Browsing Tag:

Smashbox

GUIDE | Perfekt makeup – selvom din hud er tør

Posted in Guide

Guide - få den perfekte makeup selv med tør hud med hjælp fra blandt andet Pixi, Smashbox, Revlon og NARSNår I læser med her på bloggen, har I nok ikke kunne undgå at høre lidt om alle mine problemer med tør hud. Jeg prøver næsten nye produkter hver måned, som forhåbentlig kan hjælpe mig af med min alt for tørre pande og generelt sarte hud. Men i dag skal det ikke handle om hudpleje – det skal i stedet handle om hvordan jeg får en perfekt makeup, selvom min hud er lidt tør og stram i det. Det kan nemlig godt være lidt af en kamp. En kamp, som mange af jer derude med tør hud nok kender til!

Så læs med, hvis du gerne vil se mine tips til at få en perfekt makeup, selvom huden måske ikke helt vil, som du vil!

Guide - få den perfekte makeup selv med tør hud med hjælp fra blandt andet Pixi, Smashbox, Revlon og NARS

Fugt, primere og den bedst mulige base

Jeg starter selvfølgelig altid med en forholdsvis nyfugtet hud – og her skal man bruge den fugtighedscreme, der fungerer bedst for en selv. Lige nu er jeg vild med Embryolisse Lait Creme Concentre og Dr. Jart Ceramidin Cream – de sætter sig hurtigt og er derfor gode at arbejde med under makeup.

Dernæst kommer en god primer i spil! Jeg bruger Pixi Hydrating Milky Mist som en god fugtbooster og så ellers en god primer. Her kan jeg kun anbefale Smashbox Photo Finish Primer Oilsom er en ren olie og perfekt til tør hud. Den gør dog ikke så meget ved makeuppens holdbarhed. Så udover den her bruger jeg også min favorit NARS Smooth & Protect Primer

Foundations og concealere til perfekt makeup på tør hud

Når man skal gå efter foundations og concealere, er det vigtigt at man går efter nogen til tør hud. En foundation med alt for mat finish og tung dækkeevne kan ikke undgå at se alt for “kaget” ud på tør hud. Derfor bruger jeg til hverdag en meget let foundation som f.eks. L’oreal True Match Lumi Cushion Foundation og Bourjois Healthy Mix Foundation. Det er begge foundations med en let dækkeevne, men de fungerer perfekt til tør hud og sætter sig rigtig flot. Er jeg på jagt efter mere dækkeevne bruger jeg Revlon Colorstay Foundation Normal/Dry Skin, som giver en smuk finish, dækker godt og ikke “kager” op på huden.

Når det kommer til concealere, er den nye NARS Soft Matte Complete Concealer min kæmpe favorit. Den fungerer så godt til hverdag og duppes let under øjnene og på urenheder. Jeg er så forelsket! Men ellers er en klassiker som Urban Decay Naked Skin Concealer altid god til tør hud!

Jeg vil desuden altid anbefale at bruge en beautyblender – i hvert fald til at blende ud med til sidst. Det hjælper med at fjerne det ekstra produkt, hvis man har brugt en smule for meget. Desuden vil den fugtige svamp give lidt ekstra glød til huden.

Guide - få perfekt makeup selv med tør hud med hjælp fra blandt andet Pixi, Smashbox, Revlon og NARS

Sætte makeuppen med pudder og setting sprays

Når man har lagt den perfekte foundation og concealer – så skal man jo sætte den, så man er sikker på den bliver der hele dagen. Her er det lidt svært, fordi pudder på tør hud godt kan være en dårlig kombination. Dog har jeg allerede nu meget gode erfaringer med RCMA No-Color Powder, som virker super godt til tør hud. Desuden er Hourglass Ambient Lighting Powder fantastiske til tør hud – hvad enten det er for en naturlig glød all-over eller som highlighter.

Jeg sætter min makeup med Pixi Glow Mistsom giver en smuk glød og samtidig giver lidt fugt og næring. Faktisk kan jeg også godt finde på at bruge den her mellem lagene af makeup. Alt det for at undgå at makeuppen bliver “kaget”. Den og MAC Fix+ er faste produkter i min rutine!

