fbpx

CELESTI BAG | BE BOLD marts

Posted in New in (shopping)

Celesti Bag Marts AnmeldelseSå er det tid til en helt ny måneds “boks” her på bloggen – nemlig CELESTI BAG. Det er et forholdsvis nyt koncept, hvor man hver måned modtager en fin lille makeuppung fyldt med 5-6 produkter. Den koster 159 kr. inkl. fragt og håndtering og I kan købe den lige her!

I de første par måneder havde det været svært at tilmelde sig, fordi de havde meget begrænset pladser. Nu er der dog åbnet op og jeg har modtaget Celesti bag de sidste to måneder. Dette er dog min første anmeldelse på bloggen. Læs mine tanker om den lige her.

Celesti Bag Marts Anmeldelse

CELESTI BAG – Be Bold i Marts

Temaet for denne måned er Be Bold – og det ses nok tydeligt i farvevalget i månedens bag. Ens Celesti bag er desuden sat sammen efter et spørgeskema, man udfylder når man begynder på abonnementet. Derfor er det ikke sikkert, at alle får det samme. Lad os se, hvad jeg har fået denne gang;

Double Dare 2in1 Kit Detox Bubbling Microfiber Mask

To masker i en indpakning – først en boblende maske, som skulle rense og detoxe med naturlige ingredienser og derefter en sheet maske lavet af mikrofiber. Den her vil jeg se frem til at bruge – især med det matchende pandebånd, som jo fungerer perfekt til at undgå hår i ansigtet, når man bruger masker.

Morphe Brushes Individual Eyeshadow i Orchid

En smuk neon-pink øjenskygge fra Morphe. De laver egentlig nogle meget fine øjenskygger og den her virkede godt pigmenteret. Jeg elsker nogle lidt mere specielle farver, da jeg i forvejen har de fleste basisfarver. Men det er måske ikke helt oplagt til en nybegynder.

Trust Fund Beauty That Glo Tho

En highlighter i stick form med et varmt og gyldent skær. Det er faktisk en ret smuk farve, som nemt blender ud og giver en flot glød, man kan bygge videre på med en pudder highlighter. Farven er dog måske en smule for varm og mørk til mig lige nu.

Celesti Bag Marts Anmeldelse

Mannakadar Beauty Paradise Blush

En smuk koral blush med en smule gyldent shimmer i. Dette er en meget populær farve, som også minder om NARS Orgasm. Den er meget pigmenteret og blød i konsistensen. Så forestiller mig den glider let og smukt på kinderne.

Model Co Cosmetics Illusion Lip Liner

En fin nude lip liner, som gled let over huden og var pigmenteret. Den har dog en dut på enden, som indikerer farven er mørkepink – men den er som sagt nude, når man swatcher den. Det er lidt spøjst.

I kan se swatches af farverne lige her.

Celesti Bag Marts Anmeldelse

Dette var min første anmeldelse af Celesti bag og forhåbentlig kommer der mange flere på bloggen. Den koster som sagt kun 159 kr. og så får man en masse makeup, som jeg jo elsker. Jeg havde dog nok håbet på lidt flere større og kendte brands, som jeg kan se der var i de første bags, der kom ud. Disse mærker er i forvejen noget, man allerede finder i mange af de andre månedlige abonnementer – og det er jo lidt uheldigt for mig, som allerede får både Goodiebox og Look Fantastic Beauty Box. Har I prøvet Celesti bag og hvad tænker I om den?

Og pssst,  jeg har en konkurrence på min Instagramprofil lige nu – klik her og tjek det ud! 

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

8. marts 2017
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Ea

    Jeg tilmeldte mig også for nyligt Celesti, og fik som den første “boks” ovennævnte Be Bold samling. Og jeg var ret skuffet… I min var der hverken highlighter eller lipliner, men i stedet en makeup renser i rejsestørrelse fra Clarins og en rigtig dårlig mascara fra Modelco. Jeg tilmeldte mig fordi de reklamere med at være fokuseret på makeup, men alligevel var 2 ud af 5 items hudpleje — og så synes jeg, at Goodiebox gør det meget bedre, særligt nu hvor der er flere og flere fullsized items i boksen. Så jeg har faktisk afmeldt mig igen allerede 🙂

    8. marts 2017 at 09:40
    • Reply JohanneKristensen

      Jeg må give dig lidt ret. Jeg tilmeldte mig også, fordi jeg gerne ville have lidt flere produkter fra mærker, som jeg allerede kender. Hvilket må siges ikke er blevet indfriet endnu. Jeg håber dog, at det ændrer sig til næste boks. Ellers tror jeg måske heller ikke jeg forsætter.
      Men ja, Goodiebox gør det vanvittigt godt i øjeblikket! 😀

      8. marts 2017 at 09:43

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.