fbpx
Browsing Category:

New in (shopping)

GOODIEBOX | The New Yorker

Posted in New in (shopping)

Goodiebox The New Yorker Februar 2018

Reklame

Et lidt forsinket Goodiebox indlæg denne måned – men jeg måtte simpelthen dele denne boks med jer. Det er nemlig en af mine absolut favoritter nogensinde fyldt med de lækreste produkter lige efter mit hoved. Og jeg tror nu også, at I bliver ret vilde med den.

Månedens Goodiebox hedder The New Yorker – og det har jeg selv valgt, hvor man også kun have gået med La Parisienne. Lad os se nærmere på månedens Goodiebox! Og psst, vil I læse om tidligere bokse, så klik lige her!

Goodiebox The New Yorker Februar 2018

Goodiebox The New Yorker

Månedens Goodiebox består af fem produkter, hvor tre er fullsize. Samtidig er tre af dem også makeup-produkter, hvilket altid gør mig lidt ekstra glad! Månedens boks har desuden en værdi af 660 kr. og du kan købe den her for blot 169 kr. inkl. fragt og håndtering (reklamelink).

Der er den lækreste Miqura Premium Bubble Mask (full size) med i månedens boks. Den perfekte detox maske – og jeg elsker allerede Miqura (og sheet masks!). Dette er en af de masker, der bobler op og de er jo generelt ret sjove! Samtidig med den ser sjov ud fjerne den snavs, makeup og rengør huden i dybden. Derudover er der den skønne Origins Ginzing Refreshing Eye Cream, som er den perfekte øjencreme morgenen efter en lidt for lang nat. Den farvekorrigerer nemlig mens den fugter og køler.

Laritzy Nue Palette Goodiebox Laritzy Nue Palette Goodiebox Swatches

LÆS OGSÅ: MORPHE 35O | hos beautybay.com

Benefit Hoola Bronzer er jo en kultklassiker og i denne boks får du en fin sample size på denne, som sikkert vil holde et godt stykke tid. Og helt perfekt at rejse med! Jeg synes stadig det er en af de bedste bronzers på markedet. Og til det helt store produkt i månedens Goodiebox The New Yorker er Laritzy NUE Palette (full size), som faktisk har en værdi på 310 kr. En fin palette med en god blanding af varme farver og der er både matte og shimmery. I kan se swatches af nogle enkelte farver lige nedenfor.

Desuden er der den smukkeste liquid lip, nemlig Manna Kadar Liplocked Priming Gloss Stain i farven Lucky. Den har et lidt (meget) misvisende navn, for jeg troede jo at det ville være en slags lipgloss med svag pigmentering. Men det er det overhovedet ikke – det er en smuk, smuk flydende læbestift. Det kan I nok også fornemme i mit swatch nedenunder.

Manna Kadar Liplocked Priming Gloss Stain Lucky Manna Kadar Liplocked Priming Gloss Stain Lucky Swatches

LÆS OGSÅ: LIQUID LIPSTICKS | mine favoritter

Ja, den var ret lækker denne månedens Goodiebox The New Yorker, ikke? Jeg er altid glad, når der er en del makeupprodukter med. Og så er det skønt, når det er hudplejeprodukter, jeg nemt kan tage med ind i min rutine. Jeg glæder mig mest til at bruge den smukke Manna Kadar Liplocked Priming Gloss Stain og den sjove Miqura Premium Bubble Mask. 

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

1. marts 2018
/

ESSIE Gel Couture Enchanted Collection | eventyrlige forårsfarver!

Posted in New in (shopping)

Essie Gel Couture Enchanted Collection Danmark Swatches

Reklame

Jeg elsker, når jeg får lov til at opleve kollektioner, som er uden for normalen. Når farverne er lidt skæve i forhold til hvad man havde ventet og man bliver overrasket. Sådan har jeg det med denne Essie Gel Couture Enchanted Colletion. Det er næsten forår – alligevel vælger de at gå en helt anden vej med smukke, dybe farver og metalliske gyldne toner. Det er altså ret fedt at blive overrasket og det tror jeg også, at I vil elske. Så læs videre og se alle farverne i deres værdighed.

