DUFF LASHES | de smukkeste (danske) falske øjenvipper

Posted in Anmeldelser

Duff LashesJeg har glædet mig til at dele det her indlæg med jer – for jeg er nemlig blevet vildt forelsket! Og det er i Duff Lashes, et dansk mærke, som laver de smukkeste øjenvipper. Ovenover ser I tre par, som I kommer til at se meget mere til i det her indlæg. Så hvis du elsker lange, fyldige og smukke vipper – så må du ikke gå glip af det her indlæg!

REKLAME // modtaget som gave

Duff Lashes

Duff Lashes – falske øjenvipper du ikke kan leve uden

Jeg stiftede selv kendskab til Duff Lashes sidste år – jeg fik nemlig lov til at prøve et par vipper. Jeg var så imponeret over kvaliteten og hvor “naturlige” de var. Naturlige er nok så meget sagt – men de var bløde og nemme at sætte på og føltes behagelige. Samtidig kan man få rigtig mange gange brug ud af dem -jeg har faktisk mine endnu. De ser lidt slidte ud, men de kan godt bruges i en snæver vending.

Der er to slags øjenvippekollektioner at vælge imellem på deres webshop – deres Faux Mink og Premium 3D Faux Mink Collection. Den første er den “billigere” version til 180 kr. pr. par og den anden koster 200 kr. pr. par. Altså ikke den store prisforskel og jeg tror også deres Premium 3D kollektion er det største hit. Det virker nemlig til at de vipper er lavet med endnu større fokus på krydsende hår, som giver ekstra volume og, i mine øjne, ser mere naturlige ud.

Duff LashesDuff Lashes Au Natural

Duff Lashes i Au Natural (Premium 3D)

Dette er mit absolut(!) yndlingspar. Det var det første par, jeg prøvede – og som jeg stadig har liggende inde i skuffen. De her vipper er lange, fluffy og flirtende – men uden at være for voldsomme. Det er det perfekte par til alle os, som måske ikke har de største øjenlåg, men stadig ønsker en masse volume. Parret I ser ovenover har jeg faktisk selv lige købt på webshoppen, fordi jeg måtte have et nyt par. Vil I se dem på, kan I tjekke det her indlæg ud!

Duff Lashes i Sasha Fierce (Premium 3D)

Jeg elsker vipper, som er længere yderst på øjet – de giver en så fin effekt til mine øjne og den her cat-eye effekt. Og derfor vidste jeg også, at jeg måtte teste det her par. Som I kan se på billederne er de her en del mere fyldige end Au Natural – men de har stadig en ret wispy effekt. Jeg elsker hvordan hårene krydser hinanden og rent faktisk ligner øjenvipper… Selvom det nok er de færreste, der render rundt med den slags øjenvipper naturligt.

Duff Lashes Sasha FierceDuff Lashes Monroe

Monroe (Faux Mink)

Ja, jeg har tydeligvis en type, når det kommer til falske vipper. De her er dog alligevel lidt anderledes, da de er mere “spikey” og fyldige end jeg er vant til. Men de vil være ret seje til et mere dramatisk look, hvor man nogen gange har brug for lidt ekstra fylde på øjenvipperne. En masse fylde og dramatik – det skal man jo have i sin samling!

I kan som sagt købe dem på dufflashes.dk og lige nu er der gratis fragt. Jeg bestilte selv mine Au Natural vipper fredag eftermiddag og jeg havde dem med posten mandag morgen. Så der er jo bare noget fantastisk ved at handle på danske webshops! Og så er det jo bare lidt fedt at støtte et mærke, som faktisk følger med tidens trends (se So Kylie vipperne lige her!) og samtidig er dansk. I kan nok fornemme, at jeg er FAN!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.