Guide - få perfekt makeup selv med tør hud med hjælp fra blandt andet Pixi, Smashbox, Revlon og NARS

Nu skulle du meget gerne have en smuk hud og en perfekt makeup uden tegn på alt for tør hud. Det kan selvfølgelig godt være svært at undgå  det helt – og nogle gange er min pande så slem, at man stadig godt kan se lidt tørre flager. Men det er på ingen måde særlig slemt i forhold til mængden af makeup, jeg har brugt. Desuden anbefaler jeg altid, at man bruger en god fugtmaske dagen eller natten inde. Det ved jeg i hvert fald selv, at jeg skal bruge før en række events i denne uge.
Og så kan vi jo glæde os til det skønne forår, varme temperaturer og hud, som stopper med at være vintertrist.

Kunne du lide dagens indlæg? Så følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links!

28. marts 2017
/

SMASHBOX COVER SHOT EYE PALETTE

Posted in Anmeldelser

Smashbox Cover Shot Eye Palette Smoky Metallic AnmeldelseJeg har glædet mig til at give disse smukke paletter lidt plads på min blog. Det her er nemlig de nye Smashbox Cover Shot Eye Palette – her i Metallic og Smoky. Det er en ny lancering fra Smashbox med 7 paletter, hvor der er 8 øjenskygger i hver.

Jeg så første gang Smashbox Cover Shot Eye Palette hos Tati på Youtube – og jeg blev så overrasket. Paletterne så nemlig ud til at indholde nogle virkelig gode kvalitetsøjenskygger og så var størrelsen på dem perfekte. Læs min anmeldelse af de to paletter, jeg har testet, lige her.

Smashbox Cover Shot Eye Palette Smoky Metallic Anmeldelse Smashbox Cover Shot Eye Palette Smoky Metallic Anmeldelse

Smashbox Cover Shot Eye Palette i Smoky og Metallic

Jeg har som sagt disse to paletter at teste – og det er to ud af syv mulige. Så der er god mulighed for at finde ens perfekte palette. Paletterne har to store øjenskygger i “basisfarver” og seks mindre øjenskygger. Paletten er samlet 7,8 gram – og der er derfor en mindre palette end man måske er vant til. Det gør den mere rejsevenlig og hjælper højst sandsynligt med at holde prisen nede. Disse koster nemlig kun 220 kr. stykket, hvilket er en fantastisk pris i mine øjne.
Desuden, prøv lige at se indpakningen. Den laver en farveeksplosion, når man bevæger den – alt for cool!

Lad os kigge lidt nærmere på de to forskellige paletter, som jeg har haft fornøjelsen af at anmelde.

Smashbox Cover Shot Eye Palette Smoky Anmeldelse Smashbox Cover Shot Eye Palette Smoky Swatches

Smashbox Cover Shot Eye Palette i Smoky

Smoky paletten er den lidt mere mørke og rock’n’roll palette. De to største farver er matte og der er en enkelt grå øjenskygge, Slayer, som også er helt mat. De resterende er shimmerøjenskygger – men shimmer på den der elegante måde, som glider over huden og ikke efterlader tydeligt glitter. Alle farverne er ekstremt pigmenteret og kun Big Night gav lidt problemer – men det er meget normalt med sorte øjenskygger. Den bygger dog helt fint op på øjenlåget, som må være det vigtigste.
Mine favoritter er uden tvivl Headline og STFU – så utroligt smukke og specielle farver! Især den grønne.

Smashbox Cover Shot Eye Palette Metallic AnmeldelseSmashbox Cover Shot Eye Palette Metallic Swatches

Smashbox Cover Shot Eye Palette i Metallic

Metallic paletten er mere afslappet i forhold til Smoky paletten. Her får man en masse smukke shimmerøjenskygger – alle holdt i forholdsvis naturlige farver. Denne palette, som navnet også indikerer, består udelukkende af metalliske øjenskygger, som glider let og smukt over huden. Alle var fløjlsbløde og nemme at blende ud. Pigmenteringen fejler bestemt heller ikke noget, som I kan se på mine swatches. Denne palette er perfekt til jer derude, som elsker lette og naturlige øjenskygger, som fanger lyset på ens øjenlåg, men aldrig ser for voldsomme ud.
Mine favoritter er Liquid Fire og Booty Call.

