5 produkter, du skal købe lige nu!

Posted in Guide

5 produkter du skal købe lige nu fra NYX, Urban Decay, MAC, Nudestix og Clinique

Reklame

Jeg tester simpelthen så mange produkter lige nu – og selvom det til tider kan føles overvældende, er det altså bare lækkert, når man finder det helt rigtige produkt. Så det dedikerer jeg dagens indlæg til, så I også ved hvilke produkter, jeg ikke synes I må gå glip af! Så her er 5 produkter, du skal købe lige nu fra blandt andet NYX, Urban Decay og Clinique.

Og I kan endelig(!) se vinderen af min CND Nightspell konkurrence nederst i indlægget!

NYX Total Cover Drop Foundation

NYX Professional Makeup Total Cover Drop Foundation

Lad os starte lige på og hårdt. Den her foundation fra NYX er fantastisk – intet mindre. Den kan bygges op fra en helt let finish med få dråber til fuld dækning. Jeg bruger den gerne i kombination med en anden foundation, som har en lettere dækkeevne (lige nu er min favoritkombi Estée Lauder Double Wear Nude og denne). Jeg synes, det er et enormt godt budgetkøb og så kommer den i et hav af farver! Man skal dog være obs på den er meget mat – netop derfor kan jeg godt lide at bruge den med en mere dewy foundation.
I kan finde den hos Matas (reklamelink) til 140 kr. eller hos lookfantastic.dk (reklamelink) til 124 kr.

Nudestix Eyebrow Stylus Pencil & Gel

Produkter til øjenbrynene har de fleste af os nok styr på. Men pludselig kan der altså komme noget virkelig godt ind fra højre og det må jeg tale om! Den her pen fra Nudestix har en trekantet spids blyant, som man f.eks. kender det fra Anastasia Beverly Hills Brow Definer. Det der skiller sig ud her, er den helt fantastiske brow gel, som man finder i den anden ende. Her er nemlig endelig en brow gel, som kan holde mine bryn på plads. Noget jeg ellers kun har oplevet med Givenchy Mister Brow. Den er helt fantastisk! Så hvis dine bryn er lidt uregerlige, så tjek den her ud (eller den fra Givenchy!) – du vil ikke fortryde.
Nudestix kan købes eksklusivt hos Sephora til 210 kr.

MAC Extra Dimension Skinfinish i Oh, Darling!

Jeg har snakket om den her på bloggen før, da jeg lige havde købt den. Og indrømmet, så kom jeg til at købe den lidt impulsivt. Den er nemlig meget varm og gylden – og det er ikke altid en god highlighter-farve til os meget lyse piger. Men jeg tog fejl og den er blevet en favorit i min samling. Den er gylden, lækker og vanvittig smuk på huden. Det er virkelig en highlighter, man ikke må gå glip af!
I kan finde den hos Matas (reklamelink) til 250 kr. (psst, lige nu kan I få den på tilbud til 187,50 kr.!)

MAC Extra Dimension Skinfinish i Oh, Darling! swatchUrban Decay Self Adjusting Complexion Primer

Urban Decay Self-Adjusting Complexion Primer

Jeg købte den her for noget tid siden – men som I nok kan se, har jeg været svært glad for den. Jeg så første Shannxo på Youtube bruge den og den tydelige forskel, man kunne se i hendes ansigt, var nok til at overtale mig! Den har en lidt sjov, grynet konsistens. Men hold nu op, hvor den udglatter og udvisker huden. Det er vildt så kæmpe en forskel det gør. Det ligner man har brugt photoshop til huden – og hvem vil ikke gerne opleve det?
I kan købe den hos Magasin (hvor den lige nu er udsolgt online) til 245 kr. eller hos feelunique.com (reklamelink) til ca. 228 kr.

Clinique High Impact Lash Elevating Mascara

Det er sjældent (rigtig sjældent!), at jeg finder en ny favorit mascara. Jeg er nemlig så heldig at være født med lige vipper, som helst vil forblive lige (og bestemt ikke bukkede). Så når jeg finder en mascara, som rent faktisk kan holde mine vipper bukkede, bliver jeg så glad! Og den her mascara fra Clinique kan netop det. Og udover at være fantastisk til os med lige vipper, giver den også en masse fylde og længde. Helt uden at klumpe. Jeg er så solgt i den her mascara og ved ikke hvordan jeg skal gå videre til andre produkter…
I kan købe den hos Matas (reklamelink) til 195 kr. eller hos lookfantastic.dk (reklamelink) til 159 kr.

Clinique High Impact Lash Elevating Mascara Clinique High Impact Lash Elevating Mascara

Og som lovet får I her til sidst vinderen af min CND Nightspell kollektion konkurrence – og tusind tak til alle jer der deltog! I gør det så skønt at afholde konkurrencer. Vinderen er:

 

Jeg har skrevet en mail til dig, Camilla. Og igen, tusind tusind tak fordi I har deltaget!

Jeg håber desuden I kunne lide dagens indlæg. Der er virkelig mange nye produkter hele tiden og jeg føler mig ret beæret over at få lov til at teste så meget af det. Så det mangler vel bare, at jeg giver lidt videre til jer. Hvilket produkt drømmer du allermest om lige nu?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.