fbpx
Browsing Category:

Livsstil

MAKEUPSAMLING 2017 | opbevaring og produkter

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage OpbevaringJeg har glædet mig så meget til at dele dagens indlæg med jer! I dag deler jeg nemlig min makeupsamling med jer – og hvordan jeg opbevarer det hele. Jeg gjorde faktisk det samme sidste år og I kan læse det indlæg lige her. Derfor tænkte jeg, at det var en oplagt idé at dele min samling med jer en gang om året. På den måde kan både I og jeg se hvordan min makeupsamling hele tiden udvider og forandrer sig.

Så være forberedt på et laaaangt indlæg med en masse billeder! Og husk på, at jeg ingen chance har for at bruge så meget makeup. Men jeg er en samler og oven i det, er jeg så privilegeret at få en masse forskellige produkter tilsendt, netop fordi I gider læse med på min blog. Så tusind tak for det! Læs med nedenunder og se meget mere til min makeupsamling.

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage OpbevaringMakeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring

MAKEUPSAMLING 2017 – IKEA Malm og Muji akrylbokse

Mit makeupbord er fra IKEA og hedder Malm. I kan finde det lige her! Det har en smart udtræksskuffe, men den er lidt mærkeligt bygget op, så den ikke kan trækkes helt ud. Nede i min skuffe har jeg udskårne bestikbakker i plastik, som passer perfekt. Til mine makeuppensler har jeg tre fyrfadslyseholder fra IKEA, som I kan finde lige her.
Ovenpå bordet har jeg en del akrylæsker fra MUJI – dem kan I købe her! Jeg har to med fem skuffer og en enkelt med to skuffer i venstre side. Og fire med to skuffer i højre side. De er fantastiske til at opbevare makeup i og kan rumme rigtig mange produkter. Under bordet har jeg to skuffesystemer fra IKEA, kaldet Lennart – find dem lige her. De er billige, har plads til en masse og passer perfekt under bordet.

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring

MUJI Akrylopbevaring part 1

I disse skuffer opbevarer jeg alle mine læbeprodukter, mine mascaraer, pigmenter og single øjenskygger. Det er gode rummelige skuffer, hvor jeg virkelig har fået mast meget ind. Jeg startede sidste år med en kasse med 5 skuffer, men det måtte jeg udvide. Jeg prøver at holde styr på de forskellige mærker og holde dem sammen – men som I kan se, er det ikke altid helt let. Heldigvis ved jeg hvor de fleste af tingene gemmer sig henne.

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage OpbevaringMakeupsamling IKEA Malm Muji Storage OpbevaringMakeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring

MUJI Akrylopbevaring part 2

På den anden side af bordet står mine store skuffer fra MUJI. Disse er perfekte til at opbevare foundations, concealers, blushes og den slags produkter. Da jeg ikke har plads til hele min samling af disse ting i skufferne, har jeg udvalgt mine favoritter (eller dem der er kommet til senest). Jeg har for eksempel de nye MAC Extra Dimension Highlightere her (læs min anmeldelse her!), mine favorit blushes fra NARS  og alle mine brynprodukter samlet her.
Ovenpå disse skuffer står også alle mine ansigtssprays, som jeg bruger til lidt af hvert.

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage OpbevaringMakeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring

IKEA Malm makeupbord

I mit IKEA Malm startede jeg min samling – som jeg desværre hurtigt voksede ud af. Der er egentlig plads til en god mængde produkter – så har man en mindre samling, tror jeg man vil elske det her bord. Jeg har som sagt fundet bestikbakker, skåret ud og fået til at passe perfekt. På den måde har jeg kunne dele mine produkter op og der er plads til foundations, jeg ikke bruger så tit, min samling af ansigtspudder og resten af min highlightersamling. Det er lidt nogle rodeskuffer, men jeg ved heldigvis hvor det meste er.

Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring Makeupsamling IKEA Malm Muji Storage Opbevaring

IKEA LENNART som makeupopbevaring

Min nyeste tilføjelse til min makeupsamling er disse to skuffeelementer fra IKEA. De hedder Lennart og koster kun 75 kr. stykket. De er et helvede at samle, men jeg er simpelthen så glad for dem. De har rigtig meget plads – blandt andet kan alle mine paletter være i dem. Jeg har også mine falske øjenvipper samlet her. Og så har jeg også plads til et par skuffer (eller tre) til rod, produkter der skal anmeldes og den slags bloggerhalløj. Jeg vil anbefale de her skuffer til alle, som har MALM bordet – de passer nemlig perfekt lige under.

