fbpx

Estée Lauder Set + Refresh Perfecting Makeup Mist

Posted in Anmeldelser

Estee Lauder Set Refresh Mist Spray DanmarkI dag er det blevet tid til et lille indlæg om et fantastisk produkt, jeg har fået lov at prøve fra Estée Lauder. Jeg er selv meget forelsket i min DoubleWear Foundation fra Estée Lauder, som tager titlen som min absolutte favorit foundation. Og nu er de sørme også kommet med en setting og refreshing spray. Spændende!

Estée Lauder Set + Refresh Perfecting Makeup Mist kan bruges både før makeuppen og efter. Det er ikke som sådan en setting spray som f.eks. All Nighter fra Urban Decay (læs mere om den her!), som får makeuppen til at holde længere. Det er i stedet en som hjælper med til først at sætte huden, som f.eks. Photo Finish Primer Water fra Smashbox. Og så kan den også bruges efter makeuppen er lagt, hvis man gerne vil slippe af med det lidt pudrede look, man kan få. Og her er denne setting spray helt fantastisk. Den dufter virkelig skønt og så gør den, hvad den lover. Sprayen kunne godt være en smule finere – så man skal passe på med at være lidt for tæt på ansigtet, når man sprøjter. Men duften er virkelig fantastisk!

Setting sprays har været virkelig populære de sidste par år og der er derfor kommet virkelig mange forskellige versioner på markedet. Jeg tror dog på, at hvis man har én setting spray, hvad enten det er MAC Fix+, Smashbox Photo Finish Primer Water eller denne, så behøver man ikke flere. Men den her står højt på listen, fordi den bare lige er lidt ekstra lækker.

Estee Lauder Set Refresh Mist Spray Danmark

Set + Refresh Perfecting Makeup Mist kan købes fra 5. september i de forskellige butikker, hvor de sælger Estée Lauder.  Den kommer til at koste 250 kr. Så tjek den ud i jeres lokale Matas, når den rammer butikkerne!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

5. august 2016
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.