fbpx
Search results for:

produkter jeg har brugt op

PRODUKTER JEG HAR BRUGT OP #5

Posted in Anmeldelser

Produkter jeg har brugt op #5

Reklame (nogle af produkterne er modtaget i gave)

Jeg er blevet virkelig god til at få brugt produkter op! Det er kun en måned siden jeg delte mit sidste indlæg og der er allerede kommet 8 produkter til, som jeg har formået at få brugt op. Og en god blanding af lidt til krop, hår, makeup og (selvfølgelig) mest til ansigtet.

Måske virker det ikke så imponerende for jer derude, at jeg rent faktisk får brugt produkter op. Men jeg bliver jo hele tiden fristet af nye produkter, som jeg enten køber eller får tilsendt. Og pludselig kan man have rigtig mange produkter åbne og det går jo heller ikke. Så jeg øver mig virkelig I at få brugt produkter op!

Vil du gerne læse om mine tidligere produkter jeg har brugt på indlæg, så klik her!

Produkter jeg har brugt op #5

Produkter jeg har brugt op #5

Lad os få kigget nærmere på de otte produkter i dag – hvilke har jeg elsket, hvilket har været okay og hvilke har jeg allerede en back-up af?

Nivea Rich Body Lotion Nourishing Milk

Jeg er ikke en bodylotion type.. Eller, lad mig rette mig selv, var en bodylotion type. Den her har ændret alt for mig! Den er tilpas fed til at bekæmpe min tørre hud, men den tørrer også super hurtigt og efterlader huden på sådan en lækker, gennemfugtet hud. Jeg er KÆMPE fan!
Vil jeg genkøbe det? Ja! Jeg har lige nogle andre, jeg skal have brugt op. Men jeg kigger altid efter dem her i butikkerne – hvis jeg nu skulle finde den til en god pris.

Dove Nourishing Oil Care Conditioner

Jeg løber af en eller anden grund altid tør for balsam og derfor står jeg tit og akut må købe en ny. Den her lød lækker og jeg synes bestemt også den har hjulpet med til med at gøre mit hår blødere og lettere at redde ud. Det er jo nok det vigtigste krav i min balsam.
Vil jeg genkøbe det? Måske. Den var rigtig fin til prisen, men der er jo masser af forskellige conditionere, jeg skal have prøvet derude!

Origins Drink Up Intensive Overnight Mask

Yes! En klassiker hos mig og min hudplejerutine og jeg har endelig fået den brugt op. Man får VIRKELIG meget produkt for pengene – og selvom jeg har brugt den rigtig meget (som i mange gange om ugen), har den holdt ufattelig længe. Det er en helt fantastisk overnight maske til jer derude, der døjer med tør og dehydreret hud!
Vil jeg genkøbe det? Jeg har skam allerede en back-up liggende parat til brug!

Clinique Pep-Start Double Bubble Purifying Mask

Jeg har faktisk været virkelig glad for den her maske, som har været perfekt at bruge før badet eller efter en lang dag med makeup, hvor man virkelig har brug for huden bliver renset i dybden. Jeg ved dog ikke, om jeg synes der har været nok produkt i forhold til prisen, da den forholdsvis hurtigt var brugt op.
Vil jeg genkøbe det? Jeg har stadig mange andre purifying masker, som virker hurtigt, jeg gerne vil teste før jeg vurdere om denne er pengene værd. Så lige nu bliver det et nej, selvom jeg har været virkelig glad for den!

Produkter jeg har brugt op #5

Laura Mercier Translucent Loose Setting Powder

Åh, jeg er ked af den her er brugt op! Det er min absolut favoritpudder og den holder faktisk virkelig længe. Jeg købte den her i New York for 2 år siden og jeg er først løbet tør for den nu. En helt fantastisk pudder til tør og sart hud som min.
Vil jeg genkøbe det? Ja! Altid! (men skal vist have brugt lidt op af alt det andet jeg har først…)

The Ordinary Azelaic Acid Suspension 10%

Jeg er virkelig vild med konceptet bag The Ordinary. Men det er altså nogle gange lidt overvældende – og jeg kan ikke helt finde ud af hvad der virker for min hud og hvad der ikke gør. Jeg synes egentlig dette produkt var ret lækkert og havde en god konsistens lignende en almindelig fugtighedscreme. Men gjorde den en forskel? Det er jeg ikke så sikker på.
Vil jeg genkøbe det? Nej, det tror jeg ikke. Der er mange andre produkter fra The Ordinary, jeg elsker højere.