Så nåede vi faktisk til vejs ende! Jeg er glad for, at jeg stadig har nogenlunde styr på min makeupsamling. Og kigger man på blogindlægget (lige her!) fra sidste år, kan man vist godt se det hele er vokset lidt. Det er ikke godt, når man er ved at løbe tør for plads og kun bor i en lille toværelses lejlighed. Men hold da op, jeg elsker det. Jeg tror også der sidder nogen af jer derude, som elsker at samle ligesom mig. Jeg plejer altid at sige, at man som samler aldrig kan få nok. Der er jo ingen der siger til en postkortsamler, at han ikke kan nå at bruge alle de postkort, vel? 😉

Skriv endelig, hvis der er noget I gerne vil se nærmere på eller høre mere om!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

26. februar 2017
/

BLOGGENS 1 ÅRS FØDSELSDAG

Posted in Livsstil

JohanneLovesMakeup Beauty Blogger Dansk Skønhed BlogI dag er det bloggens fødselsdag, hurra hurra hurraaaaaaa…
I dag er det præcist ét år siden, at jeg begyndte at blogge “seriøst”… Seriøst er måske så meget sagt – det er trods alt bare en blog om skønhedsprodukter. Men det var i hvert fald der jeg lavede et indlæg og fik skabt en rutine, som gjorde at jeg holdte ved.

For bloggen er faktisk mere end et år gammel. Jeg købte nemlig det her domænenavn og oprettede en blog tilbage i januar 2015. Jeg prøvede at starte op et par gange, men jeg havde svært ved at finde mig tilpas i bloggerverdenen. Måske var jeg ikke helt klar over hvad jeg præcist skulle eller hvad jeg ville opnå med det, så jeg faldt fra igen. Men i dag for præcist et år siden vendte jeg det om – og i dag tænker jeg at kigge lidt tilbage. Finde frem til de mest læste indlæg og komme med lidt random facts til alle jer derude.

Hvad er der så sket på et år med bloggen?

Ja, det her år er godt nok gået hurtigt – og meget nemmere end jeg havde turde håbe på. Jeg har fået lov til at opleve en række spændende events, hvor jeg er blevet introduceret til produkter som Kat Von D, Lancôme, Urban Decay og Smashbox.

Jeg har fået lov til at lege rundt med en masse nye produkter, som jeg ellers aldrig ville, fra blandt andet IsaDora, Laura Geller og Estée Lauder. Det har givet mig muligheden for at give jer læsere et mere alsidigt indhold, så jeg ikke kun skriver om de samme mærker igen og igen.

Jeg har lært nogle fantastiske mennesker at kende hos firmaer og andre bloggere. Der findes næsten intet bedre end at kunne dele sin største hobby med andre – slet ikke når hobbyen pludselig også indbefatter wordpress-hjemmesider, Google Analytics og fotografering.

Det vigtigste for mig har dog været alle jer skønne læsere, som jeg kan se sidder og kigger med. Jeg blogger fordi jeg synes det er sjovt, men det er kun takket være jer, at jeg får de muligheder, som jeg gør. Uden jer ville bloggen højst sandsynligt være ret kedelig og ensidig. Så jeg er så taknemmelig for jer der følger med på Instagram, Bloglovin’ og Facebook! Tusind tusind tak! I skal også huske, at jeg altid lytter til jer læsere. Så hvis der er noget I vil se mere eller mindre til, skal I ikke være bange for at skrive til mig.

Bloggens mest læste indlæg

Lad os kigge lidt tilbage på det år, som nu er gået. Det er blevet til 155 indlæg – så der har alligevel været en del skønhed at skrive om. Jeg har blandt andet skrevet 63 anmeldelser, 28 guides og 14 makeuplooks. Men hvad har været de mest læste?

