fbpx

AVÈNE Tolérance | til den virkelig sarte hud

Posted in Anmeldelser

Avene Tolerance Danmark LookFantastic AnmeldelseI dag skal det handle om noget andet end makeup. Fordi faktisk er der jo mange som påstår, at en god hud er den perfekte base for makeup – og det må jeg jo give folk ret i. Jeg har selv en nogenlunde hud, hvis man kan kalde den det. Den er til tider ret tør og kan godt være ret sart, især når jeg bruger lidt for skrappe produkter med alkohol i eller ansigtsmasker, som er svære at få af.

Så da jeg fik muligheden for at teste disse Avène Tolèrance produkter fra lookfantastic.dk, så tog jeg den. Jeg er nemlig vild med idéen om helt simple produkter, som fugter og beskytter huden. Så læs med, hvis du også kender til det med, at huden bare slet ikke vil, som du vil!

Avène hører med i kategorien “fransk hudpleje”, som jeg selv og rigtig mange er fans af. Det er apoteker mærker som f.eks. Bioderma, Vichy og La Roche Porsay. Jeg ved ikke hvad de franskmænd gør, men de har i hvert fald skabt utroligt mange produkter, som folk elsker. Og jeg er bestemt også selv fan af flere ting!

Avene Tolerance Danmark LookFantastic Anmeldelse

Avène Tolérance – en anmeldelse

Avène Tolérance er en serie udviklet med kun syv ingredienser til tør, irriteret og sensitiv hud. Med så få ingredienser giver de god fugt og får irriteret hud til at slappe af, men ikke så meget andet. Den idé kan jeg godt lide, da hudplejeprodukter tit lover at kunne tusind forskellige ting – og det meste af tiden, når jeg aldrig at opdage, hvad de gør andet end hvor godt de fugter.
Det er nogle skønne franske navne, de her produkter har og jeg skulle lige dobbelttjekke flere gange, om jeg nu stod med det rigtige produkt i hånden. Men pyt – den simple emballage gør det rigtig godt. Den her emballage gør også, at der ikke kommer bakterier ind i cremen og det hele holder sig sterilt. Det er et kæmpe plus!
Jeg har testet de tre ovenstående produkter, som lidt er det samme – men dog så forskellige. Lad os kigge lidt på dem en af gangen.

Avène Tolérance Émulsion Light Texture

Dette er fugtighedscremen i den lette version. Den her har jeg brugt om morgenen, hvis jeg skulle have makeup på kort tid efter. Den sugede hurtigt ind i huden, men jeg følte min hud manglede lidt mere fugt.  Min hud er nemlig god til at suge alt til sig meget hurtigt.

Avène Tolérance Extrême Cream

Den her er min absolut favorit af de tre. En lækker, fed creme, som jeg kan bruge både morgen og aften. Om aftenen bruger jeg et lidt tykkere lag og den giver masser af fugt. Samtidig sørger den også for, at min, til tider, irriterede hud slapper ekstra af og slår noget af rødmen ned. Især efter jeg havde en leransigtsmaske på, som bare ikke ville af huden og jeg næsten måtte skrabe den af…

Avène Tolérance Mask

Der hører selvfølgelig også en maske til serien. Den er en smule tykkere end Extrême Cream, men ellers meget lig den. Der står man skal bruge den i 5 minutter og så tage det overskydende af. Jeg lavede lidt mine egne regler, hvor jeg lod den sidde på i 10 minutter, masserede resten ind i ansigtet og sov med den. Den giver super meget fugt på den måde og man får den fineste, blødeste hud morgenen efter.

Der er lige nu tilbud inde på lookfantastic.dk på Avène produkter – så det er nu, produkterne skal købes!

Yes, de her produkter er skønne! De er simple og lige til – men samtidig holder de hvad de lover. Jeg glæder mig til at bruge dem her, når vejret bliver koldere og min hud bliver endnu mere sart. Jeg tror, at disse kan blive min redning. Har I nogle franske hudpleje favoritter I jeres samling?


FØLG BLOGGEN PÅ

Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

6. oktober 2016
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.