fbpx
Browsing Category:

Guide

HVAD JEG HAR TÆNKT MIG AT GØRE FOR MIN HUD I 2018 …

Posted in Guide

Hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018

Reklame (indlægget indeholder produkter modtaget i gave)

Jeg ELSKER at være en del af den her skønhedsverden. Og jeg elsker at dele det med jer. For jeg har nok lært mere om hudplejeprodukter over de sidste to år end i hele mit liv. Og det har virkelig åbnet mine øjne for hvad der passer til mig og hvad der ikke gør. Og jeg lærer stadig… Og tilpasser mig… Så læs med i dag, hvis du gerne vil høre mere om hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018 – og hvilke produkter, jeg vil bruge!

LÆS OGSÅ: Det mest hypede hudpleje brand lige nu… THE ORDINARY

Hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018

Hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018

Først og fremmest, lad os starte med det helt grundlæggende. Jeg skal være bedre til at rense min hud!  Jeg skal være bedre til enten at vaske af med Philosophy Purity One Step Cleanser eller i det mindste renser af med en god micellar water, som en fra La Mer The Cleansing Micellar Water eller BIODERMA Sensibio H2O Make-up Removing Micellar Water (reklamelink).

Desuden skal jeg have endnu mere fokus på kemisk peeling – og almindelig peeling! Af kemisk peeling bruger jeg lige nu Pixi Glow Tonic (reklamelink). Men jeg glæder mig også til at prøve Dr. Jart + Dermaclear Micro Milk Peel. Af almindelig skrubbeprodukter til ansigtet mangler jeg stadig det helt rigtige match, men jeg vil glæde mig til at prøve L’oreal Sugar Scrub Cacao Butter (reklamelink).

LÆS OGSÅ: Mine bedste tips til festklar hud | HUDPLEJE

Desuden har jeg også tænkt mig at blive bedre til at bruge ansigtsmasker! Det er noget jeg allerede er blevet langt bedre til, men stadig skal huske mig selv på. Jeg elsker en god sheetmaske som Sephora Rose Face Mask til at fugte og Dr. Jart Dermask Micro Jet Clearing Solution Maske til uren hud.  Når jeg bruger en sheet maske, er jeg blevet kæmpe fan af at rulle med en jaderuller over masken, for at få produktet til at absorbere endnu bedre. Af almindelige masker elsker jeg Origins Clear Improvement Active Charcoal Mask to Clear Pores (reklamelink) og The Body Shop Tea Tree Skin Clearing Clay Mask (reklame), som begge er gode til at dybderense min sarte hud.

Og så bliver jeg nødt til at slå et slag for de nye ansigtsmasker, som virker super hurtigt. Clinique Pep-Start Double Bubble Purifying Mask (reklamelink) virker på 3 minutter og gennemrenser huden med små bobler, der popper op. Også Nivea Essentials 3in1 Detox Mask Pore Refine (reklamelink) lover at have en aktiv maske på kun ét minut. Perfekt morgen eller aften før man afslutter sin hudplejerutine.

Jeg er desuden blevet langt mere opmærksom på anti-age produkter. Jeg er overbevist om, at det er bedre at være forebyggende – og jeg er trods alt 26 år, så det begynder at snige sig frem. Derfor bruger jeg den helt fantastiske Estée Lauder Advanced Night Repair (reklamelink), som er dyr – men virkelig er pengene værd til dehydreret hud som min. Jeg glæder mig også til at få prøvet Clinique Smart produkterne! Alt for at undgå at de begyndende rynker får fodfæste!

LÆS OGSÅ: HUDPLEJE PRODUKTER I ROTATION

Til sidst er det vigtigt, at jeg husker at gennemfugte min hud godt! Det er heldigvis noget jeg har fået langt bedre styr på og de sidste to vintre er jeg gået igennem uden en eneste tør plet. Jeg elsker en god natmaske, som booster min hud med fugt. Lige nu bruger jeg flittigt Origins Drink Up Intensive Overnight Mask (reklamelink) og Skinfood Freshmade Coconut Mask. Men jeg kan ikke vente med at få prøvet Clinique Moisture Surge Overnight Mask (reklamelink).

Hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018Hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018

LÆS OGSÅ: Koreansk hudpleje hos Sephora | K-POP

Jeg er virkelig blevet fan af hudpleje! Det kan I nok også mærke i det her indlæg? Jeg synes virkelig det skaber basen for en smuk makeup – og jeg er så glad for, at jeg endelig har bekæmpet min tørre hud. Nu mangler jeg så bare lige at komme af med alle de andre småskavanker… Så det her er hvad jeg har tænkt mig at gøre for min hud i 2018!
Hvilket hudplejeprodukt kan I ikke få nok?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

11. februar 2018
/

NYHEDER HOS BEAUTYBAY | Morphe, Anastasia Beverly Hills …

Posted in Guide

Nyheder hos Beautybay

Alle links i dette indlæg er reklamelinks

Jeg kan ikke være den eneste, der drømmer om en hel masse makeup, vel? Der er så mange lækre lanceringer og oven i det er Beautybay kommet med en masse nye spændende mærker OG udvidet nogle af dem, de allerede havde. Så mange skønne ting, som jeg nææææsten må eje… I hvert fald en dag! Så her kommer lidt nyheder hos Beautybay.

Lad os starte med nogle af de skønne øjenskyggepaletter de har. Først og fremmest, de har tilbud på Anastasia Beverly Hills Prism Eyeshadow Palette til kun 248 kr.! Den har fået fantastiske anmeldelser og er så smuk! Og så har du oveni det også Morphe x Jaclyn Hill Eyeshadow Palette på lager til 333 kr., så hvis du ikke har købt den endnu, så kan jeg kun anbefale den (læs min anmeldelse af den her). Coloured Raine har også flere paletter hos Beautybay nu – og denne ser klart smukkest ud. Det er Coloured Raine Cheers to the Beauty Palette til 404 kr., og Coloured Raine skulle lave nogle af de mest fantastiske øjenskygger. En fin lille palette, som også er ret hypet på Youtube er Dose of Colors Blushing Berries Palette som kan købes til 225 kr. Og så bliver jeg nødt til at fortælle, at der er kommet nye farver af Stila Magnificent Metals Glitter & Glow Liquid Eyeshadow til 205 kr., som er mine nye favoritter (læs min anmeldelse her). De smukke vipper fra House of Lashes Iconic Lite kan også købes til 123 kr. og jeg ELSKER mine (læs min anmeldelse her)

Til ansigtet er der et par interessante nyheder, jeg måtte dele med jer. Jouer Cosmetics Essential High Coverage Foundation kan købes til 300 kr., og skulle være én af de mest dækkende foundations på markedet. Desuden er Morphe Prep & Set Makeup Setting Spray til 135 kr. også endelig kommet til Beautybay – den må jeg prøve på et tidspunkt! Desuden er kongen over highlight produkter også kommet til Beautybay, nemlig Artist Couture Diamond Glow Powder til 185 kr., som skulle være en af de vildeste highlightere nogensinde.

Til læberne har jeg lige to produkter, jeg måtte dele med jer! For det første er Anastasia Beverly Hills Liquid Lipstick til 176 kr. pr. styk kommet til Beautybay med alle deres famøse farver. Og så nogle af mine absolut favorit liquid lipsticks, Dose of Colors Matte Lipsticks til 143 kr. stykket er kommet med den fulde kollektion og mange af deres kendte farver er med, f.eks. Stone og Truffle.

Der var ret mange lækre nyheder hos Beautybay, hva? Det er næsten umuligt for mig at holde igen – især når en palette som Anastasia Beverly Hills Prism er på sådan et godt tilbud! Hvilke produkter drømmer I om lige nu?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

25. januar 2018
/

MAKEUPSAMLING 2018 | hvordan opbevarer jeg mit makeup?

