter, men den er stadig “ny” i min samling. Og jeg elsker den – det er et brynprodukt, som virkelig kan konkurrere mod Anastasia Beverly Hills. Det bedste for mig er så, at farven passer mig perfekt. Hvilket selvfølgelig altid er det vigtigste, når man taler om øjenbryn!

Nedenunder kan I se swatches af alle tingene – så kom ikke her og fortæl mig, at det ikke er nogle vanvittigt smukke farver fra både Revlon, Yves Rocher og Mannakadar. Det er gode klassiske farver, som de fleste kan bruge – og så er priserne på ingen af de tre produkter særligt høje. Det er rent winwin!

5 nye produkter, jeg ikke kan vente med at bruge

Dagens indlæg er måske lidt mere utraditionelt end hvad jeg normalt deler – men jeg tænkte, at I måske også meget godt ville kunne lide de lidt mere tilfældige slags indlæg. Nogle gange dukker der nemlig bare ting op, som jeg må snakke om!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

8. maj 2017
/

GUIDE | Perfekt makeup – selvom din hud er tør

Posted in Guide

Guide - få den perfekte makeup selv med tør hud med hjælp fra blandt andet Pixi, Smashbox, Revlon og NARSNår I læser med her på bloggen, har I nok ikke kunne undgå at høre lidt om alle mine problemer med tør hud. Jeg prøver næsten nye produkter hver måned, som forhåbentlig kan hjælpe mig af med min alt for tørre pande og generelt sarte hud. Men i dag skal det ikke handle om hudpleje – det skal i stedet handle om hvordan jeg får en perfekt makeup, selvom min hud er lidt tør og stram i det. Det kan nemlig godt være lidt af en kamp. En kamp, som mange af jer derude med tør hud nok kender til!

Så læs med, hvis du gerne vil se mine tips til at få en perfekt makeup, selvom huden måske ikke helt vil, som du vil!

Guide - få den perfekte makeup selv med tør hud med hjælp fra blandt andet Pixi, Smashbox, Revlon og NARS

Fugt, primere og den bedst mulige base

Jeg starter selvfølgelig altid med en forholdsvis nyfugtet hud – og her skal man bruge den fugtighedscreme, der fungerer bedst for en selv. Lige nu er jeg vild med Embryolisse Lait Creme Concentre og Dr. Jart Ceramidin Cream – de sætter sig hurtigt og er derfor gode at arbejde med under makeup.

Dernæst kommer en god primer i spil! Jeg bruger Pixi Hydrating Milky Mist som en god fugtbooster og så ellers en god primer. Her kan jeg kun anbefale Smashbox Photo Finish Primer Oilsom er en ren olie og perfekt til tør hud. Den gør dog ikke så meget ved makeuppens holdbarhed. Så udover den her bruger jeg også min favorit NARS Smooth & Protect Primer

Foundations og concealere til perfekt makeup på tør hud

Når man skal gå efter foundations og concealere, er det vigtigt at man går efter nogen til tør hud. En foundation med alt for mat finish og tung dækkeevne kan ikke undgå at se alt for “kaget” ud på tør hud. Derfor bruger jeg til hverdag en meget let foundation som f.eks. L’oreal True Match Lumi Cushion Foundation og Bourjois Healthy Mix Foundation. Det er begge foundations med en let dækkeevne, men de fungerer perfekt til tør hud og sætter sig rigtig flot. Er jeg på jagt efter mere dækkeevne bruger jeg Revlon Colorstay Foundation Normal/Dry Skin, som giver en smuk finish, dækker godt og ikke “kager” op på huden.

Når det kommer til concealere, er den nye NARS Soft Matte Complete Concealer min kæmpe favorit. Den fungerer så godt til hverdag og duppes let under øjnene og på urenheder. Jeg er så forelsket! Men ellers er en klassiker som Urban Decay Naked Skin Concealer altid god til tør hud!

Jeg vil desuden altid anbefale at bruge en beautyblender – i hvert fald til at blende ud med til sidst. Det hjælper med at fjerne det ekstra produkt, hvis man har brugt en smule for meget. Desuden vil den fugtige svamp give lidt ekstra glød til huden.

Guide - få perfekt makeup selv med tør hud med hjælp fra blandt andet Pixi, Smashbox, Revlon og NARS

Sætte makeuppen med pudder og setting sprays

Når man har lagt den perfekte foundation og concealer – så skal man jo sætte den, så man er sikker på den bliver der hele dagen. Her er det lidt svært, fordi pudder på tør hud godt kan være en dårlig kombination. Dog har jeg allerede nu meget gode erfaringer med RCMA No-Color Powder, som virker super godt til tør hud. Desuden er Hourglass Ambient Lighting Powder fantastiske til tør hud – hvad enten det er for en naturlig glød all-over eller som highlighter.