Cellex-C Enhancer Hydra 5 B-Complex

Hvorfor har jeg så avancerede produkter i min rutine? Den her skal virke ved at trænge ind i huden og give fugt på den måde. Det er altså ikke noget man kan se på overfladen med det samme, men mere noget der hjælper over tid. Over den sidste måned har jeg brugt den ret trofast og jeg tror faktisk, at den virker! Men den er så virkelig også dyr…
Vil jeg genkøbe det? Nej, jeg holder mig nok bare til mine olier og gode serums til at give huden et boost fugt.

Estée Lauder Advanced Night Repair Intensive Recovery Ampoules

Og lad os da lige slutte absolut dyrest med det her vidunderlige produkt fra Estée Lauder. Jeg føler mig så privilegeret over at få disse ting ind af døren fra Estée Lauder selv og det er helt sikkert grunden til min hud har det bedre end længe. Jeg elskede de her små ampuller, som jeg brugte sammen med det almindelige Advanced Night Repair serum og det var SKØNT for huden!
Vil jeg genkøbe det? Så længe jeg er på SU, bliver det nok et nej. Men hold da op jeg glæder mig til at kunne forkæle min hud med den her slags produkter, når jeg engang er på en fuldtidsløn.

Produkter jeg har brugt op #5

Så kom vi igennem otte skønne produkter, som jeg er ret taknemmelig for at have brugt op. De har hjulpet mig til lige at have lidt lækrere makeup, hår og hud. Det er det skønneste ved at være blogger – så får jeg lov til at prøve så meget mere af det, jeg elsker, end jeg ellers ville. Og jeg får lov til at glæde mig over at bruge produkter op, fordi der er så meget andet godt at tage af.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

2. marts 2018
/

PRODUKTER JEG HAR BRUGT OP #4

Posted in Anmeldelser

Produkter jeg har brugt op #4Jeg har ventet alt for længe på at lave det her indlæg – derfor har jeg riiiigtig mange produkter jeg har brugt op denne gang. Men der er heldigvis også rigtig mange rigtig gode produkter, som jeg har elsket højt.

Mit nytårsforsæt er helt sikkert at være mere fokuseret på at bruge produkter op og jeg bliver faktisk bedre og bedre. Udover hudpleje og hårprodukter, har jeg faktisk også fået brugt et par makeup produkter op. Jeg er SÅ stolt. Så læs med, hvis I gerne vil høre mere om produkterne – og om der er nogen, jeg har tænkt mig at købe igen.

Produkter jeg har brugt op #4

Maria Nila Pure Volume Shampoo

Skøn skøn shampoo, som gør håret rent og giver volume. Jeg er virkelig vild med Maria Nila produkter, som virkelig gør det de lover. Og så elsker jeg bare gode volumeprodukter!
Vil jeg genkøbe det? Måske – der er mange gode shampoo’er på markedet og den her er én af dem.

Moroccan Oil Extra Volume Conditioner

Denne er meget drøj i brug og det elsker jeg ved Moroccan Oil produkter. Nok er de dyre – men man får rigtig meget for pengene. Denne er desuden skøn til håret, gør det virkelig blødt uden at veje det ned.
Vil jeg genkøbe det? Ja/måske – jeg elsker den, men jeg er stadig ikke den perfekte hårplejeekspert, så jeg er stadig på jagt efter de helt rigtige produkter!

Rituals Ritual of Sakura Shower Oil

Den lækreste shower oil, som er helt perfekt til at bruge, når man døjer med tør hud. Duften er virkelig også skøn! Jeg har været så glad for dette produkt og det er ikke sidste gang, jeg har købt sådan en shower oil fra Rituals!
Vil jeg genkøbe det? Helt sikkert! Måske i en anden duft for at prøve noget nyt, men jeg elsker produktet!