Essie Gel Couture Enchanted Collection er inspireret af eventyr – hvad enten det er det nærtforstående bryllup mellem Meghan Markle og Prins Harry eller de mere fantasifulde historier om Askepot. Smukke er farverne i hvert fald!

LÆS OGSÅ: ESSIE TREAT LOVE & COLOR | gi’ din negle lidt ekstra kærlighed!

Essie Gel Couture Enchanted Collection Danmark Swatches Essie Gel Couture Enchanted Collection Danmark Swatches

Essie Gel Couture Enchanted Collection

Essie Gel Couture Enchanted Collection er limited edition og er faktisk kun at finde i butikkerne til uge 10. Så hvis du drømmer om nogle af disse farver, må du ikke vente for længe. De kan findes i f.eks. Matas til 109,95 kr. Kollektionen består af seks forskellige farver og med Essie Gel Couture skal man bruge en overlak, som sørger for at man har smuke negle i op til 12 dage uden UV lampe. Der findes ikke meget der er bedre end neglelak, der holder godt – er der?

Kollektionen består som sagt af seks forskellige neglelakker. Matter of Fiction er en smuk sart lyserød med blå undertoner. Princess Charming er en støvet gammelrosa med smukke lilla-undertoner. Daring Damsel er en sart, metallisk champagne-guld. Spellbound er mosgrøn med gyldent glitter igennem lakken, som giver den en smuk effekt. Once Upon a Time er en lyseblå farve med grå undertoner. Good Knight er en dyb maghoni-rød med smuk dybe i farven.

Alle farverne kan I se swatched nedenunder – og alle lakkerne er lagt med to lag. Så fra den lyseste til den mørkeste, dækker de alle neglene super smukt. Jeg er vild med farverne!

LÆS OGSÅ: MAKEUPSAMLING 2018 | hvordan opbevarer jeg mit makeup?

Essie Gel Couture Enchanted Collection Danmark Swatches Essie Gel Couture Enchanted Collection Danmark Swatches

LÆS OGSÅ: CND VINYLUX Glacial Illusion

Er det ikke nogle virkeligt smukke neglelakker? Jeg elsker hvordan Essie Gel Couture Enchanted Collection virkelig gør op med forstillingen om hvordan forårsneglelakker skal se ud og det er skønt at se noget andet – selvom vi går lysere tider i møde. Selvom det virker lidt fjernt lige nu… Og husk, at de kun er i butikkerne til uge 10, så vent ikke for længe med at tjekke dem ud.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

28. februar 2018
/

NARS Spring 2018 | øjenskygger, liquid lips og andre gode sager!

Posted in New in (shopping)

NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow Palette

Reklame

Jeg elsker NARS – det kan jeg lige så godt sige allerede nu! Jeg venter i spænding på deres nye kollektioner, nye foundations og nye øjenskyggepaletter. Jeg har næsten lige snakket lidt om deres nye NARS Natural Radiant Longwear Foundation, som jeg godt kan afsløre allerede er et hit. Og i dag kigger vi så nærmere på lidt af de andre nyheder, som jeg har et ret fint udvalg af. Blandt andet den ultra smukke Narsissist Wanted Eyeshadow Palette.

NARS Spring 2018 skulle meget gerne ramme Sephora lige om lidt – eller måske er de der allerede? Det hele er limited edition, så drømmer man om nogle af produkterne, skal man ikke vente for længe. Og så kan I faktisk allerede finde produkterne hos narscosmetics.eu, hvis det skulle friste.

LÆS OGSÅ: NARS SOFT MATTE COMPLETE CONCEALER

NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow Palette NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow Palette

NARS Spring 2018

Lad os starte med at kigge på de andre ting, som også bliver lanceret ud over paletten. De er nemlig også ret lækre og er produkter, jeg meget hurtigt har forelsket mig i. Der kommer i forårskollektionen to Velvet Shadow Sticks, Lip Covers, en Liquid Blush og en Highlighter Blush. Så I kan nok fornemme på billederne, at jeg faktisk har et rigtig fint udvalg med til jer i dag.