Jeg sætter min makeup med Pixi Glow Mistsom giver en smuk glød og samtidig giver lidt fugt og næring. Faktisk kan jeg også godt finde på at bruge den her mellem lagene af makeup. Alt det for at undgå at makeuppen bliver “kaget”. Den og MAC Fix+ er faste produkter i min rutine!

Guide - få perfekt makeup selv med tør hud med hjælp fra blandt andet Pixi, Smashbox, Revlon og NARS

Nu skulle du meget gerne have en smuk hud og en perfekt makeup uden tegn på alt for tør hud. Det kan selvfølgelig godt være svært at undgå  det helt – og nogle gange er min pande så slem, at man stadig godt kan se lidt tørre flager. Men det er på ingen måde særlig slemt i forhold til mængden af makeup, jeg har brugt. Desuden anbefaler jeg altid, at man bruger en god fugtmaske dagen eller natten inde. Det ved jeg i hvert fald selv, at jeg skal bruge før en række events i denne uge.
Og så kan vi jo glæde os til det skønne forår, varme temperaturer og hud, som stopper med at være vintertrist.

Kunne du lide dagens indlæg? Så følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links!

28. marts 2017
/

HAUL | RCMA, L.A. Girl, Revlon, Zoeva

Posted in New in (shopping)

Jeg har haft en utrættelig shoppetrang den sidste måneds tid. Jeg tror det hele blev startet i London – og pludselig var der bare så meget makeup, jeg manglede i min samling. Derfor har jeg shoppet lidt rundt på og fået nogle helt fantastiske ting med hjem, som jeg har ønsket mig længe. Så i dag deler jeg mit haul med jer, hvor der blandt andet er lidt fra RCMA, L.A. Girl, Anastasia of Beverly Hills og Revlon.

Næsten alle tingene er købt på beautybay.com og min Revlon Nutri Color Creme er købt hos beautycos.dk

LÆS OGSÅ: LONDON SHOPPING HAUL

Anastasia Brow Wiz LA Girl Concealer Anmeldelse

Anastasia of Beverly Hills Brow Wiz

Jeg elsker min brow wiz og tror det er min tredje eller fjerde af den. Den har en perfekte farve, konsistens og pigmentering. Den gør det der med bryn super nemt – og så får man egentlig ret meget produkt for pengene. Jeg elsker desuden, at den får det hele til at se så naturligt ud. Jeg har købt farven Medium Brown. Det er desuden det perfekte produkt til en begynder!

L.A. Girl PRO.Conceal HD Concealer

Jeg har kun hørt gode ting om den her concealer – og så er prisen helt fantastisk. Jeg har købt farven Porcelain til 44 kr. og jeg synes farven ser ud til at matche ret godt. Den måtte dog gerne være en smule lysere, så det kan være jeg skal prøve at købe nogle af de andre lyse farver. Den skulle minde rigtig meget om NARS Radiant Creamy Concealer, som jeg er stor fan af.

Yes to Tomatoes Blemish Clearing Facial Wipes

Jeg er blevet kæmpe fan af renseservietter og har nok 5-6 pakker liggende af forskellige slags. Den her indeholder salicylsyre og jeg håber den kan være med til at bekæmpe lidt uren hud, jeg har fået. De er ret billige og man får 30 servietter i en indpakning. De fjerner desuden makeuppen super nemt. Perfekt til en doven aften.

Yes To Tomatoes Blemish Clearing Facial Wipes DanmarkHaul RCMA Zoeva Revlon Colorbomb

Revlon Nutri Color Creme 

Jeg har forleden farvet mit hår mørkebrunt – og været for doven til at dele det med jer på bloggen. Men jeg er blevet ret tilfreds med resultatet – også selvom det bare er hjemmefarvet. For at holde farven ved lige har jeg været nede i Beautycos butikken her i Aarhus. Jeg elsker man kan købe hårprodukter i en fysisk butik til internetpriser. Nu glæder jeg mig bare til at prøve den. Det er min første gang med en Revlon farvebombe og jeg har købt farven 411 – Brown.

