fbpx

Anastasia Beverly Hills SUBCULTURE PALETTE | … men hvordan er den så?

Posted in Anmeldelser

Anastasia Beverly Hills Subculture Palette Danmark

Reklame

I har nok allerede hørt alt om Anastasia Beverly Hills Subculture paletten – efterfølgeren til bestselleren Modern Renaissance (læs min anmeldelse af den her) og så kunne den slet ikke leve op til hypen. Det er længe siden, jeg har set og hørt så meget drama omkring én enkelt palette. Men hvordan er den her famøse palette så – det prøver jeg at beskrive i dagens indlæg.

Vil I læse om andre produkter fra Anastasia Beverly Hills jeg har skrevet om tidligere, så klik her!

Anastasia Beverly Hills Subculture Palette DanmarkAnastasia Beverly Hills Subculture Palette Danmark

Anastasia Beverly Hills Subculture Palette – skidt eller helt okay?

Anastasia Beverly Hills Subculture paletten består af 14 øjenskygger, hvor tre er shimmer (to er duo-chrome shimmer og en er metallisk) og resten er matte. Jeg er faktisk vild med udvalget af matte øjenskygger i den her palette. Især fordi næsten alle øjenskyggerne virkelig er specielle og nogen man ikke ellers finder i min samling. Derfor har jeg også virkelig været fascineret af Subculture paletten!

Jeg tror, at man skal se på de her øjenskygger som pressede pigmenter. Og derfor skal de ikke behandles på samme måde som en normal øjenskygge. De er ekstremt pigmenterede og derfor ufatteligt bløde – ofte hænger de to ting sammen. Man skal derfor bruge en ekstremt let hånd, når man skal have sin børste ned i øjenskyggerne. Og med det i tankerne skal man passe på med at få for meget pigment placeret et sted, da det så godt kan være svært at blende ud.

Som I kan se i mine swatches nedenunder er øjenskyggerne super pigmenteret. Jeg tror aldrig, jeg har set så pigmenterede farverige øjenskygger før – og det betyder virkelig noget i en verden med så mange, fesne øjenskyggepaletter. Cube og Electric skuffede mig dog lidt, da ingen af dem er særligt pigmenterede. Især Cube er svær at få til at blive synlig på huden. Desuden oplevede jeg en del af farverne er mørkere på huden end de er i paletten. Det har nok noget med det høje pigment at gøre – men især Dawn og Edge er en del mørkere på huden. Jeg har lavet et look, som jeg har delt på Instagram, hvor I kan se farverne i aktion.

Anastasia Beverly Hills Subculture Palette Swatches Anastasia Beverly Hills Subculture Palette SwatchesAnastasia Beverly Hills Subculture Palette Danmark

LÆS OGSÅ: Hvilken palette skal du vælge? 35O, Holy Grail eller Modern Renaissance

Dette er måske ikke verdens mest brugervenlige øjenskyggepalette. Og jeg vil aldrig anbefale den her til en nybegynder i øjenskygge, da man skal have en god portion blendings-tålmodighed og være meget påpasselig med hvor meget produkt, man får på børsten.

Men er den pengene værd? I mine øjne, ja! Den her palette består af ultra smukke farver, som alle er vanvittigt pigmenterede. Og der er helt sikkert farver, som du ikke allerede har i din samling. Det er fantastisk endelig at se en innovativ palette med andre farver end brændte, røde toner. I mine øjne er det en vinder selv med dens fejl og mangler.

I kan finde den i Sephora og på sephora.dk eller hos beautybay.com (reklamelink)

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.