Posted in Guide

IKEA MALM Makeupsamling 2018 Makeup CollectionDet er blevet den tid på året… Den tid på året, hvor jeg deler min makeupsamling med jer – og hvordan jeg rent faktisk opbevarer det hele. Det er nemlig blevet lidt af en tradition at dele det her indlæg med jer i starten af året og I kan finde et indlæg fra både 2016 og 2017 lige her – klik jer ind forbi, hvis I vil se hvor hurtigt min samling rent faktisk vokser!

Jeg elsker selv at se på andres makeupsamlinger og hvordan de opbevarer det hele (har I set Shannxo’s video? Så har jeg pludselig slet ikke meget makeup!). Og det virker også til, at I elsker den her slags indlæg!
Og husk, mens I læser det her indlæg – jeg er så heldig, at jeg får rigtig meget makeup tilsendt og jeg elsker selv at købe makeup og prøve nye ting. Derfor har jeg så meget – selvom jeg ved, at jeg ingen jordisk chance har for at bruge det hele op. God fornøjelse med dagens indlæg, jeg håber I kan lide det.

IKEA Malm How to store makeup

Makeupsamling 2018 med IKEA MALM Toiletbord

Mit elskede MALM bord er flyttet med i vores nye lejlighed og nu kommer det rigtig til sin ret, fordi jeg har fået så meget mere plads. Det er dog ved at være ret slidt og især glaspladen ser ikke så godt ud mere. Tror det er skiftet ud til næste års indlæg, desværre. Men jeg er stadig glad for bordet!

På bordet har jeg mine børster stående i små lysestageholdere fra IKEA. Super nem og billig måde at have det hele opbevaret på. Jeg har også et forstørrelsesspejl fra Babyliss med lys og en akrylkasse fra Muji, som jeg vender tilbage til. Bemærk også spejlet, som endelig er kommet op på væggen – men som vist desværre ikke kan købes i IKEA længere. Lysene er det bedste, der er sket for min makeupsamling i år! Lyset er så godt – og de er selvfølgelig også fra IKEA.

I skuffen har jeg bestikskuffer fra IKEA i gennemsigtig plast, som jeg har skåret til i størrelsen, så de passer perfekt. En genial måde at opbevare sine ting på! I skuffen er der alle de produkter, jeg bruger mest og nogle ting, som jeg burde bruge meget mere – for eksempel alle de skønne Sephora Cream Lip Stains.

IKEA Malm How to store makeupMuji Acrylic Makeup Storage

MUJI Acrylic Box

Jeg elsker stadig mine Muji akrylbokse – og jeg ved, at det er bokse mange af jer også selv er på jagt efter. Jeg har købt alle mine i udlandet med undtagelse af en, som er købt online. Jeg har to af dem med fem skuffer til læbeprodukter og resten er med to skuffer. I kan trygt købe dem på hjemmesiden, men så vidt jeg husker er fragten desværre ret dyr.

Den I ser på billedet ovenover er den jeg har stående på mit MALM toiletbord og har fire skuffer fyldt med produkter, som jeg skal huske at bruge noget mere eller som jeg skal skrive et blogindlæg om. Generelt nye produkter, jeg gerne vil give lidt ekstra kærlighed.

Nedenunder er der de to systemer, jeg har stående oven på den nye del af min opbevaring – nemlig mine MALM kommoder, som jeg kommer tilbage til. I venstre side er der hovedsagligt produkter til ansigtet og øjnene og i højre side er alle mine læbeprodukter. Det er den skønneste måde at have orden i tingene på, samtidig med det er lettere at overskue ens samling. Især når det kommer til læbeprodukter.

Muji Acrylic Makeup StorageMuji Acrylic Makeup Storage

Muji Acrylic Makeup StorageMuji Acrylic Makeup Storage

IKEA MALM kommode

Den nye tilføjelse til min makeupsamling i løbet af 2017 er to kommoder fra IKEA i samme serie som bordet, nemlig MALM. Jeg overvejede længe om jeg skulle købe ALEX kommoderne, men vi havde i forvejen en MALM kommode og så skulle jeg jo bare ud og købe en til. Og jeg synes MALM kommoderne er lige så smarte som ALEX (jeg har desuden hørt ALEX kommoderne udgår?). Der er seks skuffer og de to øverste er smallere end de fire nederste. Meget smart til makeupopbevaring.