RCMA No-Color Powder

Den her kom på lager hos beautybay.com og jeg vidste, at jeg måtte købe den. Den er billig og skulle være lige så god (eller bedre) end min elskede Laura Mercier pudder. Samtidig har jeg hørt mange personer med tør hud, som elsker den her – og det er lige hvad jeg har brug for nu. Den er desværre allerede udsolgt, men det gælder vist bare om at holde øje med hjemmesiden eller Beautybays Facebookside.

Zoeva Graphic Eyes Eyeliner

Dette var lidt et ekstra køb, jeg måtte gøre for at få gratis fragt. Jeg har dog haft kigget på dem her før og farven Myth, som jeg har købt, er en sart rosenguld farve, som er så smuk. Jeg elsker farvede eyeliner og dem fra Zoeva virker til at være i super god kvalitet! Især taget i betragtning at de kun koster 61 kr. stykket.

Zoeva Graphic Eyes Myth

LÆS OGSÅ: BEAUTY HAUL | nye produkter i min samling

Jeg er vild med alle de lækre ting, jeg har fået købt i mit lille haul. Der har virkelig været nogle gamle ønsker, som jeg endelig har fået købt. Det sjove er, at det sjældent er de dyre ting, jeg aldrig får købt. Det er i stedet de små ting, som jeg lidt halvglemmer, når jeg endelig lægger en ordre diverse steder. Men så er det jo godt, at jeg kunne ændre lidt på det her i marts.
Og tro ikke jeg er færdig – lad os se om der ikke dukker nogle smukke, glitrende nyheder fra Anastasia of Beverly Hills op på bloggen i næste uge… Glæd jer!

Og glem ikke, at I lige nu kan vinde lidt goodies på min Instagram. Bare klik her og se hvordan!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

12. marts 2017
/

LONDON SHOPPING HAUL

Posted in New in (shopping)

London Shopping Haul Pixi Cover FX Revlon Hourglass DanmarkSå er jeg endelig klar til at dele mit “lille” LONDON SHOPPING HAUL med jer. Jeg var jo i London sidste weekend og tænkte, at det var en oplagt mulighed at vise tingene frem på bloggen. Så kan jeg komme med mine førstehåndsindtryk af produkterne og hvorfor jeg netop har købt dem.

London er en fantastisk by, men makeupshoppingen er desværre ikke meget anderledes end i Danmark. Jeg havde håbet at kunne finde flere ting, som er svære at få fingrene i herhjemme. Men pyt, jeg er kommet hjem med nogle fantastiske produkter – og så kunne jeg jo bare bruge flere penge på tøj og sko! Så lad os kigge nærmere på mit London shopping haul…

London Shopping Haul Pixi Cover FX Revlon Hourglass Danmark

LONDON SHOPPING HAUL med Cover FX, Givenchy, Hourglass og PIXI

Jeg havde en ret god idé om hvad jeg skulle have med hjem fra London. Selvfølgelig med plads til lidt impulskøb – og til at afvige fra min “indkøbsseddel”. Der var faktisk en del ting, jeg sprang fra, fordi jeg simpelthen synes det var for dyrt. Mange af tingene er dog i den højere prisklasse – godt blandet med gode, billige produkter. Lad os kigge på de forskellige ting!

THE BODY SHOP Vitamin E Sink-In Moisture Sleeping Mask og Tea Tree Skin Clearing Clay Mask

Jeg er egentlig ret vild med The Body Shop og havde derfor disse to ansigtsmasker på min lille indkøbsseddel.
Vitamin E masken er perfekt til min tørre hud og jeg er blevet kæmpe fan af masker, som virker i løbet af natten. Jeg har allerede brugt denne en gang og jeg elskede duften og konsistensen. Tea Tree masken er mere rettet mod uren hud og er en muddermaske, hvilket jeg synes fungerer så godt.

LUSH Jersey Bounce Shampoo

Når man er i udlandet, er LUSH altid et besøg værd. De har så mange lækre ting og jeg drømmer altid om et badekar, når jeg er derinde og ser alle deres lækre bathbombs. Jeg kom dog kun ud med en ting den her gang – en shampoo. Jeg har deres BIG shampoo, som jeg er kæmpe fan af. Den her er lidt i samme stil og giver en masse volume til håret. Jeg elsker de her produkter!

PIXI Glow Tonic, Glow Mist og Hydrating Milky Mist

Jeg har længe ønsket at prøve PIXI, men det er faktisk forholdsvis svært at finde på nettet. Så da jeg fandt deres lille butik i Carnaby Street, købte jeg alle tre ting på min ønskeseddel. Det er alle tre produkter, som retter sig imod en glødende, gennemfugtet hud.