Sephora Nourishing Mousse Body Oil

Kan I fornemme jeg elsker olieprodukter til huden? Den her skum fra Sephora var ret fantastisk og super nem at smøre på huden, hurtigttørrende og generelt en body oil lige efter mit hjerte. Sephora laver virkelig nogle fantastiske produkter!
Vil jeg genkøbe det? Ja, det kunne jeg helt sikkert godt finde på!

Björn Axen Root Concealer Medium Brown

Farver du dit hår mørkere, som jeg gør? Så skal du have det her produkt i dit liv! Man kan jo ikke farve sit hår hele tiden og udgroninger kan være noget af det værste. Den her fikser det lynhurtigt og holder til næste hårvask. Den er altid min redning!
Vil jeg genkøbe det? JA! Jeg mangler den allerede i mit liv.

Nude By Nature Flawless Pressed Powder Foundation

Det her har været min favoritpudder på dovne dage – og jeg er så ked af, at jeg er løbet tør for den! Farven var perfekt, dækkeevnen OK og så lå den altid bare pænt på huden. En gang i mellem har man bare brug for et nemt produkt og det var det her produkt for mig.
Vil jeg genkøbe det? Ja, men først når jeg har brugt noget af min alt for store puddersamling op…

Bourjois Healthy Mix Foundation

Jeg er faktisk ret chokeret over, at jeg har brugt den her foundation op. For vi har haft et had/kærlighedsforhold hele vejen. Nogle gange er den super smuk på huden, andre gange ikke. Alligevel har den været fantastisk til de dage, hvor jeg gik efter mere naturlig makeup.
Vil jeg genkøbe det? Nej, desværre. Jeg har ALT for mange foundations og mange som mere fortjener et genkøb end den her.

Produkter jeg har brugt op #4

Dr. Jart + Ceramidin Cream

Åh, jeg elsker den her lille sag! Jeg har nu brugt to op af dem og jeg er stadig lige forelsket. Desværre har jeg bare alt for mange fugtighedscremer til at kunne genkøbe denne. Men hvis den dukker op hos mig igen, vil jeg elske at bruge den!
Vil jeg genkøbe det? Ville ønske jeg kunne sige ja – og en dag køber jeg den helt sikkert igen!

Skinfood Royal Honey Essential Queen’s Cream

Endnu en skøn fugtighedscreme, som jeg har brugt flittigt som dagcreme. Den havde den skønneste duft af honning, let i konsistensen og hurtigt tørrende på huden.
Vil jeg genkøbe det? Muligvis en dag.

Avené Soothing Moisture Mask

En fugtighedscreme, som jeg knuselsker! Det er den anden, jeg har brugt op og jeg elsker den her som en natmaske, hvor den virkelig får gennemfugtet huden. Perfekt til at kæmpe mod tørre pletter og dehydreret hud!
Vil jeg genkøbe det? Ja.

Embryolisse Lait-Creme Concentré

Hvor mange fugtighedscremer kan jeg bruge? Mange åbenbart! Endnu en klassiker i min samling, som jeg også har brugt op flere gange. Jeg elsker en god solid dagcreme, som bare gør hvad den lover og ikke så meget andet.
Vil jeg genkøbe det? Ja.

Sephora Collection Blue Clay Mask

Jeg har virkelig snakket meget om denne på Insta Stories – det er små masker fra Sephora, hvor der er til ca. 5 gange. Den her føles fantastisk på huden og har alle de gode kvaliteter ved en lermaske.
Vil jeg genkøbe det? Ja, det er en af de masker der virkelig fungerer for mig!

Caudalie Vinoperfect Radiance Serum

Jeg har været alt for lang tid om at bruge dette serum op, men jeg tog mig sammen og brugte det troligt både morgen og aften i et par uger. Et skønt serum, men der er stadig lidt op til min absolutte favorit.
Vil jeg genkøbe det?  Nej.

Estée Lauder Advanced Night Repair Serum

Og dette er min absolut favorit serum! Jeg har brugt den første flaske op og jeg er i gang med den anden. Det er super fugtgivende og nærende – og min hud drikker den glædeligt op. Og så gør det jo ikke noget, at der er gode anti-age funktioner i den også.
Vil jeg genkøbe det? Ja! 