Til læberne kommer der fire Lip Coversalle i meget naturlige og forårsvenlige farver. Jeg har de to farver Embrasse Moi og Summer Fire. Det er en blanding mellem en lip gloss og en flydende læbestift. De er ret pigmenterede uden at være helt pigmenterede og så tørrer de ned til en slags velour-agtig finish. Men meget smukke er de!

Der er to Velvet Shadow Sticks, hvor jeg har den ene af farverne, Frioul. Det er faktisk mit første forsøg med denne slags cremeøjenskygge fra NARS. Jeg blev meget overrasket over farven og konsistensen. Hvor man er vant til at en cremeøjenskygge ofte er super pigementeret, men måske lidt “flad” i farven, har den her enormt meget liv. Måske også derfor de hedder noget med velvet? Smuk er den i hvert fald!

LÆS OGSÅ: NARS NATURAL RADIANT LONGWEAR FOUNDATION | verdens bedste foundation?

Til kinderne kommer der to produkter. Først er der en Liquid Blush, som jeg synes er vanvittig fascinerende i farven Hot Tin Roof. Den er meget pigmenteret og tørrer ned til en mat finish. Men wow, den blender smukt over huden. Man skal nok bruge en del mindre end jeg har gjort i mit swatch nedenunder – men farven er så smuk! I den anden ende af skalaen er der en Highlighting Blush i farven Free Soul, som er en helt lys pink med en masse shimmer. Den er halvt highlighter/halvt blush og farven er selvfølgelig vildt smuk, cremet og lækker. Det er jo NARS Spring 2018!

NARS Spring 2018 Danmark NARS Spring 2018 Danmark Wanted Eyeshadow PaletteNars Narsissit Wanted Palette Danmark

NARSissist Wanted Eyeshadow Palette

Og nu til det, mange af jer nok har ventet på. Den vanvittigt smukke NARSissist Wanted Palette! Jeg er vild med alt i den her fra de varme farver til ultra-pigmenterede high-shimmer øjenskygger. Den er meget anderledes end tidligere NARS paletter jeg har prøvet, som I kan læse om her. Og det er især de meget pigmenterede shimmer-farvers skyld og jeg er VILD med det!

Paletten er formuleret med nye øjenskygger, som skulle være endnu bedre pigmenteret end tidligere. Jeg kan især mærke at shimmer-farverne er anderledes end tidligere. De er blevet mere cremede. Hvilket også vil sige, at de har en tendens til mere fall-out, når man bruger dem. Men hold nu op, de er pigmenterede!

LÆS OGSÅ: NARS Unfiltered I Cheek Palette

Paletten har også et smukt farveudvalg med gode matte farver, som er den perfekte base. Fra helt lyse til de brune til den helt mørkebrune farve kan man næsten skabe alle looks. Og så med en shimmerfarve over hele øjenlåget, har man hurtigt et virkelig smukt look. I kan se swatches nedenunder – så kan I jo selv bedømme, hvad I synes…

Nars Narsissit Wanted Palette Danmark Nars Narsissit Wanted Palette Danmark

LÆS OGSÅ: NARS Loaded Eyeshadow Palette

Hvad tænker I? Er det ikke nogle helt igennem smukke produkter fra denne NARS Spring 2018 kollektion? Jeg er meget forelsket i det hele, og jeg håber snart det rammer Sephora, så I også kan få lov til at se produkterne i virkeligheden. Jeg har ikke skrevet priser på, fordi de ikke var med i pressematerialet. Men I kan få en idé om priserne ved at kigge forbi narscosmetics.euHvilket produkt synes I er smukkest? For mig er det uden tvivl øjenskyggepaletten, som skal følge mig i tykt og tyndt!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

27. februar 2018
/

LOOK FANTASTIC The Beauty Rendezvous

Posted in New in (shopping)

Look Fantastic Beauty Box Februar 2018 Beauty Rendezvous

Reklame

Det er et par måneder siden I sidst har set en Look Fantastic Beauty Box herinde på bloggen – men vi er tilbage! En boks fyldt med lækre skønhedsprodukter, som dukker op en gang om måneden i din postkasse.

