fbpx

5 øjenskygger til øjenlåget, du ikke kan leve uden

Posted in Guide

5 øjenskygger til øjenlåget MAC MakeupGeek ColourPopFor et par uger siden skrev jeg et indlæg om mine favoritøjenskygger til globelinjen – og jeg lovede jo at gøre det til en serie. Så her kommer mine 5 favorit øjenskygger til øjenlåget. Der er fem øjenskygger, som måske er lidt i samme kategori, men som i mine øjne alle er forskellige. Det er de øjenskygger, som jeg altid kan stole på og hurtigt kan smide på øjenlåget, hvis jeg ønsker lidt ekstra.

5 øjenskygger til øjenlåget MAC MakeupGeek ColourPop

5 øjenskygger til øjenlåget fra MAC, Makeup Geek og ColourPop

Jeg har igen fundet øjenskygger fra MAC og Makeup Geek. Men denne gang har der også sneget sig en øjenskygge med fra ColourPop, som jeg slet ikke kan få nok af. Disse øjenskygger giver lidt ekstra farve uden at være for meget og derfor er de mine favoritter. De kan tilpasses næsten alt og kan også sagtens bruges alene.

Makeup Geek – In The Spotlight er en foiled eyeshadow, som giver den smukkeste gyldne lyserøde farve. Den fungerer til næsten alt – og især et varmt smokey eye. De her øjenskygger er også fantastiske i konsistensen, da de er tykke og cremede.

MAC – All That Glitters er en klassiker hos MAC. Nogle gange glemmer jeg mine MAC øjenskygger til fordel for Makeup Geek, men det er ikke altid den bedste idé. For der gemmer sig nogle utroligt smukke MAC øjenskygger i min samling – f.eks. denne her varme og gyldne farve.

LÆS OGSÅ: MAKEUPGEEK ØJENSKYGGER | anmeldelse

MAC – Expensive Pink er den smukkeste, næsten duochrome (godt dansk ord, ikke?), pink farve. Den fungerer fantastisk på øjenlåget – både alene eller med lidt farve i globelinjen. Så smuk!

Makeup Geek – Starry Eyed er igen en foiled eyeshadow og den her minder da også meget om In The Spotlight. Den her har bare en mere kold undertone, som gør den mere lilla på huden. Men lige så smuk og en øjenskygge jeg ofte bruger alene uden andre farver.

ColourPop – Lovely måtte med i denne kategori. Jeg bruger den her så ofte, når jeg laver noget lidt smokey i mit ydre hjørne og gerne vil have lidt farve og shimmer på øjenlåget. Den er nemmest at påføre med fingrene og så giver den en effekt meget hen af de foiled eyeshadows fra Makeup Geek.

LÆS OGSÅ: Hvilken øjenskyggeprimer skal du vælge?

Her kan I se swatches af de smukke farver…

5 øjenskygger til øjenlåget MAC MakeupGeek ColourPop

Jeg er blevet lidt ekstra forelsket efter at have genset dem her på armen og jeg vil til at bruge dem endnu mere nu. Når ens makeupsamling konstant vokser, er man nok god til at bruge de ting der ligger nærmest. Det gør jeg i hvert fald selv alt for meget. Så nu vil jeg til at grave lidt rundt i mine øjenskygge paletter.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

6. september 2016
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.