Jeg er allerede fan af disse paletter. Jeg elsker den gode størrelser og udvalget af øjenskygger i hver palette. Man får virkelig meget for pengene. Desuden gør udvalget af syv paletter det nemmere at finde den palette, man lige står og mangler. Jeg kan i hvert fald ikke sige om jeg er færdig med at samle på dem endnu. Smashbox er virkelig kommet med nogle stærke produkter!

Kunne I godt tænke jer at få fingrene i disse, kan I finde dem i Stylebox og udvalgte Matas butikker eller online på smashbox.dk til 220 kr. stykket.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Produkterne er modtaget til test

10. marts 2017
/

5 TIPS TIL AT UNDGÅ VINTERTØR HUD

Posted in Guide

Vintertør Hud Tør Bioderma Estee Lauder Smashbox Origins Bioderma Erobian

Vinteren er for alvor over os og selvom vejret faktisk har været forholdsvis varmt på det sidste, kan jeg stadig mærke vejrskiftene på min hud. Derfor har jeg brug for at bruge alle mine tricks til at undgå vintertør hud, som jeg bliver ramt af hvert eneste år. For er der noget min hud ikke kan lide er det, når vejret skifter alt for meget.

Jeg har på grund af min hud så fundet frem til nogle gode metoder for at undgå tør hud. For makeup ser sjældent pænt ud på en helt tør og trist hud. Så udover at drikke en masse vand, kan man også gøre lidt med sin skønhedsprodukter og jeg deler mine bedste tips lige her!

Vintertør Hud Tør Bioderma Estee Lauder Smashbox Origins Bioderma Erobian Vintertør Hud Tør Bioderma Estee Lauder Smashbox Origins Bioderma Erobian

Tips til at undgå tør hud – før makeuppen

Når man gerne vil pleje sin hud med fugt er det vigtigt at bruge de rigtige produkter. Ud over nogle gode fugtighedscreme, som fungerer for en, er det godt at rense sin hud med et produkt, der ikke udtørrer for meget. Jeg er kæmpe fan (og har været det i et par år) af Bioderma Sensibo H2O Micellar Water, som jeg bruger som makeupfjerner. Den renser virkelig let, men samtidig er den så let på huden. Og slet ikke udtørrende! Jeg har købt min hos feelunique.com til ca. 140 kr. for 500 ml og en smart pumpe.

Udover en god afrensning er jeg blevet helt vild med overnight masks, som gennemfugter huden i løbet af natten. På skift bruger jeg Biotherm Life Plakton Mask og den I ser på billedet, Origins Drink Up Intensive. En blanding af disse to masker et par gange om ugen er virkelig med til at holde min hud i balance. Faktisk tror jeg aldrig før at jeg har klaret et vejrskifte så godt som i år.

Tips til at undgå tørre læber

En ting er tør hud, noget helt andet er helt tørre og sprukne læber. Det kan både være ubehageligt, gøre rigtig ondt og gøre det umuligt at have noget på læberne. Jeg har før i tiden ikke brugt voldsomt meget læbepomade, da jeg tit har følt det har gjort tingene værre. Jeg har ikke lyst til at være afhængig af at bruge en læbepomade flere gange om dagen. Men med disse to produkter fra Erborian har jeg reformeret min læbepleje lidt. Den ene er en 7 Herbs Scrub, som hjælper med at fjerne alle de døde hudceller fra læberne og bagefter bruger jeg Camellia for Lips, som er en fugtighedsmaske til læberne. Den er lækker og cremet. Jeg plejer at putte et lidt tykt lag på inden jeg går i seng og vågner så op med lækre, gennemfugtede læber. Erborian kan I finde i Sephora.

Tips til at undgå vintertør hud – når makeuppen skal lægges

Når man har en god base på plads med sin hudplejerutine, er man allerede langt. Men for at tage makeuppen et ekstra skridt – og undgå at makeuppen kager, er det godt med en god base. Jeg er selv vild med at bruge Smashbox Primer Oil først og derefter gå ind med en anden primer ovenpå. Fordi den er oliebaseret giver den lige et ekstra skud fugt inden jeg putter foundation på. Den hjælper ikke på holdbarheden af makeuppen, men får det hele til at glide lidt mere smooth.

Til slut elsker jeg at bruge en setting spray som Estée Lauder Set + Refresh – den får ikke nødvendigvis makeuppen til at holde længere, men det fjerner det pudrede look og gør det hele mere naturligt.