I den til venstre for bordet har jeg hovedsagligt produkter til øjenene som øjenskygger, eyelineres, brynprodukter, mascara og vipper. Holderne nede i skufferne er faktisk ekstra skuffer fra nogle Muji Acrylic Boxes jeg ikke får brugt – de passede jo egentlig ret godt. I denne bruger jeg hovedsagligt de tre øverste skuffer til makeup og de tre nederste er fyldt med hudplejeprodukter og hårprodukter, jeg ikke har fået taget hul på endnu.

I den til højre for bordet har jeg produkter til ansigtet. I de to øverste er det blushes, bronzers og ansigtspaletter. Så min yndlingsskuffe med alle mine foundations, primere og concealere. Og så en skuffe med øjenskyggepaletter. Der er også nogle øjenskyggepaletter i kommoden til venstre for bordet, men det er hovedsagligt paletter jeg ikke bruger så ofte. De nederste to skuffer her bliver brugt til henholdsvis neglelak og fotografiudstyr.

IKEA Malm Drawers Makeup Storage

IKEA Malm Drawers Makeup Storage

Så har I fået lov til at få et lille smug-kig på min makeupsamling. Sådan her ser den i hvert fald ud et par dage til, indtil jeg skal have fat i noget bestemt og får det hele rodet til igen. Men hvor er det skønt, når der er styr på det hele og alt er nemt at finde. Og I må endelige smide en kommentar, hvis der er noget I gerne vil høre mere om.

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

21. januar 2018
/

BEDSTE I 2017 | Alle de bedste beauty produkter!

Posted in Guide

Bedste i 2017 skønhedsfavoritter

Reklame

Vi er trådt godt ind i 2018 og jeg håber, I alle havde et fantastisk nytår og er kommet godt ind i året. Jeg havde selv en skøn nytårsaften, men herefter har den mest stået på eksamenslæsning og eksamen. Jeg håber, at der er andre derude end mig, som bliver helt lagt ned af eksamen i januar måned. Og derfor er jeg nok heller ikke super aktiv herinde på bloggen – men jeg lover at vende stærkt tilbage!

Men lad os nu få kigget på de produkter, der har været de bedste i 2017. Det har faktisk været utroligt nemt at vælge dem – for i virkeligheden er jeg et kæmpe vane mennesker. Jeg øver mig stadig i at blive bedre til at prøve nye ting, men skal jeg noget vigtigt og specielt, så holder jeg mig altid til mine klassikere! Og det er dem, jeg kommer til at snakke om i dag…

Bedste i 2017 Huda Beauty Clinique Nars

Morphe x Jaclyn Hill Palette

Et af årets mest omtalte paletter, som jeg brugte alt for mange penge på at købe hjem fra USA og nu kan findes rigtig mange steder. Men pyt! For den her palette er fantastisk, især til prisen! Den har en masse matte farver og jeg finder den altid frem, hvis jeg mangler en god brun til at blende andre farver ud med.  I kan læse min anmeldelse af den lige her! I kan finde paletten hos f.eks. Beauty Bay (reklamelink), når den altså ikke lige er udsolgt…

Clinique High Impact Lash Elevating Mascara

Når jeg finder en mascara, jeg elsker – så ved jeg det som regel allerede den første gang, jeg bruger den. Jeg har verdens mest besværlige øjenvipper (læs mere om hvad jeg gør med dem her!), så når jeg finder en mascara, der får dem til at være bukket hele dagen og generelt se flotte og fyldige ud, så ved jeg at jeg har fundet en favorit.  I kan læse mere om mascaraen her i et tidligere indlæg og I kan købe den hos Feel Unique (reklamelink) eller Matas (reklamelink).