JohanneLovesMakeup Beauty Blogger Dansk Skønhed Blog

  • COLOURPOP ULTRA MATTE LIP
    Et af de populære emner her på bloggen er ColourPop. Det er et mærke, jeg selv er ret vild med og jeg fornemmer også, at I har interesse for det. I hvert fald kan jeg se, at mit allerførste indlæg om disse matte liquid lips fra ColourPop har været det mest læste det sidste år. Godt jeg har en ordre på vej fra ColourPop lige nu…
  • BECCA HIGHLIGHTERS
    Noget andet I er vilde med er highlighters. Jeg har skrevet om lidt forskellige highlighters gennem tiden og ved I hvad, det er faktisk også en af mine favorit makeupprodukter. Så kan godt forstå I andre elsker at læse om det.
  • HVORDAN JEG OPBEVARER MIT MAKEUP | IKEA MALM
    Er der noget bedre end makeup, der er organiseret smukt? Tydeligvis ikke, for der har været mange inde og læse med. Mit makeupbord ser ikke altid så ordentligt ud – men det tager sig nu meget pænt ud på billeder, når det gerne vil. Dette indlæg var fra februar, og jeg tænker at lave en opdateret version, når vi når februar igen.
  • CHANEL | SOLEIL TAN DE CHANEL
    Dette er et indlæg, jeg kan se rigtig mange finder frem til på Google. Der må være noget specielt ved Soleil Tan De Chanel bronzeren, som får folk til at søge på den i vildskab. Jeg har derfor lavet et par indlæg om den, så I læsere forhåbentlig får svar på de spørgsmål, I må have.
  • Hvor shopper jeg? Tarte, ColourPop, Hourglass …
    Dette indlæg har jo faktisk ikke mere end et par måneder på bagen og alligevel har det sneget sig med ind på en femte plads. Det giver også god mening – da jeg deler alle mine tips til de bedste webshops for os stakkels danskere, som stadig mangler en masse mærker her i Danmark.
Hvad med bloggens fremtid?

Nu er det første år gået med blogging og det har været super sjovt. Jeg er glad for alt det, jeg har lært og prøvet. Så mine fremtidige planer er, at holde bloggen så troværdig og spændende som overhovedet muligt. Forhåbentlig bliver det med endnu flere mærker, nye anmeldelser, flere makeuplooks og de bedste tips.
Jeg vil holde fast i at guide jer hen på de gode webshops og fortælle jer ærligt om produkterne, som jeg anmelder. Makeup er sjovt og det skal den her blog også helst være. Et sted, hvor man kan lære lidt nyt, men hvor det ikke skal tages alt for seriøst.

Hvad kunne I godt tænke jer at se mere om i fremtiden? Er der nogle bestemte mærker eller andet?

Til sidst, tusind tak igen fordi I læser med. Det er fantastisk sjovt at blogge og jeg har lært så meget nyt på bare et år. Gad vide hvor jeg så står henne om et år? Det finder vi ud af d. 5. oktober 2017.

Og husk nu, hvis du læser det her og ikke følger mig – så gå ind og følg mig! Jeg lover, at du ikke bliver spammet med ligegyldige ting, men får lov til at se mine nyeste indlæg et par gange om ugen på din skærm.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

5. oktober 2016
/

RIDE OR DIE | makeup tag

Posted in Livsstil

Ride or Die Tag DanmarkHvis du er fan af YouTube, som jeg er, har du nok opdaget dette Ride or Die Tag. Det er startet af Jaclyn Hill og går i al sin simpelhed ud på, at man nævner sit absolutte favoritprodukt i en masse forskellige skønhedskategorier. I kan se hendes video lige her! Jeg er jo ikke den store YouTube-filmer, derfor får I det i stedet på bloggen. For hvad er bedre end at kigge alt sit makeup i gennem og komme frem til de absolut bedste produkter? Især når ens samling konstant har vokseværk (det er jeg vel ikke den eneste der kender til, vel?) Så her kommer mine uundværlige skønhedsprodukter…

Primer | Benefit Porefessional
Den bedste primer til at give en ensartet struktur på huden og skjule porer.

Foundation | Estée Lauder Double Wear Foundation
Denne foundation giver fuld dækning, holder hele dagen og er altid til at stole på.

Concealer | Urban Decay Naked Skin Concealer
I min samling er denne min favorit, let at blende og holder godt. Jeg elsker dog også NARS Radiant Creamy Concealer, men den er jeg desværre løbet tør for.

Face Powder | MAC Mineralize Skinfinish Natural
Den pudder, jeg altid rækker ud efter, når huden skal sættes. Den gør ikke huden alt for mat, men sørger for foundationen bliver hvor den skal.

LÆS OGSÅ: Hvad er mit ansigt værd?!

Under Eye Setting Powder | Laura Mercier Translucent Loose Setting Powder
Ingen tvivl om min favoritpudder til under øjnene. Den sætter alt perfekt – og jeg bruger den faktisk også oftest til resten af ansigtet. Den bedste pudder, jeg nogensinde har prøvet.

Blush | Milani Baked Blush i Luminoso
Jeg er ikke den store blush-person. Men den her smuk og passer til alle slags looks.