Vintertør Hud Tør Bioderma Estee Lauder Smashbox Origins Bioderma Erobian

Det var mine tips til en mere gennemfugtet hud, som både ser sund ud med og uden makeup. Det er også alle tips, jeg prøver at efterleve – for ellers ved jeg min hud kommer til at drille. Jeg håber selvfølgelig også, at I kunne bruge dem til lidt! Det er med at dele ud af alle slags tips, så vi kan hjælpe hinanden. God søndag og god 1. søndag i advent!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

27. november 2016
/

Smashbox Studio Skin Foundation og Concealer

Posted in Anmeldelser

Smashbox Studio Skin Foundation Concealer Anmeldelse DanmarkJeg har fået lov til at teste disse to nye produkter fra Smashbox. Det er deres Smashbox Studio Skin 15 Hour Wear Foundation og Studio Skin 24 Hour Waterproof Concealer. Smashbox er måske et mærke, som mange stadig ikke har et nært forhold til – men det vil jeg prøve at ændre. For de har nogle fantastiske produkter! Blandt andet med disse to.

Disse to produkter er begge udviklet med det i tankerne, at de skal holde ekstra længe på huden. På den måde slipper man for touch ups (psst, læs min guide til touch up af makeuppen lige her!). Derfor kommer man til at se frisk ud hele dagen. Foundationen har en holdbarhed på 15 timer og concealeren hele 24 timer på huden. Sådanne tider er dog altid svære for mig at gennemskue. For det er godt nok sjældent, jeg har samme makeup på i over 15 timer. Men produkter der er lavet til at holde længe på huden, har en tendens til bare at ligge bedre – også selvom man kommer til at svede lidt eller røre sig for meget i ansigtet. Og det gælder faktisk også dem her, som lover at være sweat-proof, transfer-proof og exercise-resistant. Nogle gode ting, hvis man godt kan lide en foundation og concealer, der bliver hvor den skal.

Smashbox Studio Skin Foundation og Concealer – en anmeldelse

Jeg har nu prøvet begge produkterne en del gange. Jeg har foundationen i farven 1.15 og concealeren i fair/light.

Både concealeren og foundationen har en medium dækkeevne, som kan bygges op. Det er den perfekte dækkeevne i mine øjne. Den tørrer ind til en satin lignende finish, som hælder til mat på min hud. Hvis jeg bruger en Beautyblender til at blende dem ud med, bliver de lidt lettere i dækkeevnen (som de fleste andre foundations og concealers). Det er dog min favorit metode, da jeg godt kan mærke at disse to produkter er rettet mod folk med olieret hud. Min tørre hud (især i denne periode med vejrskifte) har lidt problemer med tørre flager rundt om i ansigtet. Derfor kan denne foundation godt hænge lidt fast. Concealeren ligger dog rigtig pænt, selvom min hud under øjnene er lidt tør.

Jeg er ret vild med farveudvalget i foundationen, hvor der er 18 forskellige farver at vælge i mellem med forskellige undertoner. Det giver en god chance for at kunne finde det perfekte match. Concealeren findes i 10 farver, som også er ret fint.

Smashbox Studio Skin Foundation Concealer Anmeldelse Danmark

Så min samlede anmeldelse af dette produkt må være, at hvis du lider af lidt uren og olieret hud, vil de her to produkter blive dine bedste venner. De bliver hvor de skal og holder hele dagen igennem. Os med lidt tør hud kan også sagtens bruge dem. Vi skal bare forberede os med en god primer (som f.eks. denne Photo Finish Primer Oil) og en fugtig BeautyBlender. En perfekt kombination, hvis man gerne vil have en fuld-dækkende foundation og concealer.

Smashbox Studio Skin 15 Hour Wear Foundation koster 290 kr. og Smashbox Studio Skin 24 Hour Waterproof Concealer koster 175 kr. Smashbox kan købes på deres egen hjemmeside, stylebox.dk og matas.dk. Matas er desuden begyndt at føre det i en række af deres butikker rundt om i landet – fedt, at det bliver mere tilgængeligt for os alle!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Produkterne er modtaget til test og indlægget indeholder affiliate links

30. oktober 2016
/

5 efterårsprodukter, du skal eje

Posted in Guide

Efterårsprodukter Chanel Estee Lauder Nude By Nature Laura Mercier Smashbox DanmarkEfteråret har for alvor ramt os med grå skyer, kolde vinde og lavere temperaturer. Så det er for alvor nu, at vi skal finde alle de lækre efterårsprodukter frem. Men hvad definerer så efteråret og dets makeup? For mig er det simple, varme og mørke farver. Desuden er jeg vild med mat, perfekt hud.
Læs her mine bud på 5 efterårsprodukter, som du ikke kan leve uden!