NARS Soft Matte Concealer

En concealer, som virkelig har slået benene væk under mig er denne. Så lækker, cremet og nem at bruge. Den ser vildt naturlig ud og du kan både blende den ud med din finger, beauty blender eller børste. Jeg vil anbefale den her til alle – også jer, som er bange for concealere i små krukker (som jeg også var før!). I kan læse min oprindelige anmeldelse af den her! Og I kan købe dem hos blandt andet Feel Unique (reklamelink).

Huda Beauty Lip Strobe

Den her lip gloss fik mig overtalt til, at lip gloss faktisk ikke er helt forfærdeligt. Jeg har ellers haft en frygt for dem i mange år. Men den her er så smuk på læberne og giver virkelig effekten af større læber. Og så har den glitter i sig. I kan læs mere om Huda Beauty lige her! Og I kan finde hendes smukke lip strobes lige her hos Cult Beauty (reklamelink)

Bedste i 2017 - Huda Beauty Duff LashesBedste i 2017 Estee Lauder Urban Decay

Duff Lashes Au Natural

Mine absolut favorit øjenvipper, som redder mig hver gang. De sidder perfekt på øjet, ser “naturlige” ud og passer bare perfekt til min øjenform. Jeg får altid komplimenter med dem på og hold da op, de kan genbruges mange gange. Jeg er stadig på kun på andet par af denne vippe og de holder så fint. I kan læse mere om dem her og købe dem her! (Og støt dem, det er seje danske piger, der står bag!)

Estée Lauder Double Wear Foundation

Jeg er ikke sikker på, at den her nogensinde rykker sig væk fra at være min favorit… Jeg elsker dækkeevnen, måden den lægger sig på huden på og holdbarheden. Jeg bruger den ALTID, når min makeup skal holde længe og jeg havde den naturligvis også på nytårsaften. I kan læse lidt mere om den her! Og så kan I blandt andet købe den hos Feel Unique (reklamelink). Psst, bemærk hvor meget der er at spare ved at købe den online…

Urban Decay Self-Adjusting Complexion Primer

Den her primer er helt fantastisk og jeg har været forelsket i den siden jeg købte den tilbage i juli måned. Den giver den vildeste effekt på huden og fungerer næsten som en slags blurring-filter. I kan læse mere om den her  og finde den hos blandt andet Magasin (når den altså ikke er udsolgt!)

Milani Cosmetics Baked Blush i Luminoso

Der har kun været en blush for mig, som virkelig stikker ud. Og det er selvfølgelig denne smukke sag fra Milani. Den har været meget omtalt i det udenlandske skønhedssamfund, men nu har vi pludselig også lettere kunne få fingre i den. Og tro mig, I vil elske den! En helt sart ferskenfarvet blush med en smule shine, som ser helt naturlig ud. I kan læse mere om den her og købe den hos Beauty Bay (reklamelink) her til kun 88 kr.!

Bedste i 2017 Milani Cosmetics Morphe Jaclyn Hill Bedste i 2017 - Benefit Hoola Lite

Jouer Cosmetics Powder Highlighter i Citrine

Jeg tør nu godt kåre det her til årets køb hos mig. Verdens smukkeste highlighter, som jeg stadig ikke kan få nok af. Den er super shiny, men uden at indeholde glitter og så ser den bare helt fantastisk ud på min hudtone. Ingen highlighter kommer altså i nærheden af denne i mine øjne – og I kan også læse min anmeldelse her, hvis I ikke tror på mig! Og så kan I selv finde den hos blandt andet Beauty Bay (reklamelink)

Benefit Hoola Lite

Så kom der endelig en bronzer til os lyse piger, som har brug for virkelig lidt farve før det ser helt mudret og orange ud på huden. Den her bronzer er min bedste ven og jeg har desværre snart ramt bunden af den. Farven passer mig perfekt og den kan SÅ nemt bygges op. Hvis du er lys som mig, så prøv den her. Du fortryder det ikke! Læs mere om den her og find den hos Sephora.