Garnier Micellar Cleansing Wipes

Jeg går virkelig igennem mange af de her wipes – og halvdelen af tiden får jeg smidt pakken ud. Men denne huskede jeg at gemme! De har været gode at rejse med, hvor jeg kun havde brug for en let afrensning af huden. Synes dog de var en smule skrappe i forhold til de kun er med micellar water.
Vil jeg genkøbe det? Nej.

 

Puha, så kom vi igennem. Hold da op, jeg har været flittig til at bruge produkter op. Er helt stolt af mig selv! I kan læse mine tre tidligere indlæg her, her og her. Og næste gang prøver jeg at være lidt bedre til at dele det med jer tidligere – så vi slipper for helt så lange indlæg. Men det her har jeg faktisk kun samlet sammen siden slut november, så det synes jeg er ret fedt!

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

1. februar 2018
/

PRODUKTER JEG HAR BRUGT OP #3

Posted in Anmeldelser

Produkter jeg har brugt op fra Clinique, The Ordinary, L'oreal, Urban Decay og MACJeg øver mig hele tiden på at blive bedre til at få brugt produkter op – for jeg har konstant ALT for meget i rotation og så er det svært virkelig at komme til bunds i produkter. Men er der noget bedre end at bruge et produkt helt op? Det tror jeg ikke! Så læs med i dag, hvor vi kigger på hvilke produkter jeg har brugt op.

I dagens indlæg har jeg virkelig mange ansigtssprays. For det er noget jeg kan lide! Jeg bruger dem både før, under og efter makeup. Og samtidig har jeg også sprays, jeg bruger om aftenen i min hudplejerutine. Derfor løber det rigtig hurtigt op. Ellers er der vist bare en blanding af lidt makeup og hudpleje.

Produkter jeg har brugt op fra Clinique, The Ordinary, L'oreal, Urban Decay og MAC

Urban Decay All Nighter Makeup Setting Spray

Yes! Jeg elsker den her og jeg ved ikke hvor mange af dem, jeg allerede har tømt. Den får virkelig makeuppen til at holde længere og den bliver brugt hver gang, jeg har brugt bare lidt tid på min makeup. Det gode ved den her er, at den kan bruges af alle forskellige hudtyper!
Vil jeg genkøbe den? JA! Og jeg har da allerede en backup, som er taget i brug.

MAC Cosmetics Prep + Prime Fix+

Endnu en god klassiker, når det kommer til ansigtssprays. Jeg elsker min Fix+, fordi den virkelig smelter min makeup sammen og giver en lækker glowy finish. Lov mig, at du bruger en ansigtsspray i din makeuprutine, hvis du har tør hud. Det gør en kæmpe forskel!
Vil jeg genkøbe den? Ja, selvfølgelig.

Pixi Glow Mist

Jeg købte den her i London i januar og den har tjent mig så godt. Jeg elsker den effekt den havde, når man brugte den til sidst i sin makeuprutine. Den gav nemlig en rigtig glow. Det eneste minus er, at Pixi er så svært at få her i Danmark og så glemmer jeg altså at få den genkøbt.
Vil jeg genkøbe den? Ja, hvis jeg alligevel skal købe noget med fra de internetshops, hvor den kan købes.

Produkter jeg har brugt op fra Clinique, The Ordinary, L'oreal, Urban Decay og MAC

The Ordinary 100% Organic Cold-Pressed Rose Hip Seed Oil

Det her har muligvis været min favoritolie, jeg nogensinde har brugt. Udover at Rose Hip Seed Oil lover at gøre en masse fantastiske ting for huden, som gennemfugter den virkelig også. Vil du læse om mine køb hos The Ordinary, så klik her!
Vil jeg genkøbe den? Ja! Og snart, forhåbentlig…

L’oreal Miss Manga Mega Volume Waterproof

Jeg elsker en god, tør vandfast mascara. Og den her har helt sikkert været god. Det har for mig været mere en hverdagsmascara – men det var den også perfekt til. Let at tage på og let at fjerne. Desværre kan den vandfaste version ikke købes i Danmark.
Vil jeg genkøbe den? Ja, hvis jeg tilfældigvis ser den til en god pris. Ellers har jeg andre favoritter.

