fbpx

DET PERFEKTE KAMERA | SONY ALPHA A5100

Posted in Livsstil

blogger kamera sony a alpha 5100 kamera blog makeup dansk blogger danmarkÅh, hvor har jeg drømt om dette kamera længe – det perfekte blogger kamera. Og endelig er det mit! Jeg har fulgt kameraet sammen med nogle af mine yndlings Youtube’er, som ikke er blege for at vise deres perfekte selfies frem. Og det er en af de bærende grunde til, at jeg har ønsket mig dette kamera. For selvom det for nogen kan virke ret tosset at ønske sig et kamera af den ene grund, at den tager virkelig gode billeder af ansigter, betyder det alt for mig – især hvis jeg gerne vil vise min makeup frem på diverse sociale medier – og i særdeleshed her på bloggen.  Og det vil jeg altså gerne…

Jeg har fået kameraet af min kæreste i “julegave” – for det var egentlig meningen vi ville finde noget til hinanden i New York – men jeg så pludselig muligheden for perfekte selfies kombineret med et meget mindre kamera i tasken i New Yorks gader end mit store Canon spejlrefleks. Så jeg fik ham med på ideen om, at det var den perfekte julegave! Det er købt på Kamerahuset’s hjemmeside og jeg fik det på 2 dage. Det var desuden det billigste sted, hvor det kunne købes – det står til 3795 kr. Så ja, det er ikke en lille investering. Men jeg kan godt lide at tage mine fotografier seriøst og derfor synes jeg, det er alle pengene værd.

Grunden til, at dette kamera skiller sig ud, er for det første, at det har en LCD-skærm, som kan vippe 180 grader – det vil sige, at du kan se dig selv, når du tager billedet. Det har også en indbygget “skin softener”, som gør din hud glat og glødende – og det er ret lækkert! Den fedeste effekt ved kameraet er næsten, at den har indbygget WIFI. Det vil sige at du kan overføre dine billeder direkte til mobilen og det er smart. Så slipper man uden om ledninger og en computer som mellemled. Ellers tager det bare virkeligt gode billeder med sine 24,3 mp og optager desuden også i Full-HD.

blogger kamera sony a alpha 5100 kamera blog makeup dansk blogger danmark blogger kamera sony a alpha 5100 kamera blog makeup dansk blogger danmarkHer ses to billeder, som var de første jeg tog med dette kamera. Jeg er vild med hvordan min hud ser ud med “skin softener” effekten – og at min øjenskygge rent faktisk kan ses. Det problem tror jeg nemlig alle beauty-bloggere støder ind i, når de skal tage billeder af deres makeup. Den vil bare aldrig rigtig gengive sig på billeder, som den ser ud i virkeligheden.
Nu er jeg desuden begyndt at tage mine billeder med blitz, hvilket også er med til at gøre highlighteren mere synlig. Der skal helt sikkert nok komme en masse looks de næste par uger – for nu har jeg jo ingen undskyldninger for at lade være.

Hvis I desuden er interesseret i at se nogle virkelig smukke mennesker, deres makeup og dette kamera kan jeg anbefale Desi Perkins, Jaclyn Hill og Carli Bybel, som alle tre bruger dette kamera. Og ellers håber jeg bare, at dette er med til at inspirere jer andre en smule!


Følg med på
logo_b

8. januar 2016
/
Previous Post Next Post

8 Comments

  • Reply Camilla

    Jeg har selv lillesøsteren til dette kamera, nemlig A5000, og det har uden tvivl været et af mine bedste køb til dato. Det var det eneste kamera, jeg havde med mig til Hong Kong og Kina i efteråret, og jeg savnede ikke mit spejlrefleks en eneste gang (:
    http://cammi.dk

    8. januar 2016 at 12:16
    • Reply JohanneKristensen

      Det er så godt at høre – jeg tager det jo med på ferie til New York om 14 dage og jeg håber virkelig at det kan leve op til mit spejlrefleks. Ellers bliver jeg lidt ked af det.
      Men det er jo fantastisk godt og så er det bare en hel del mindre end et spejlrefleks. Måske skulle jeg have investeret i dette først i stedet for et spejlrefleks kamera 🙂

      8. januar 2016 at 13:56
  • Reply Lise Emilia

    Jeg har 5000 udgaven og er også svært glad for den til mine billeder. Faktisk har jeg ikke haft mit spejlrefleks i brug en eneste gang siden jeg købte det. Så dejligt at man kan få så høj kvalitet i sådan en lille fin model 🙂

    8. januar 2016 at 14:04
    • Reply JohanneKristensen

      Hvor er det skønt at høre! Det har den helt perfekte størrelse til at tage med alle steder – nu glæder jeg mig rigtig meget til at få det brugt meget mere! 🙂

      8. januar 2016 at 14:09
  • Reply Nicolaj Nielsen

    Dejligt med fokus på kamera til bloggere 🙂 Har selv testet det, og synes helt klart det kan bruges. Jeg er dog selv på Canon 70D samt GoPro, men prisen er også en anden 🙂

    8. januar 2016 at 14:37
    • Reply JohanneKristensen

      Jeg har også følt, at det har manglet rigtig meget. Jeg har selv skulle være mange hjemmesider og alt for avancerede anmeldelser igennem for at finde frem til et, som bare kan det jeg skal bruge det til. Jeg er jo nok ikke en helt så avanceret fotograf, så det må ikke være for dyrt – og tænker andre bloggere nok er lidt i samme båd som mig 🙂

      8. januar 2016 at 14:41
  • Reply Maja Trier

    Jeg har samme slags og er super glad for det!!
    Men er dog ikke helt så skarp til at bruge det 😉
    Skin softener er det noget man selv skal sætte på?

    9. januar 2016 at 00:06
    • Reply JohanneKristensen

      Det der med kameraer kan også være ret svært at finde ud af 🙂
      Den skin softener er noget du slår til under indstillingerne et sted – men mener at kameraet er sat til det automatisk.
      Ellers vil jeg anbefale at se denne video med Desi Perkins, hvor hun viser lidt om kameraet (selvom det godt kunne være mere dybdegående 🙂 ) https://www.youtube.com/watch?v=X37ehJbwfBk

      9. januar 2016 at 10:56

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.