Efterårsprodukter Chanel Estee Lauder Nude By Nature Laura Mercier Smashbox Danmark

Læbestifter til efteråret

Jeg elsker mørke og klassiske farver til efteråret – klassiske farver i mine øjne er for eksempel en smuk, rød læbestift. En klassiker, som jeg synes alle har brug for i deres samling. Jeg tænker, at efteråret bliver med flere almindelige læbestifter og mindre liquid lips. Efteråret kan jo gøre læberne tørre, og så gider man ikke stå og kæmpe med et alt for udtørrende produkt på læberne. På billedet ovenover kan I se min helt nye Chanel Rouge Allure Luminous Intense Lip Colour i Passion. Den må gå under definitionen af en smuk, klassisk rød farve. Men! Man behøves naturligvis ikke en så dyr læbestift, de fleste mærker laver deres egne bud på klassikeren. F.eks. MAC Russian Red LipstickNARS Audacious Lipstick i Lana og Rimmel Lasting Finish Lipstick i Alarm

Øjenskygger til efteråret

Når jeg tænker på efteråret, tænker jeg også på varme, brune og rødlige farver. Man må gerne vælge de dybere farver og det synes jeg kun er ekstra fedt. Samtidig er jeg vild med de lidt mere cremede produkter, som I kan se på billedet nedenunder. Nemlig Estée Lauder Magic Smoky Powder Shadow Stick i Scorched Gold og Slow BurnDe cremede produkter er nemme at arbejde med om efteråret og vinteren, hvor man måske har det lidt koldere og farverne derfor bliver hvor de skal hele dagen. Andre lækre creme produkter til øjnene, som jeg er vilde med er MAC Paint Pot i Rubenesque, Maybelline Color Tattoo Gel-Cream Eyeshadow i On and On Bronze og NYX Jumbo Eye Pencil i Yoghurt.

Efterårsprodukter Chanel Estee Lauder Nude By Nature Laura Mercier Smashbox DanmarkEfterårsprodukter Chanel Estee Lauder Nude By Nature Laura Mercier Smashbox Danmark

Efterårsprodukter til ansigtet

Jeg er vild med en helt mat base og jeg synes det passer perfekt til efteråret. Men med en mat base er det godt at have en virkelig god primer under produkterne, da det ellers nemt kan blive tungt på huden. Især hvis den i forvejen er lidt vintertør. Jeg er tosset med denne Smashbox Photo Finish Primer Oil, men også primers som Too Faced Hangover Face Primer (kan købes i Sephora) og Make Up For Ever Step 1 Hydrating Primer er fantastiske til den lidt tørre hud.

En god pudder kan også give en det perfekte matte look, som sørger for makeuppen bliver på sin plads hele dagen. Jeg kan aldrig rose Laura Mercier Translucent Setting Powder nok. Den er dyr – men fantastisk! Der findes dog mange gode matterende pudderprodukter ude i denne verden, f.eks. Rimmel Stay Matte Pressed Powder og MAC Blot Powder/Pressed

Til sidst, for at fuldende det matte look, er noget contour og highlight nødvendigt. Især med matte produkter. Jeg har fået mulighed for at prøve nogle af Nude By Natures produkter, som er kommet til Danmark. Blandt dem er Contour & Highlight Trio Palette, som består af tre matte farver. Hvis man er vild med contour, kan man også tjekke Makeup Geeks Contour Powder Pans ud, som kommer i en farve, der passer nøjagtig til din hudtone!

Efterårsprodukter Chanel Estee Lauder Nude By Nature Laura Mercier Smashbox Danmark

Så kom vi igennem alle produkterne – det blev vist til mere end fem produkter. Men det er kun lidt godt at have noget at vælge imellem – så alle budgetter kan være med. Jeg glæder mig i hvert fald til efteråret nu og kan slet ikke vente med at rocke de her farver. Bare det ikke regner, når jeg så går udenfor, tak.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

9. oktober 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.