Månedens tema er The Beauty Rendezvous og der er knald på det lyserøde tema – nok inspireret af Valentines dag, som jo var her d. 14. februar. Der er en masse hudpleje og et enkelt stykke makeupprodukt.

I kan selv finde en boks her til kun 139 kr. for en måned (reklamelink) og hvis I køber et abonnement til 12 måneder, får man faktisk boksene til kun 126 kr. stykket. Og så kan I læse om en masse tidligere bokse lige her!

Look Fantastic Beauty Box Februar 2018 Beauty Rendezvous

Look Fantastic Beauty Box The Beauty Rendezvous

Månedens boks består af seks produkter, som hovedsagligt er hudplejeprodukter – og endda fra lækre mærker som Elemis og Caudalie.

Lad os starte med Filorga Meso-Mask Smoothing Radiance Mask, som lover at give en masse glød til huden, mens den udvisker rynker og generelt giver huden lidt mere liv. Den lyder super interessant og min hud har altid brug for mere liv. Elemis Pro-Collagen Marine Cream er et af de mest populære produkter fra Elemis og et mærke, som får rigtig meget kærlighed. Det er en super fugtgivende creme, som også kan hjælpe med at give huden mere elasticitet og afhjælpe dybe rynker. Trifle Cosmetics Sublime Lip Scrub er til at eksfoliere tørre læber hvor sukker er blandet med kakaosmør og olier, som både sørger for at få skrubbet de døde hudceller væk mens den fugter godt.

Caudalie Vinosource SOS Thirst Quenching Serum er perfekt til alle os derude, med sart og tør hud (hurra!). Et serum som giver et ekstra fugtboost i de kolde måneder og jeg tror næsten, at alle ville have godt af at bruge den her om vinteren. Bellapierre Shimmer Roll er en fin shimmer, som kan rulles på huden. Jeg er ikke den eneste der kan huske den slags produkter fra ungdommen, vel? Den er champagne farvet og rigtig fin. Til sidst er der Dr. Pawpaw Original Multipurpose Clear Balm, som allerede er et produkt jeg bruger og elsker! Den består af fermenteret papaya, aloe vera og olivenolie. Den kan bruges alle steder, hvor man har brug for fugt! Læber, neglerødder eller tørre områder. Helt fantastisk!

Look Fantastic Beauty Box Februar 2018 Beauty Rendezvous

I kan som sagt finde Look Fantastic Beauty Box her (reklamelink) helt ned til 126 kr. stykket. Og så har du lækre beauty produkter udenfor din dør hver måned. I denne måneds boks er jeg vild med Caudalie Vinosource SOS Thirst Quenching Serum og Dr. Pawpaw Original Multipurpose Balm.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

21. februar 2018
/

NYHEDER I SEPHORA forår 2018 | Nudestix, Guerlain, Winky Lux …

Posted in New in (shopping)

Nyheder i Sephora Forår 2018

Reklame (produkter modtaget i gave)

Jeg har allerede delt lidt nyheder med jer herinde fra NARS og Too Faced – men i dag skal vi kigge nærmere på nogle af de andre spændende brands – hvor der både er nye produkter, men også nogen som er helt nye i Sephora. Blandt andet Winkylux. I bør allerede kunne finde de fleste af de her nyheder i jeres lokale Sephora eller på sephora.dk.

Jeg har bare et lille udvalg til jer af produkter i dag, men jeg synes helt sikkert de fortjener at blive vist frem til verdenen, så I kan se hvad der gemmer sig bag nogle af skønhederne. Så læs med og find ud af mere om nyheder i Sephora forår 2018.

Nyheder i Sephora Forår 2018Nyheder i Sephora Forår 2018

Erborian BB Drops Makeup Add-On “Baby Skin” Effect, 290 kr.

En slags primer, som både kan bruges alene eller under foundation. Den skal hjælpe med at udglatte huden og give en smuk finish. Jeg er lidt forvirret, for den kommer kun i én farve – og den er ret mørk. Jeg sætter mig for at teste den en af de nærmeste dage, for den ser som udgangspunkt alt for mørk ud til mig. Men jeg er vild med idéen!