Billon Dollar Brows Brows On Point Pencil

Den her brynblyant har gjort det virkelig godt. Den minder meget om Anastasia Brow Wiz og farven har matchet mig rigtig godt. Derfor har jeg faktisk også brugt den hurtigere end min Brow Wiz… Det er måske et tegn?
Vil jeg genkøbe den? Ja, det kunne jeg faktisk godt finde på. 

Produkter jeg har brugt op fra Clinique, The Ordinary, L'oreal, Urban Decay og MAC

Karmameju Love Age-Defence Face Mist

Jeg fik den her med i en Goodiebox og den har jo tydeligvis hurtigt fået ben at gå på. Jeg elsker sprayen på den her, da den sprøjter helt let og fint. Derfor har jeg også fået den brugt hurtigt, da den så er perfekt til makeup. Den har dog en duft, jeg ikke er særlig vild med.
Vil jeg genkøbe den? Nej, det vil jeg nok ikke. Dens duft kunne jeg altså aldrig vænne mig til.

Clinique Mild Clarifying Lotion

Åh, en æra er slut… Den her Mild Clarifying Lotion er udgået hos Clinique (hvorfor, Clinique – hvorfor?). Jeg lærte den først at kende hos de kære Pudderdåserne – og siden har den været fast i min rutine. Nu skal jeg videre til noget nyt, da jeg ikke kan få den mere.
Vil jeg genkøbe den? Hvis jeg kunne, ja!

La Roche-Posay Serozinc

Nogle gange er der hypede produkter, som virkelig er svære at få fat i. Og pludselig står et af dem foran dig og du må købe det med hjem. Det er min historie fra London og denne sag fra La Roche-Posay. Det er en zinc-baseret ansigtsspray, som skulle være god til uren hud og til at få irriteret hud til at slappe af. Jeg ved ikke rigtig om jeg opdagede de fordele, den var i hvert fald dyr.
Vil jeg genkøbe den? Nej, det tror jeg ikke. Nu er den prøvet og det var rigeligt for mig.

Så kom vi igennem alle 9 produkter jeg har brugt op – og jeg har tydeligvis meget, jeg gerne vil genkøbe… Det er jo super, for jeg har jo ikke så mange produkter liggende i forvejen. Dem må jeg hellere prøve at få brugt lidt op først. Glæden (og ulempen) ved at være beautyblogger. Hvilke produkter kan I ikke leve uden – og som I altid vil genkøbe?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

21. november 2017
/

PRODUKTER JEG HAR BRUGT OP #2

Posted in Anmeldelser

Produkter jeg har brugt op Maria Nila Kerastase Benefit Jeg håber I kan lide at kigge med i mit skrald – for det er i princippet hvad det her indlæg handler om. Jeg har nemlig lagt nogle produkter til side, som jeg har brugt op over de sidste par måneder. Eller – det her er faktisk bare et udvalg af dem. Jeg har nemlig brugt rigtig meget op og det føles super fedt. Så mon ikke der dukker et par indlæg mere op af den her slags det næste stykke tid. Læs med og hør meget mere om de produkter jeg har brugt op.

REKLAME 

Produkter jeg har brugt op #2

Jeg står snart og skal flytte – og derfor prøver jeg virkelig at få brugt en masse op. Jeg er nemlig rigtig god til at tage hul på noget nyt hele tiden og pludselig har jeg gang i fem mascaraer og fire tør shampooer. Som I nok også kan fornemme her, er det hårprodukter der virkelig forsvinder i tiden.

Kérastase Bain Fluidealiste Shampoo

Jeg er kæmpe fan af Kérastase og deres hårprodukter. Den her shampoo var super skøn, men jeg tror ikke det var den helt rette til mit hår. Dog duftede den skønt og gjorde sit arbejde med at få mit hår rent.

Björn Axen Dry Shampoo Soft Touch

En god tør shampoo er altid velkommen hos mig og den her fungerede super godt. Den havde en lettere konsistens end man for eksempel ser hos Batiste, men den gjorde virkelig håret rent. Den var perfekt til de dage, hvor man bare havde brug for rent hår og intet andet.