Bronzer | Too Faced Chocolate Soleil Bronzer
Virkelig en ride or die bronzer, som er helt perfekt til at give et solbrunt look uden solen. Det er ikke godt, når jeg er ved at løbe tør snart.

Highlighter | TheBalm Mary-Lou Manizer
Når man har mange highlighters, som man elsker at bruge hver dag, er det svært at vælge. Denne blev valgt med udelukkelsesmetoden, da den passer til alt og altid ser fantastisk ud.

LÆS OGSÅ: BECCA HIGHLIGHTERS 

Mascara | Maybelline Lash Sensational Waterproof Mascara
Verdens bedste mascara, som jeg ikke kan leve uden. Den eneste som holder mine vipper bukket hele dagen og giver den flotteste volume.

Lashes | House of Lashes i Featherette
Lækre, dramatiske øjenvipper som stadig ser fine ud på mine ikke alt for store øjne. Desuden et af de bedste øjenvippemærker i mine øjne.

Eyeshadow Palette | Tarte Tartelette in Bloom Palette
Jeg bruger mest single øjenskygger, men en palette som tiltaler mig med sine varme farver og gode kvalitetsøjenskygger er denne. Utroligt nem at skabe mange looks ud fra.

Lipstick | NARS Audacious Lipstick i Brigitte
Den første Audacious Lipstick jeg fik og stadig min favorit. Den perfekte nude/”my lips but better” farve. Desuden er disse læbestifter nogle af de absolutte bedste på markedet.

LÆS OGSÅ: URBAN DECAY | 100 nye læbestifter

Liquid Lip | Dose of Colors Matte Lipstick i Bare With Me
Jeg er ikke den allerstørste fan af liquid lips, men denne er nu ret fantastisk. Desuden er farven spot on!

Lipgloss | MAC Cremesheen Glass i Boy Bait
En god klassiker i min samling og den perfekte nude lipgloss. Stadig den jeg topper de fleste læbestifter med, hvis jeg skal have et lidt mere glossy udseende.

Setting Spray | Urban Decay Chill Makeup Setting Spray
Jeg er stor fan af alle setting sprays fra Urban Decay. Chill er den jeg har i øjeblikket, men jeg elsker også All Nighter, som virkelig får min makeup til at holde.

Perfume | Miss Dior Blooming Bouquet 
Ud af alle mine parfumer dufter den her stadig bedst. Jeg elsker den lette, blomstrende duft. Den er ikke for sød og heller ikke for tung.

LÆS OGSÅ: 5 øjenskygger til øjenlåget, du ikke kan leve uden

Ride or Die Tag Danmark

Puha, sikke mange favoritter man kan have i sin samling. Det har været svært at finde alle de her ting frem, da der jo er en milliard produkter, man elsker. Men egentlig er jeg ret tilfreds med mine valg – det virker også som nogle jeg ville slæbe med på ferie eller ud på en øde ø.

Jeg tagger jer alle sammen, der læser med og har lyst til at lege med. Skriv en kommentar nedenunder, hvis du også har lavet det, så jeg kan læse med. God (solrig) søndag til jer alle!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

11. september 2016
/

VINDEREN AF MIN GIVEAWAY ER…

Posted in Livsstil

Sleek Makeup Highlighting Palette Giveaway

Så er dagen endelig kommet, hvor jeg skulle trække vinderen af min giveaway af de to skønne highlighting paletter fra Sleek Makeup..

Først og fremmest vil jeg sige tuuuuuuuusind mange gange tak for alle jeres deltagelser. Det er så skønt at se, at så mange gider være med. Og tusind tak for alle de søde kommentarer! Jeg ville have besvaret hver og en – men måtte holde en eller anden form for overblik, hvis jeg skulle have en chance for at trække en vinder. Men tak! Det betyder alt for mig, at så mange gider læse med på min lille blog.
Og hvis der er noget, er I altid meget velkomne til at kontakte mig – hvad enten det er ris, ros eller foreslag til indlæg. Så skriv endelig!
Jeg håber, at I der er kommet til vil hænge fast bagefter – det skal I i hvert fald gøre, hvis I elsker makeup.

Men nu til vinderen…..

Random_number

Jeg har brugt random.org til at trække vinderen for mig og vinderen blev

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 09.46.43

Jeg har skrevet en mail til Sus, så hun hurtigst muligt kan få fingrene i disse fine highlighting paletter. Stort tillykke til Sus!

