Browsing Tag:

Swatches

BOBBI BROWN Afternoon Glow

Posted in New in (shopping)

Bobbi Brown Afternoon Glow Swatch DanmarkHvad er bedre at investere i om sommeren end en highlighter? Alt ved sommer skriger bare gylden og glitrende hud. Derfor var det svært for mig at gå udenom den nye highlighting powder fra Bobbi Brown i farven Afternoon Glow, som er en del af deres sommerkollektion. Jeg går all-in på denne rosaguld tendens i øjeblikket!
Læs med, hør min mening og se swatches af denne alt for smukke highlighter.

Bobbi Brown Afternoon Glow Swatch Danmark

Bobbi Brown Afternoon Glow Highlighting Powder

Denne highlighting powder er en del af sommerkollektionen fra Bobbi Brown, som meget gerne skulle kunne findes alle steder nu. Jeg ved dog, at de er meget eftertragtede – så hvis du vil have fingrene i en af farverne, skal du nok smutte ned efter dem nu. Jeg ved den allerede er udsolgt i Magasin, Aarhus.
Afternoon Glow er en ud af tre farver, hvor der også er en mere pink baseret farve og en mørk gylden farve, som sikkert er en virkelig smuk highlighter til folk med lidt mørkere hud. De koster 370 kr. og er derfor i den virkeligt høje ende af prisskalaen. Jeg har kun én highlighter, som har været dyrere. En limited edition highlighter fra Chanel.

Men hvis man kender til Bobbi Brown og deres highlighting powders, ved man også at man får virkelig god kvalitet for pengene. Disse er også helt smørbløde og super pigmenterede. Jeg var lidt bange for, om farven var lidt for mørk til mig, men da jeg havde den på i går så den perfekt ud. Alt i alt en virkelig god highlighter! Den er næsten bare for smuk til at jeg kan lide at bruge den.

Bobbi Brown Afternoon Glow Swatch DanmarkBobbi Brown Afternoon Glow Swatch Danmark

Ovenover kan I se swatches af farven. Jeg har også sammenlignet den med de farver, som jeg troede kom tættest på i min samling. Som I kan se, har jeg slet ikke noget der ligner den og det er super fedt.
Den har faktisk en ret lyserød undertone, som jeg ikke har noget imod. Farven er heldigvis stadig varm og jeg synes derfor den er perfekt til sommer. Det vigtigste for mig var, at den ikke var for mørk til jeg kunne bære den. Og det må jeg sige er en succes.

De kan som sagt købes de steder, hvor de sælger Bobbi Brown. Det må være Magasin og Salling, så vidt jeg ved. Men skynd jer, hvis I vil se nærmere på denne kollektion. Jeg tror de forsvinder ret hurtigt!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

19. juli 2016
/

MAKEUPGEEK ØJENSKYGGER | anmeldelse

Posted in Anmeldelser

MakeupGeek Øjenskygger DanmarkLad os i dag kigge på nogle af de mest fantastiske øjenskygger, nemlig MakeupGeek øjenskygger. Jeg har nemlig endelig fået fyldt min Z-palette med 27 øjenskygger – allesammen fra MakeupGeek. Det har taget mig lidt tid – men efter at de blev tilgængelige hos beautybay.com, har jeg købt et par stykker hjem om måneden. Så her kommer min anmeldelse af disse øjenskygger, hvor jeg både viser swatches, fortæller lidt om dem og kommer med mine bedste “begynder” øjenskygger, hvis du stadig ikke har prøvet øjenskyggerne fra MakeupGeek.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

MakeupGeek øjenskygger – fordele og ulemper?

Min samling af MakeupGeek står hovedsagligt af neutrale matte farver. Så er der lidt ekstra pang og glitter, men jeg har prøvet at holde det forholdsvis naturligt, så jeg får alle farverne brugt.
MakeupGeek laver fantastiske matte farver, som er pigmenterede og blender godt ud, når du bruger dem på øjnene. Samtidig har de et kæmpe udvalg, så man både kan få varme og kolde farver, så der er lidt til enhver smag.  Jeg er mest til varme farver, som I nok også kan se ovenover.