La Roche-Posay Serozinc

Jeg vidste de solgte den her fysisk i England og jeg måtte derfor prøve den. Det er en face mist, som indeholder zink og derfor kan hjælpe på uren hud. Jeg er som sagt vild med ting, der nemt kan sprøjtes på huden og så er man videre. Så jeg er naturligvis allerede i fuld gang med at bruge den her.

Urban Decay All Nighter Setting Spray og Heavy Metal Glitter Liner i Glam Rock

Jeg er fan af Urban Decay, og når jeg ser en Urban Decay butik, må jeg derind. Jeg endte med at købe deres All Nighter Setting Spray, som jeg var løbet tør for. Den er kommet i et fint nyt design, som jeg er ret vild med. Desuden købte jeg min tredje Heavy Metal Glitter Liner. Jeg elsker disse små tuber med glitter, som fungerer så perfekt ovenpå en øjenskygge, under øjet, i det inderste hjørne osv. osv.

London Shopping Haul Pixi Cover FX Revlon Hourglass DanmarkLondon Shopping Haul Pixi Cover FX Revlon Hourglass Danmark

NYX Angel Veil Primer

Jeg har hørt mange ting om den her og tænkte, at nu måtte jeg prøve den. Den virker enormt silikone-agtigt, men det kan jeg som regel godt lide i primers. Jeg har ikke så mange billige primers, så jeg måtte give den her et forsøg.

Maybelline Lash Sensational Waterproof Mascara

Den originale Lash Sensational Waterproof er min favorit til mine lige, kedelige vipper, som ikke gider se pænere ud i en almindelig mascara. Derfor måtte jeg også købe den nye variant fra samme serie. Den har jeg allerede taget hul på og jeg er kæmpe kæmpe fan. Den er næsten bedre end den originale. I kan desuden læse et indlæg om den lige her!

Revlon Colorstay Foundation

Når jeg ser en Revlon foundation i en fysisk butik, køber jeg den. Eller – jeg tror faktisk de bliver solgt i Salling, men der er jeg åbenbart ikke blevet fanget af dem nok endnu. Jeg har haft den her foundation før og jeg ELSKER den. Den fungerer super godt på tør hud. Også selvom det er en fuldt dækkende foundation. Og så er den faktisk billig!

Givenchy Mister Brow Groom

Det her er en ret dyr brow gel. Ja, en gennemsigtig brow gel til 160 kr. for 5,5 ml. Jeg så KathleenLights snakke om den og jeg vidste, at jeg måtte prøve den. Mine brynhår er nemlig ret svære at styre og selvom Anastasia of Beverly Hills Clear Brow Gel gør det godt, kan den ikke hamle op med den her. Har brugt den her 4-5 gange nu og jeg er blown-away!! Intet har holdt mine bryn som den her og de ser fantastiske ud hele dagen. Jeg kommer til at købe den her resten af mit liv, tror jeg!

Hourglass Vanish Stick Foundation

Jeg var uden tvivl på jagt efter den her og fandt den endelig efter at have besøgt flere Space NK butikker. Jeg har købt farven Alabaster og den passer spot-on til min hud. De havde faktisk virkelig mange lyse farver og det gør jo en bleg person som mig glad. Det er en vanvittig dyr foundation til 400 kr., men hold da op den er hypet.

Cover FX Custom Enhancer Drops i Celestial

Dette var et rent impulskøb. Den stod pludselig derinde i samme butik som Hourglass foundation og jeg måtte eje den. Det er en flydende highlighter – jeg har købt den lyseste farve, og de skulle være helt fantastiske. Den er dyr, men til gengæld får man produkt til nærmest resten af livet. Den er faktisk også lige nu på lager hos netop Space NK, hvor jeg også købte den i London.

London Shopping Haul Pixi Cover FX Revlon Hourglass Danmark

Så kom jeg igennem hele mit London shopping haul. Godt, jeg ikke købte mere – så ville indlægget jo have været ulideligt langt. Men jeg er så glad for de ting, jeg er kommet hjem med. Selvom det hele nok kan findes på nettet, fik jeg den gode oplevelse ved bare at gå lidt amok i skønhedsprodukter. Hvad er overhovedet bedre? Jeg tænker faktisk også på at lave en London shopping guide til jer, hvor jeg deler mine bedste tips til makeupbutikker og hvad man skal købe/ikke skal købe. Så hold øje med den!
God søndag til jer alle.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

19. februar 2017
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.