Og igen, tak fordi I deltog. Jeg ville ønske, at jeg kunne have trukket jer alle som vindere.. Men bliv ved med at følge med – for jeg vil lave fremtidige giveaways til jer, som tak for at I læser med.
Ha’ en skøn onsdag!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

24. august 2016
/

10 FACTS OM MIG

Posted in Livsstil

10 facts om mig

Det er min fødselsdag i dag – yay! Så i stedet for at skrive et indlæg om skønhed, tænkte jeg at jeg kunne bruge denne torsdag til at give jer 10 facts om mig, som er fuldstændige tilfældige, men som måske alligevel kan fortælle lidt mere om hvem jeg er som person. Så kender I også mig lidt bedre 🙂

1. Lad os starte med det bedste – jeg er alt for glad for min fødselsdag. Hvis det stod til mig, var det noget der skulle fejres hele ugen op til. Jeg ved ikke hvorfor jeg stadig glæder mig så meget, men jeg tænker det er noget af mit barnlige sind, som er blevet tilbage. Jeg elsker at blive fejret og jeg ELSKER at fejre andre!

2. Jeg bliver 25 år og det skræmmer mig ærligt talt. Wow, havde nok regnet med at være lidt længere i livet end jeg er – men pyt, jeg siger til mig selv at det hele skal ske for at opbygge den person, jeg er og skal blive.

3. Selvom jeg efterhånden har fået ret meget erfaring indenfor makeup og hvordan man lægger det, er jeg en komplet idiot til hår. Jeg er ude af stand til at få det til at ligne det, jeg drømmer om (som er en fyldig sideskilning, der sidder fast af sig selv!!!)

4. Jeg er et kattemenneske – ja, jeg elsker naturligvis de fleste dyr, men jeg er pretty obsessed med katte. Du kan bare spørge alle de nærmeste i min omgangskreds, som konstant tagger mig i katte-relaterede videoer på Facebook. Og ser jeg en kat på gaden, skal jeg absolut prøve at tale med den.

5. Jeg har en klar regel i mit hoved (som også alle mine veninder skal høre på) om, at man ikke kan være besat af to store hobbyer samme tid – feks makeup og mode. Jeg har slet ikke økonomi til det, hvis jeg pludselig også skal til at gå op i tøj – makeup koster så rigeligt i forvejen.

6. Men mode, jeg godt kan lide, er designertasker. Det er et punkt, hvor jeg slet ikke kan forstå man har lyst til at spare. Så selvom jeg har været studerende og fattig hele livet, har jeg da fået samlet mig sammen til 4-5 tasker, som jeg er utroligt glade for. For de fleste af dem skal jeg takke min søde familie for og jeg håber der kommer lidt flere til samling snart. Mere vil have mere – er det ikke sådan?

7. Jeg har været sammen med min kæreste i over 4 år – og det er ret vildt, for det føles slet ikke som så mange år. Men der er sket så meget i begge vores liv, at tiden bare er fløjet afsted. Og nu bor vi i den fineste lille lejlighed helt tæt på universitet, hvor vi begge læser, som er perfekt.

8. Jeg har svært ved at være tilfreds med mine fotografier. På det punkt er jeg virkelig min egen største kritiker, fordi jeg altid kan se fejlene. Men det motiverer mig også til hele tiden at udvikle mig. Og så er der selvfølgelig mine yndlingsbilleder, hvor jeg bare tænker – der ramte jeg det lige perfekt!

9. De eneste sko jeg nogensinde ifører mig er sneakers. Jeg elsker sneakers – de er jo bare det behageligste og matcher alt! Så selvom jeg hvert år drømmer om flotte vinterstøvler eller sandaler, har jeg på en eller anden måde altid kun sneakers i min samling. Og igen, man har ikke råd til specielt mange sneakers på en SU, når man også er makeup hoarder…

10. En af mine yndlingsbøger/film er Harry Potter og jeg så alle filmene over 2 dage i sommerferien sidste år. Min kæreste synes åbenbart det er sjovt, at jeg er en kæmpe fan, så nu elsker jeg at pointere al min viden om de skønne bøger. Det er en lidt mærkelig besættelse, men de har altså bare en virkelig god historie om godt og ondt. Min søde kæreste gav mig endda en malebog med Harry Potter til jul. Nice.

Nu har jeg spist lækker morgenmad og nu vil jeg tage ned og shoppe lidt. Sådan er det at have fri og være alene på ens fødselsdag – så må man gerne! God torsdag til jer alle.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

 

19. maj 2016
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.