Der findes tre slags forskellige øjenskygger hos beautybay.com – de almindelige, duochrome eyeshadows og foiled eyeshadows. De almindelige og duochrome koster ca. 50 kr. stykket og foiled eyeshadows koster 75 kr. stykket. De er lidt dyrere, da de har den her interessante metalliske finish, som er fantastisk. Priserne ligger under f.eks. MAC, men jeg synes altså kvaliteten er bedre. MAC har rigtig mange gode øjenskygger – men de har også rigtig mange som er virkelig dårlige.

Jeg har puttet mine i en Z-palette, som også kan findes på beautybay.com – hvor de magnetiske sidder fast af sig selv.

Her kommer mine swatches af mine 27 øjenskygger

MakeupGeek Øjenskygger DanmarkI første række er Voltage en duochrome øjenskygge og Starry Eyed en foiled øjenskygge. Ellers består den af nogle af mine absolut favorit øjenskygger, som jeg bruger i næsten hvert eneste øjenskyggelook. Også de perfekte farver, hvis man skal starte ud et sted og mærke kvaliteten i øjenskyggerne.

MakeupGeek Øjenskygger DanmarkMin absolut favorit række med de smukkeste varme farver. Alle disse farver er fra den alminelige kollektion og er alle matte med undtagelse af Gold Digger. Hvis man er vilde med varme matte farver, er det de her øjenskygger, man skal eje.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

Tredje række er lidt mere blandet, men med varme lyserøde og lilla farver. Her er Phantom og Mai Tai  duochrome øjenskygger og Whimsical og In The Spotlight er foiled øjenskygger. Whimsical og In The Spotlight er også to af mine klare favoritter i denne række – sammen med Bitten, som er den mest fantastiske crease farve.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

Sidste række er dedikeret til de sølv/blå/grønne nuancer, hvor der er nogle af de smukkeste øjenskygger, som jeg får brugt alt for sjældent. High Wire og Houdini er foiled øjenskygger og Secret Garden er en duochrome øjenskygge.

De fem bedste øjenskygger til en MakeupGeek samling

Hvis jeg skulle komme med en guide til de fem øjenskygger, jeg synes man skal have i sin samling, ville jeg gå efter neutrale farver, som alle vil få glæde af og som jeg ved bliver brugt. Derfor vil jeg sige, at man skal købe:
Peach Smoothie, som er den perfekte varme lyse creasefarve, som altid kan bruges, hvis man skal blende en lidt besværlig farve ud eller som startbase for ens andre øjenskyggefarver.
Créme Brulee, som er i samme slags nuance, bare en smule mørkere, men stadig perfekt til alle slags look.
Preppy, som måske ikke har den mest tiltalende farve, men som fungerer fantastisk på øjet. Jeg vil mene alle kan bruge den i næsten alle looks og den hjælper bare med at skabe endnu mere dybde. 
Mocha
, som er en varm og dyb brun, som er perfekt til at lægge i den ydre del af øjenlåget for at skabe dybde. Den vil kunne bruges med næsten alle farver.
Starry Eyed, som er en foiled eyeshadow, der kan bruges over hele øjenlåget til at give en lys, shimmereffekt. Den er let at bruge og du kan i princippet bare smide denne på øjenlåget og så være good-to-go.

Udover disse fem, vil jeg sige mine klare favoritter også er Bitten, Chickadee, Cupcake og Voltage.

MakeupGeek Øjenskygger Danmark

Så nåede jeg igennem alle mine MakeupGeek øjenskygger. Der er stadig nogle farver jeg drømmer om, men fordi jeg bliver ved med at købe alverdens øjenskyggepaletter, prøver jeg at begrænse mig lidt her. Der må jo være en grænse for, hvor mange matte, neutrale øjenskygger man har brug for, tror jeg…

Hvilke favoritter har I fra MakeupGeek?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links.