Marc Jacobs Le Marc Liquid Lip Crayon, 210 kr.

En læbeblyant som på læberne føles som en cremet lipliner, men som lover samme holdbarhed som en flydende læbestift. Den kommer i 10 nuancer, hvor mange af farverne er forholdsvis dybe. Jeg kan godt lide konsistensen og farverne, men jeg er ikke helt sikker på hvor innovativt en læbeblyant er i mine øjne.

Guerlain La Petite Robe Norie Lip Colour Ink, 250 kr.

En flydende læbestift, som kun skal give et pift af farve i første lag. Man kan derefter bygge den op og give den intensitet, som man ønsker. Flasken er super smuk og Guerlain er jo bare virkelig et luksusmærke. Den kommer i 14 farver og kan holde op til 8 timer på læberne.

By Terry Lash-Expert Twist Brush, ca. 265 kr.

Så vidt jeg kan se er denne her ikke lanceret endnu – i hvert fald ikke online. Men en mascara, som man kan personliggøre alt efter ens ønsker. Ønsker man længde, kan man forlænge børsten og ønsker man volume, twister man mascaraen sammen og gør den mere intens. Det er noget jeg har prøvet før hos Too Cool For School.

Nyheder i Sephora Forår 2018Nyheder i Sephora Forår 2018

Fenty Mattemoiselle Plush Lipstick, 150 kr. 

Hey, det her er mit første Fenty produkt. Og at det er en smuk, mørk hot-pink farve gør mig kun endnu mere glad. En let læbestift i 14 farver, hvor farven er mat men uden at være tung på læberne. Jeg er vild med indpakningen, som er lille og elegant.

Lipstick Queen Dating Game, 180 kr.

Lipstick Queen har virkelig innovative læbestifter – og i år er de kommet med en valentines kollektion med fire farver. Alle i smukke lyserøde farver med fuld pigmenteringen, som glider over læberne. Jeg er tosset med farverne og pigmenteringen! Og den lyserøde indpakning!

Winky Lux Glimmer Balm & Flower Balm, 135 kr. 

Winky Lux er et nyt mærke hos Sephora – og deres læbestifter har taget mig med storm. Hovedsagligt fordi de er så uhyggeligt smukke på billeder (som I nok har bemærket på min Instagram…) Den ene er med glitter og den anden med en smuk blomst inde i selve læbestiften. Eller læbepomaden, som det nok mere er. Som I kan se bliver de begge en sart pink på min hud.

Nudestix Nudies All-ver Face Color MatteNudestix Rock'n Roller EyelinerNudestix Nudies All Over Face Color Swathes

Nudestix Nudies All-Over Face Color, 240 kr.

Nok det produkt, jeg er vildest med her! Smukke nye farver fra Nudestix, som laver helt fantastiske produkter til rigtig gode priser. De her kommer i fem farver og man kan bruge dem som man vil. Jeg er tosset Bare Back, som jo er den smukkeste creme-blush, jeg nogensinde har set. Og så var de helt fantastisk bløde og pigmenterede – perfekte som naturlig makeup eller hvis man elsker cremeprodukter i sin rutine.

Nudestix Rock’n Roller Eyeliner

Denne er heller ikke dukket op endnu (online i hvert fald), men det er et koncept jeg mener vi så sidste år fra MAC. En eyeliner, som har en lille rulle man påfører produktet med. Jeg synes den her rulle gør tingene mere komplicerede end en eyeliner i forvejen er, men farverne er så smukke. Den kommer i sort og så to metalliske farver. Den I ser her er Bronze Patina.
Hvad tænker I om nyhederne? Jeg synes altså der er rigtig mange gode ting i mellem! Jeg er så glad for, at vi har Sephora her i Danmark, som faktisk har virkelig mange lækre mærker, som gider komme med deres nyheder til Danmark. Der kommer nemlig også gode ting fra kendte mærker som Kat Von D, Huda Beauty, Becca og Benefit. Så skriv endelig en kommentar, hvis I har forespørgsler på noget – jeg sidder jo med pressematerialet på hånden.

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

18. februar 2018
/
På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.