fbpx

CHANEL | SOLEIL TAN DE CHANEL

Posted in Anmeldelser

Soleil Tan De Chanel Tan De Soleil DanmarkLad os i dag dedikere et indlæg til cremebronzere og i særdeleshed Soleil Tan De Chanel, som jeg har skrevet lidt om før. Jeg har haft den i ca. halvandet år og er efterhånden blevet ret bekendt med den. Så læs min anmeldelse nedenunder og se andre cremebronzere, jeg også kan anbefale.

Soleil Tan De Chanel Tan De Soleil Danmark

Soleil Tan De Chanel

Jeg lærte denne bronzer at kende gennem Youtube, hvor Jaclyn Hill snakkede utroligt meget om den i sin tid. Hun har faktisk brugt den i en video igen her fornyeligt, hvor jeg igen kom til at tænke på dette produkt.
Jeg har haft min i ca. halvandet år – I kan se den ny og ubrugt lige her, og som I kan se har jeg fået brugt en del, men den er langt fra brugt op. Dog har jeg heller ikke været fan af den hele tiden. For der er ingen tvivl om, at dette er et kvalitetsprodukt, men farven er altså bedst til folk med lidt kulør. Jeg går derfor langt udenom den i vintermånederne, hvor jeg føler mig for bleg til den. Det er hovedsagligt fordi farven er så varm, at den kan være svær at arbejde med, hvis man er meget lys i huden.
Farven er komplet mat, hvilket klart er det nemmeste at arbejde med, når det er en bronzer. Den er skøn at blende ud og fordi den er forholdsvis “tør” i konsistensen, samler ens børste ikke for meget produkt op. Og jeg bruger altid en syntetisk børste til den. Eller min BeautyBlender – men den bruger jeg jo til alt.

Nedenunder kan I se swatches, hvor jeg har sammenlignet den med to andre cremebronzere i min samling. Her kan I se, at Soleil Tan De Chanel er en del varmere end Pro Sculpting Cream fra MAC, men ligner meget Creamy Touch Bronzer fra Nilens Jord. Den fra Nilens Jord har dog shimmer i sig, hvilket gør den lidt svær at arbejde med. Den vil nok være allerbedst som en slags ekstra highlight ovenpå ens bronzer, hvis man gerne vil give den lidt ekstra gas.
Soleil Tan De Chanel Tan De Soleil SwatchSoleil Tan De Chanel Tan De Soleil DanmarkDen kan købes steder, hvor de sælger Chanel makeup – som f.eks. Magasin eller Matas. Og hvis prisen ikke har ændret sig, vil jeg tro den koster omkring 320-350 kr. Det er jo efterhånden halvandet år siden jeg købte min og vi ved jo, at Chanel elsker at sætte deres priser op jævnligt.

Hvis du er vild med creme produkter og mangler den rette bronzer i din samling, vil jeg også anbefale dig at kigge efter Bourjous Bronzing Primer, som plejede at kunne findes hos asos.com eller simpelthen købe en foundation i en mørkere farve. Jeg har hørt rigtig godt om Skin Foundation Stick fra Bobbi Brown, som jeg mener Kim Kardashian og hendes makeupartister bruger. Dette er begge produkter, som jeg virkelig også godt kunne tænke mig i min samling af creme produkter til at give huden den ekstra sommer-glød.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.