19. juni 2016
/

Milani | Bella Eyes, Blush og Lipstick

Posted in New in (shopping)

Milani Luminoso Bella Eyes Matte Lipstick Swatches DanmarkForleden dag kom min ordre ind af døren fra Milani Cosmetics og jeg kunne ikke glæde mig mere. Jeg har drømt om Milani makeup i lang tid og selvom jeg faktisk havde fundet flere steder, hvor jeg kunne købe det, kunne jeg bare ikke tage mig sammen til at prøve det. Men her kommer min anmeldelse af de fire skønne produkter, I kan se ovenover.

Milani Luminoso Bella Eyes Matte Lipstick Swatches Danmark

Milani Cosmetics til Danmark

Første sted jeg faldt over Milani, hvor de sendte til Danmark, var cocktailcosmetics.co.uk, men de havde slet ikke et særlig stort udvalg og derfor glemte jeg dem lidt igen. Så fandt jeg ud af, at Milani rent faktisk har deres egen side i Europa, som hedder milanicosmetics.eu. Det må siges at være ret simpelt. De sender vist fra Tjekkiet, men ingen problemer med fragt og varerne kom faktisk ret hurtigt frem. Der gik kun en uge fra varen var bestilt og jeg modtog den – og det selvom vi havde helligdage i Danmark midt i mellem. Desuden har de alle de nyeste varer og det meste på lager, så vidt jeg kan se.

De er nu også begyndt at sælge Milani Cosmetics hos beautybay.com til gode priser og gratis fragt. Sådan!

Milani Luminoso Bella Eyes Matte Lipstick Swatches Danmark

Bella Eyes Gel Powder Eyeshadow i Dolci og Bella Champagne

Disse to farver er simpelthen så smukke i så elegant en indpakning og farverne ser vildt imponerende ud, hvis man swatcher med en finger. Jeg prøvede dog at bruge dem på mine øjne og der syntes jeg ikke de gjorde det særlig godt. Prøvede både med min finger og en fugtig børste, men der kom slet ikke noget pigment på mine øjne. Så jeg bliver nød til at læse lidt mere om dem her, for de ser så vildt smukke ud, at jeg har lyst til at eje dem alle. De koster ca 41 kr. stykket og kan findes lige her.

Milani Baked Blush i Luminoso

Hvis man kender til Milani, kender man helt sikkert også til den her blush. Alle snakker om den på sociale medier og youtube. Det er en smuk koralfarvet blush med en lille smule glitter, som slet ikke er for voldsomt. Den er heller ikke alt for pigmenteret og derfor let at arbejde med. Jeg er lykkelig over, at jeg endelig har fået den i min samling efter at have hungret efter den længe. Den koster ca. 53 kr. og kan findes lige her (sammen med en masse andre smukke farver!)

Milani Luminoso Bella Eyes Matte Lipstick Swatches Danmark

Milani Luminoso Bella Eyes Matte Lipstick Swatches Danmark

Milani Lipstick i Nude Créme

Jeg er tydeligvis en kæmpe fan af Jaclyn Hill, for da hun nævnte denne læbestift i en video, vidste jeg bare, at jeg også måtte have den. Jeg elsker nude-læbestifter, som ikke er alt for nude. Og den her er da selvfølgelig perfekt med en helt naturlig farve, godt pigmenteret og ligger så fint på læberne. Den dufter dog ret kraftigt af bubble-gum, men jeg kan heldigvis ikke dufte den, når den er lagt på læberne. Den koster ca. 41 kr. og kan findes lige her.

Her kan I se swatches af alle farverne og øjenskyggerne ser jo så smukke ud. Så håber at jeg kan finde en måde at få dem på mine øjenlåg, for jeg er ret sikker på, at de ville passe godt ind der. Læbestiften er mindre mørk i virkeligheden, men stadig forholdsvis rød-tonet, hvilket jeg rigtig godt kan lide.

