URBAN DECAY ALL NIGHTER FOUNDATION

Posted in Anmeldelser

Urban Decay All Nighter Foundation Anmeldelse DanmarkJeg har glædet mig ufatteligt meget til at dele denne her foundation med jer. Det er Urban Decay All Nighter Foundation og er den nyeste foundation fra Urban Decay. Den lander i de danske butikker lige om lidt (hvis de ikke allerede er der…) Jeg har nu prøvet den af de sidste par uger, så klik videre for at læse min anmeldelse af den.

Urban Decay All Nighter Foundation Anmeldelse Danmark

Urban Decay All Nighter Foundation Anmeldelse

Denne foundation skal give en full-coverage dækning, men stadig se naturlig ud. Den har 3 gange så mange pigmenter som Urban Decay Naked Skin Foundation – så hvis I har prøvet den, kan I gætte på hvor godt den her dækker.
Den har en mat finish som de fleste full-coverage foundations har. Men det er slet ikke negativt med den her og jeg har ikke haft noget problem med at få den til at sidde pænt. Og det selvom min hud til tider godt kan være lidt tør. Har man meget tør hud vil jeg dog anbefale en god primer under, da det trods alt er en tyk foundation.
Den er inspireret af deres hypede All Nighter Setting Spray, som jeg også elsker at snakke om herinde. Det er den spray som gør, at din makeup holder meget længere. Ret fantastisk at lade en foundation blive inspireret af den, ikke? Den kommer i 24 forskellige nuancer, så der er noget for enhver.

LÆS OGSÅ: URBAN DECAY | 100 nye læbestifter

Jeg er forelsket i den her foundation. Den dækker perfekt og holder hele dagen. Jeg bruger altid en BeautyBlender til at blende den ud med. Det tager lidt af dækkeevnen af, men til gengæld blender den nemt ud i huden og giver den mest naturlige finish.

Jeg har prøvet lidt nyt og filmet en lille demo til jer og lagt på YouTube. Jeg tænker, at det er en god måde for jer at se produktet i virkeligheden – så jeg håber I kan lide det (selvom lyset ikke altid er min bedste ven!)

Jeg har denne foundation i farven 2.5, som er med lyserød undertone. De halve tal er kolde og de hele tal er varme – og de kommer som sagt i 24 farver. Det er helt vildt for mig, at jeg skal op i en farve der ikke er den lyseste, så jeg tror denne her foundation kan glæde mange lys-hudede piger.

Urban Decay All Nighter Foundation Anmeldelse Danmark

Urban Decay All Nighter Foundation til Danmark

Som nævnt i starten af indlægget er den lige på trapperne i Magasin, hvor de sælger Urban Decay. Den kommer til at koste 265 kr., som er en fin pris for en high-end foundation. Man får 30 ml og en pumpe – så hvad mere kan man bede om?

LÆS OGSÅ: Fredagsshopping hos Feel Unique

Jeg er selv meget imponeret og så glad for, at jeg har fået lov til at teste den allerede. Det er helt sikkert en foundation til alle os, som elsker fuld dækning og holdbarhed. God søndag til jer alle!

 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

4. september 2016
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Anne Louise

    Ej, den ser simpelthen så lækker ud! Har hørt andre bloggere/YouTubere nævne at den oxiderer ret meget – er det noget du har oplevet?

    8. september 2016 at 20:57
    • Reply JohanneKristensen

      Den er så lækker! Virkelig blevet en af mine favoritter.
      Og godt du spørger. Burde faktisk have skrevet det i indlægget, for det har jeg også hørt. Jeg synes faktisk ikke det er et særlig stort problem – og min tanke er enten er det fordi det er en forholdsvis lys farve eller så er det fordi den har pink undertone. Det er slet ikke noget jeg bemærker, når den er kommet på huden og siddet lidt. Men jeg tænker, at det måske er en god ide enten at få en prøve med hjem eller købe den i en farve lysere end man tror man skal have. 🙂

      9. september 2016 at 09:25

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.