Så kom vi igennem alle produkterne – var nogle af jeres favoritter også i blandt? Jeg kan mærke, at jeg har et meget kærligt forhold til alle de her produkter og nogen er endda på vej til at blive brugt op. Hvilke produkter kunne I ikke leve uden i 2017?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

7. januar 2018
/

KLAR TIL NYTÅR? | mine bedste tips og tricks (der kan nås endnu!)

Posted in Guide

Klar til Nytår 2017-2018Julen er overstået og nytåret står lige om hjørnet. Og med det en af årets største og vigtigste fester – i hvert fald for nogen. Men hvad enten du skal holde en kæmpe fest eller blot til en lille parmiddag, vil man jo altid godt se lidt ekstra lækker ud. Så i dag kommer jeg med de bedste tips til at blive klar til nytår – og de kan alle nås endnu!

Så lad os starte med at kigge lidt på basen (huden) og så se på hvad du kan nå at gøre for din nytårsmakeup, selvom vi faktisk allerede er nået til dagen før nytårsaften.

Dr. Jart Porecting Solution

Klar til nytår med den perfekte base!

Alle gode makeupdage starter med en god base og en god base får man med velplejet hud. Så dagen før en stor begivenhed er det altid godt at bruge en ansigtsmaske eller to. Gå efter noget din hud har brug for – men undgå alt for mange dybderensende masker, da de godt kan få urenhederne til at springe frem. Gå efter noget lækkert fugt i form af en fugtmaske som Origins Drink Up Intensive Overnight Mask (reklamelink) eller en god sheet maske som denne fra Dr. Jart Dermask Ultra Jet Porecting Solution. Ellers sørg for masser af fugt – og gerne på hele kroppen. Så alt du skal vise frem er godt gennemfugtet og glødende.

Elsker du en god glød, så brug gerne en base under din foundation, som netop giver dette. Nogen sværger til en flydende highlighter som f.eks. Cover FX Custom Enhancer Drops (reklamelink), men jeg elsker min nye MAC Strobe Cream i Goldlite (reklamelink). Den er super gylden, men stadig perfekt til os med en lys hudtone.

Og ellers husk en god primer, så din foundation holder hele aftenen (og natten med). Gå efter det din hud har brug for. Bliver du nemt olieret? Så skal du have fat i en matterende primer som denne fra Make Up For Ever Step 1 Primer Mattifying. Kæmper du med store porer og generelt ujævnhed? Så er Benefit The POREfessional din redning. Og har du tør hud? Så find en god olie som denne Smashbox Photo Finish Primer Oil (reklamelink). Så er du parat til at putte din foundation på og få den til at holde det længste den overhovedet kan!

Klar til Nytår 2017-2018 MAC SephoraStila Cosmetics Diamond Dust

Ingen nytårsaften uden glitter, tak!

Hvis der ikke er glitter nytårsaften, hvornår er der så? Jeg synes det er den eneste fest, hvor alles makeup skal bestå af bare en smule glitter! Jeg har selv lige købt Stila Magnificent Metals Glitter & Glow Liquid Eye Shadow (reklamelink) – men det ved jeg jo godt, at I andre har lidt svær ved at nå at få fat i til i morgen. Men en god glitterøjenskygge fra f.eks. Urban Decay Moondust Eye Shadow  eller MAC Dazzleshadows (reklamelink) kan også gøre det.

Og til sidst mangler I lige de perfekte vipper! Jeg elsker jo selv Duff Lashes (læs mere om dem her og her!). I kan faktisk finde dem i Stylebox – I finder en forhandler liste lige her! Ellers har Matas også en masse flotte (og billigere) vipper, som f.eks. Eylure Exaggerate 143 og Ardell 113 Glamour Style.

Duff Lashes Trophy Wife

Så er vi vist ved at være klar til nytår, hva? Jeg håber I kunne bruge mine idéer til lidt – og mangler I noget, har I sikkert heldigvis en Matas eller noget andet i nærheden, som kan hjælpe lidt på vej. Og så håber jeg I alle får en skøn aften i morgen med en masse glimmer og glitter. Godt nytår!

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

30. december 2017
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.