Milani Luminoso Bella Eyes Matte Lipstick Swatches Danmark

Jeg håber, at I blev lige så inspireret som jeg gjorde og næsten ikke kan vente med at få noget Milani hjem. Det er virkelig et spændende mærke, som har mange omtalte ting i øjeblikket. Der er både deres nye foundation og deres flydende læbestifter, som lige er kommet i en metallisk version, som jeg næsten bliver nød til at klikke hjem.

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

17. maj 2016
/

Tarte | Tartelette in Bloom Palette

Posted in Anmeldelser

Tarte Tartelette in Bloom DanmarkFor et par uger siden, fik jeg denne skønne Tarte Tartelette In Bloom palette ind af min dør. Jeg har den originale Tartelette palette (som jeg hovedsagligt købte på grund af, at den tydeligvis er opkaldt efter tarteletter!) og da jeg så In Bloom var jeg vild med, at de havde tilført lidt shimmer øjenskygger og gjort den varmer i undertonen – som jo er alt, jeg elsker i øjeblikket.  Så her kommer min anmeldelse.Tarte Tartelette in Bloom Danmark

Tarte Tartelette in Bloom

Paletten består af 12 forskellige farver, hvor tre af dem har shimmer. Farverne er alle forholdsvis varme og går fra helt lyse highlighter farver til de mere mørkerøde/brune farver. Denne palette er derfor optimal til folk, som enten ikke har så mange øjenskygger eller nogen, som bare gerne vil have det hele samlet i en palette. Fordi der er så forholdsvis mange matte farver, kan man kreeere de fleste looks både til hverdag og fest. Men de tre shimmer farver gør også, at du kan få mere ud af den end bare matte øjenskyggelooks. Det er jeg egentlig ret vild med.

Sammenlignet med den første Tartelette palette er denne noget bedre – øjenskyggerne er blevet blødere og nemmere at arbejde med. Den første palette har helt tørre og kalkede øjenskygger, hvor pigmenteringen derfor ikke er særlig god. Derfor har denne palette nok også imponeret mig så meget, fordi den første de kom med, var relativt dårlig.

Den kan købes hos qvcuk.com, som er en britisk side. Den var faktisk overraskende billig derinde og med fragt mener jeg kun, at jeg gav omkring 350 kr. Det var næsten det samme, som jeg kunne købe den i butikkerne til i New York. Desuden sælger QVC ret mange fede ting og er faktisk lige begyndt af føre It Cosmetics. 

Nedenunder kan I se farverne lidt tættere på – firecracker og leader er helt sikkert mine favoritter i denne palette.

Tarte Tartelette in Bloom DanmarkTarte Tartelette in Bloom Danmark

Her kan I se swatches af farverne, som alle præsterede ret godt. Altså – disse er stadig ikke mine favoritøjenskygger, da nogle af dem stadig er forholdsvis tørre. Men – de er smukke og de virker fint, når de kommer på øjnene og de blender helt fint. Hvilket jo nok er noget af det vigtigste, da det er lidt lige meget hvordan en øjenskygge præsterer på en arm (bare se min anmeldelse af Morphe 35O!).

Tarte Tartelette in Bloom Danmark

Makeuplook lavet med Tarte Tartelette in Bloom

Jeg har jo også haft lidt tid til at lege med denne palette i og det brugte jeg på at skabe et super simpelt look med et par farver på mit øjenlåg og smokeshow som eyeliner. Det var ret fedt at bruge en øjenskygge til at lave winged eyeliner. Den er meget mere tilgivende og derfor nemmere at arbejde med.

Tarte Tartelette in Bloom DanmarkTarte Tartelette in Bloom DanmarkTarte Tartelette in Bloom Danmark

Jeg håber, I kunne lide min lille anmeldelse af Tarte Tartelette in Bloom. Det er muligvis ikke farver, jeg mangler i min samling. Men jeg elsker makeup og jeg elsker at samle på det – så til prisen synes jeg faktisk man får 12 ret fine øjenskygge. Desuden er den mere brugbar end f.eks. Urban Decays Naked paletter, da der er alt for mange shimmer øjenskygger i dem efter min mening. Denne her er perfekt til en nybegynder i makeup, som bare vil have de nødvendige farver.

