fbpx

5 PRODUKTER JEG GLEMMER AT BRUGE

Posted in Anmeldelser

High End Makeup Chanel Nars Marc Jacobs Too Faced DanmarkNår ens makeup samling stiller og roligt vokser, kan det næsten ikke undgås, at der en gang imellem kommer produkter med hjem, som man virkelig har drømt om længe, men som man aldrig rigtig får brugt. Her kommer mine fem high-end produkter, som desværre bliver overset i min makeup samling.

High End Makeup Chanel Nars Marc Jacobs Too Faced DanmarkChanel – Soleil Tan De Chanel 
Dette er en creme bronzer, som har været rigtig hypet de sidste par år og jeg blev selvfølgelig nød til at eje den efter at Jaclyn Hill nævnte den i en YouTube video. Den har en super lækker konsistens og man får virkelig meget produkt for pengene (også selvom den er ret dyr). Desværre synes jeg at farven er for varm til mig – den kan lige gå an om sommeren, men ellers bliver den simpelthen for orange på mig. Samtidig er jeg bare heller ikke helt betaget af creme produkter endnu, hvilket ikke gør det nemmere for dette produkt i min samling.

High End Makeup Chanel Nars Marc Jacobs Too Faced Danmark
NARS – Orgasm Blush 
Endnu et kultprodukt, som jeg selvfølgelig ikke var bleg for at hoppe med på og købe. Dette er nok den mest kendte blush fra NARS og har en smuk koral-lyserød farve med glimmer. Den er virkelig smuk og jeg synes også nemt den kan bruges – men alligevel, er den hypen værd? Jeg har mange andre blushes, som jeg rækker meget mere ud efter. NARS laver fantastiske produkter og deres blushes er virkelig også skønne – jeg ville dog ønske, at jeg havde kigget lidt mere på de andre farver og glemt Orgasm lidt.

High End Makeup Chanel Nars Marc Jacobs Too Faced Danmark
Too Faced – Melted Liquified Long Wear Lipstick 
Et produkt, som jeg faktisk ville ønske jeg fik brugt langt mere. Jeg har disse melted lipsticks i fem(!) forskellige farver og jeg tror ikke engang jeg har prøvet dem alle sammen på. Og det er en skam! For farverne er så smukke og jeg er vild med idéen om en cremet og pigmenteret læbestift, men i virkeligheden kan jeg ikke finde ud af det koncept med en flydende læbestift, som ikke tørrer mat, fordi jeg så synes den flytter sig overalt og jeg er så bange for at smitte af på alt muligt. Men jeg har lovet mig selv at give disse nogle flere forsøg og lad os nu se, kan jo være jeg har en på i mit næste makeuplook?

High End Makeup Chanel Nars Marc Jacobs Too Faced Danmark
Chanel – Camelia de Plumes
Dette er måske den smukkeste highlighter, jeg har i hele min samling. Men fordi den var så (uhyggeligt) dyr, har jeg kun fået den brugt højest tre gange. Den har så fint et mønster, som jeg ikke har lyst til at ødelægge – men alligevel, jeg er jo ikke i en situation, hvor jeg kan købe en highlighter til 500 kr. og så bare gemme den væk. Den skal altså bruges, især fordi den har den perfekte kolde sølv highlighter farve, som er en af mine absolut favoritter. Jeg vil love mig selv, at tage denne i brug for alvor.

High End Makeup Chanel Nars Marc Jacobs Too Faced Danmark
Marc Jacobs Beauty – Style Eye Con No 7 i The Tease 
En smuk øjenskygge palette fra Marc Jacobs er det sidste af mine fem produkter denne gang. Denne øjenskygge er hentet hjem fra New York af en sød veninde før Marc Jacobs kunne købes i Danmark – og det var jo klart det værd, for jeg har aldrig brugt den og jeg ved virkelig ikke hvorfor. Jeg har hørt enormt gode ting om øjenskyggerne fra Marc Jacobs og de swatcher også rigtig fint, men jeg har aldrig lavet et makeuplook, hvor disse farver ligesom har passet ind – og det er selvom, jeg har lavet looks med lilla før. Det er en skam, da den bare ligger ubrugt. Det er ikke fair overfor så smukke øjenskygger.

Her var mine fem mest glemte produkter i min samling – og hold da op, det er nogle dyre mærker jeg har været gode til at lave fejlkøb i. Det kan være jeg skal komme med en drugstore version næste gang? Og har I, søde læsere, også produkter, som I slet slet ikke får brugt? Så kom med dem nede i kommentarfeltet 🙂

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.