Batiste Dry Shampoo Beautiful Brunette

Endnu en tør shampoo og en god klassiker i min samling – det er faktisk den tredje, jeg har brugt op. Efter jeg farvede mit hår mørkere havde jeg brug for en god tør shampoo, som ikke var hvid i håret. Den her gør arbejdet – og så er den billig.

Maria Nila Pure Volume Conditioner

Jeg er simpelthen blevet så glad for Maria Nilas produkter og den her balsam (sammen med shampooen) giver så fyldigt hår. Især kombineret med andre volumeprodukter fra Maria Nila.

Maria Nila Dry Shampoo

Jeg lyver ikke, når jeg siger, jeg elsker tør shampoo. Den her fra Maria Nila var god til at gøre håret rent og samtidig give lidt ekstra tekstur. Den fungerede derfor også i rent hår, som man gerne vil give lidt ekstra tekstur.

The Ordinary Salicylic Acid 2% Solution

The Ordinary gør det godt! Men den her lille salicyl syre var måske lidt for dyr i forhold til mængde produkt. Den blev brugt op rigtig hurtigt og jeg ved ikke om jeg overhovedet nåede at opdage en forskel på huden.

Benefit Roller Lash Mascara i brun

En rigtig god hverdagsmascara, som ligger flot på vipperne og får dem til at se længere ud. Fordi den er brun er den virkelig god til mere naturlige looks, hvor sort måske kan se lidt mere hårdt ud på vipperne.

Maybelline Lash Sensational Luscious Waterproof Mascara

Den her er en anden version af min absolut favorit mascara Lash Sensational – og jeg var svært glad for den her også. Den her holder vipperne så flot bukket og de giver virkelig meget volume. Men vær opmærksom på, at den er næsten umulig at få af. Jeg bruger altid ren olie til at fjerne den med.

Produkter jeg har brugt op Maria Nila Kerastase Benefit

Så kom vi igennem dagens produkter – jeg synes der har været mange skønne produkter i mellem. Og nogle af dem har jeg endda allerede genkøbt. Især dem som jeg aldrig kan leve uden (host, tør shampoo). Hvilke produkter køber I igen og igen?

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

1. september 2017
/

PRODUKTER JEG HAR BRUGT OP #1

Posted in Anmeldelser

Produkter jeg har brugt op fra Sephora, Shu Uemura, Ordinary, Clinique, Vichy, Avene og AnastasiaI dag har jeg fundet på et nyt indlæg til jer her på bloggen – og ja, det er nyt her på bloggen, men ikke så meget i resten af blogverdenen. Jeg elsker nemlig at snage med i blogindlæg og Youtube videoer, hvor folk deler hvilke produkter de har brugt op. Det fortæller så meget om et produkt – især når man som blogger prøver rigtig mange ting af og det til tider kan være svært at bruge det hele. Så her kommer de produkter jeg har brugt op over det sidste stykke tid!

Jeg fik blod på tanden, da jeg så indlægget hos Katrine og hendes alt for fine billede – det er nemlig ret svært at fotografere tomme og brugte produkter. Men jeg har prøvet at gøre mit bedste… Så læs videre, hvis du gerne vil høre hvad jeg synes om ovenstående produkter!

Indlægget indeholder affiliate links

Produkter jeg har brugt op fra Sephora, Shu Uemura, Ordinary, Clinique, Vichy, Avene og Anastasia

Produkter jeg har brugt op #1

Det har været så fed en oplevelse for mig rent faktisk at arbejde for at bruge produkter op – især så jeg kunne danne mig en helt igennem gennemtestet mening til jer. For når man har brugt hele produktet, må man sige man kender det. Lad os tage produkterne et af gangen.

Shu Uemura Urban Moisture Hydro-Nourishing Shampoo

Jeg har både haft shampooen og balsamen fra denne serie, men balsamen forsvandt meget hurtigere end shampooen. Det er en super lækker shampoo, som fungererede ret fantastisk med mit tørre hår. Problemet ved Shu Uemura er nok prisen – det er nemlig rigtig dyre, frisørprodukter. Man får god kvalitet for pengene, men jeg har stadig lidt svært ved at bruge 200 kr. på en almindelig størrelse shampoo.