Nu vil jeg drage mod København for at fejre min mors fødselsdag. Så lidt synd at bruge en hel dag i en bus, men pyt. Jeg får både lov til at fejre min mor og komme et smut i Sephora. Det er ren win-win.

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

12. maj 2016
/

MORPHE 35O | hos beautybay.com

Posted in Anmeldelser, Populære
Morphe 35O Danmark PaletteMorphe 35O Palette fra beautybay.com

Jeg har endelig fået denne skønne sag hjem fra beautybay.com, som vel er den mest hypede øjenskyggepalette i tiden og den er næsten umulig at få fat i. Så da jeg så, at den var på lager, skyndte jeg mig naturligvis at klikke den hjem for at teste den ud og se om den er pengene værd. Så læs med nedenunder for min anmeldelse, swatches og et lille makeuplook kreeret med denne.

Morphe 35O Danmark Palette

Paletten kostede 183 kr. og består af 35 forskellige øjenskygger. Morphe har mange paletter i samme størrelse men i andre farve kombinationer. I kan finde et stort udvalg af dem her! Og der er mange andre som er ligeså flotte som denne. Jeg har dog været tilbageholdende, da jeg har været meget i tvivl om kvaliteten. Hvilket egentlig er lidt dumt, da de kun koster 183 kr. for 35 øjenskygger.

Morphe 35O Danmark PaletteAnmeldelse af Morphe 35O

Nu til mine tanker om paletten. Jeg var meget skeptisk, da jeg modtog den og mit førstehåndsindtryk var heller ikke super godt. Den er meget let og ser ret billig ud. Desuden lugtede øjenskyggerne lidt plastik/vandfarve-agtigt.
Meeeeeen så swatchede jeg øjenskyggerne og prøvede dem på øjnene og så blev min skepsis lidt sat til vægs. Farverne var måske lidt tørre, da jeg swatchede dem på min arm og måske ikke så pigmenterede som de kunne være. Men da jeg lagde min øjenskygge med dem blendede de super godt – og selvom de ikke var voldsomt pigmenterede, havde jeg slet ikke problem med at bygge farven op. Jeg var virkelig chokeret over hvor nemme, de var at arbejde med. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er blevet bedre til at arbejde med øjenskygger eller disse bare er ret gode. Der er i hvert fald ingen tvivl i mine øjne om, at hvis du har de rette pensler, kan du sagtens lave de smukkeste looks med denne palette.
Der er samtidig nogle af farverne, som skiller sig meget ud. Tre af farverne er nemlig metalliske og sindssygt smukke. De er bløde og pigmenterede og minder bare så meget om Makeup Geeks Foiled Eyeshadows! De tre farver er anden sidste øjenskygge i tredje række, anden øjenskygge i fjerde række og sidste øjenskygge i femte række. I kan helt sikkert også spotte dem i mine swatches nedenunder. Så for disse metalliske øjenskygger er paletten allerede 183 kr. værd i mine øjne.

Derfor må jeg virkelig give folk ret – paletten lever op til hypen og jeg bliver nød til at prøve nogle af de andre for at se om det er denne, som er speciel eller Morphe bare får skabt nogle gode øjenskygger.

Morphe 35O Danmark Palette

Makeuplook med Morphe 35O

I skal da også lige have et par billeder med fra det look jeg så kreerede, da jeg prøvede øjenskyggerne. Der kan I også selv se, hvor fint farverne blender sammen og hvor smuk den orange rustfarve (den sidste i paletten) er. Lad os se, om jeg ikke også får lavet noget mere med denne i fremtiden.

Morphe 35O Danmark Palette

Jeg er derfor yderst tilfreds med mit køb til 183 kr. og bliver nok også nød til at prøve en anden eller to af de andre øjenskyggepaletter. Har I en favoritpalette fra Morphe, som I vil anbefale?

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links.

5. maj 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.