fbpx

BENEFIT They’re Real Duo Shadow Blender

Posted in Anmeldelser

Benefit They're Real Duo Shadow BlenderFor lidt tid siden delte jeg de nye Benefit They’re Real Double The Lip læbestifter med jer – og i dag er det blevet tid til anden del af lanceringen. Dette er de nye Benefit They’re Real Duo Shadow Blender, som er små øjenskygger med to øjenskygger i hver. En der er lys og en der er mørk. De kommer i otte forskellige nuancer og jeg har dem allesammen med i dagens indlæg.

Benefit They’re Real Duo Shadow Blender er også inspireret ud fra Benefits famøse mascara They’re Real. De skal i én påføring give dig store og sexede øjne takket være den smarte svamp, som følger med. Jeg er vild med idéen og den nemme påføring – perfekt til folk uden den store erfaring i øjenskygger. Lad os kigge nærmere på dem!

LÆS OGSÅ: COLOURPOP SHADOWS | 4 øjenskygger

Benefit They're Real Duo Shadow Blender

Benefit They’re Real Duo Shadow Blender

Disse kommer som sagt i otte forskellige nuancer – alle meget naturlige, varme og sexede farver. Farvekombinationerne passer også rigtig godt sammen i hver nuance. Man kan gå fra det helt lyse og naturlige til det lidt mere mørke og smokey.
Hvert produkt indeholder to øjenskygger, som samlet er 3,5 gram og den smarte shadow blender, så man lynhurtigt kan få en smuk øjenskygge lagt.

Jeg er vild med, at farverne er så naturlige – og samtidig rigtig smukke. Det er farver, som vil matche til næsten alt og finder man den farve, som komplimenterer sin øjenfarve, har man en tro følgesvend. Øjenskyggerne er super pigmenterede og bløde, så de blender nemt ud på huden. Så som den rebel, jeg er, vil jeg nok bruge øjenskyggerne med en øjenskyggebørste. Jeg elsker nemlig farverne – men det er sjældent jeg har brug for en så hurtig løsning, som svampen giver. Jeg kan nok godt lide den ekstra kontrol, man får med en børste. Men det er jo det fantastiske med makeup – man kan gøre lige hvad man drømmer om med de produkter, man har.

Nedenunder kan I se swatches af de otte farver. Jeg prøvede at give jer swatches med svampen først – men det var lidt besværligt at fotografere. Så det blev med min finger i stedet for. Det er dog helt tydeligt, at farverne er ekstremt bløde og lækre at arbejde med.

Benefit They're Real Duo Shadow BlenderBenefit They're Real Duo Shadow Blender SwatchesBenefit They're Real Duo Shadow Blender Benefit They're Real Duo Shadow Blender Swatches

LÆS OGSÅ: DE BEDSTE ØJENSKYGGEBØRSTER | guide

Er øjenskyggerne ikke fine? Jeg tænker de er en hver naturlig-makeup-piges drøm. Smukke simple farver, som arbejder rigtig godt sammen. Jeg er især vild med Brazen Bronze, Easy Smokin’ og Kinky Khaki.

I kan allerede nu finde dem her hos Benefit i Sephora og de koster 215 kr. stykket. Så ud og kig på dem her, hvis du elsker naturlige farver og et nemt øjenskyggelook, du kan klare på få minutter. Idéen er i hvert fald rigtig god.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Produkterne er modtaget som gave

14. marts 2017
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.