Urban Decay B6 Vitamin-Infused Complexion Prep Spray

Det her produkt har jeg selv købt for et par år siden. Og så lang tid har det taget mig at bruge en lille flaske op. Ikke fordi produktet er dårligt, jeg forstod bare ikke helt hvilken forskel den gjorde for mig. Jeg elsker jo Urban Decay – men alle facemists, som bruges inden makeuppen, har jeg stadig svært ved at forstå hypen over. Og det gælder desværre også den her. Så hellere køb deres setting mists og brug dem før makeuppen – det gør nemlig en forskel!

Avène Tolérance Mask

Jeg har ELSKET den her! Selvom der står, at man kun skal bruge den 10-15 minutter, har jeg smurt et godt lag på og sovet med den et par gange om ugen. Og det har gjort en kæmpe forskel! Man vågner op med den smukkeste og blødeste hud. Samtidig er den super god til sensitiv hud. Så ingen irriterende ingredienser, som kan give uren hud. Jeg savner den helt, når jeg skriver om den nu. Den kunne jeg helt sikkert godt finde på at genkøbe!

Produkter jeg har brugt op fra Sephora, Shu Uemura, Ordinary, Clinique, Vichy, Avene og Anastasia

Anastasia Beverly Hills Brow Wiz

Jeg elsker min Brow Wiz – også selvom jeg ofte tester andre lignende produkter fra andre mærker. Men det er en god gammel klassiker og jeg er efterhånden kommet igennem et par stykker af den her. Det er den mest full-proof måde at tegne sine øjenbryn op med og jeg har anbefalet den til flere af mine veninder, som bare skulle have noget nemt.

Sephora Pomegranate Cleansing Wipes

2017 bliver året for renseservietter – det kan jeg bare mærke (og se). Jeg har nemlig fået tilsendt utroligt mange forskellige fra alle mærker og jeg elsker det. De her fra Sephora har stået ved mit makeupbord, hvor de har hjulpet til at rette op på øjenskygge, fjernet swatches fra mine hænder og arme og generelt været min lille hjælper. De er lidt kraftigere end jeg godt kan lide, men de har fungeret perfekt til det, jeg har brugt dem til.

The Ordinary Hyaluronic Acid 2% + B5

Det eneste The Ordinary produkt, jeg har fået brugt op (læs om mine køb lige her!) Det er et fantastisk brand, men man skal være lidt forsigtig med hvad man kaster sig ud i. Den her er en klar favorit for mig og jeg har faktisk lige genbestilt den sammen med lidt andet. Fantastisk til jer derude med tør hud, der mangler et boost!

Clinique Moisture Surge Extended Thirst Relief

Den her fugtighedscreme har min hud slubret op – og det har virkelig været tiltrængt. Det er en fin gel-tekstur, som tørrer hurtigt ind. Den har givet det nødvendige fugt og jeg har elsket den. Den forsvandt virkelig også hurtigt i forhold til mængden af fugtighedscreme, jeg har gang i. Den her kunne godt komme med hjem igen en gang!

Vichy Aqualia Thermal Serum

Den her blev hurtigt udråbt til en favorit hos mig – det var den perfekte serum til at give min hud det skud fugt, den havde brug for. Og jeg synes stadig lige godt om selve produktet. Den store ulempe er bare, at jeg brugte den her op på en måned og til ca. 200 kr. pr. flaske, er det altså en smule for dyrt i mine øjne. Men skøn var den!

Produkter jeg har brugt op fra Sephora, Shu Uemura, Ordinary, Clinique, Vichy, Avene og Anastasia

Så kom vi igennem alle produkterne – jeg havde da fået en samlet en meget god stak, synes I ikke? Det er så godt et eksperiment for mig, da det giver mig grund til rent faktisk at få brugt produkter op! Jeg håber også I kunne lide den her slags indlæg (og snage lidt med!). Det er i hvert fald den bedste måde at komme med sin helt ærlige mening om et produkt.


Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

26. april 2017
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.