fbpx

Favoritter fra Januar

Posted in Anmeldelser

Januar_Favoritter_MakeupSå er januar jo slut og det betyder en lille opsamling på de produkter, jeg har brugt allermest i løbet af denne kolde og lidt kedelige måned.
Jeg elsker at lave disse favoritter, for det giver mig selv et bedre overblik over hvilke produkter, jeg virkelig elsker og hvilke, der til tider bliver glemt.

Nars_Audacious_Lipstick_Mac_Chatterbox_Læbestift

MAC – Læbestift Chatterbox & NARS – Audacious Lipstick i Vanessa

NARS Audacious Lipstick i farven Vanessa er jo lige blevet nævnt i mit indlæg om disse fantastiske læbestifter. Og dette er virkelig en farve, jeg elsker at bruge til hverdag, når det bare skal være simpelt. Den er en flot “nude” lyserød farve på mine læber.

Kan købes på NARSCOSMETICS.EU eller HQHAIR.COM til ca. 250 kr.

MAC Læbestift i farven Chatterbox er en ny favorit hos mig. MAC har en del forskellige finishes, hvor denne farve er i Amplified Creme. Det er blevet min yndlings finish, da den har en god dækevne, men ikke udtørrer læberne. Chatterbox er den perfekte pink, som skinner igennem uden det bliver for voldsomt.

Kan købes på MACCOSMETICS.DK eller steder, hvor de forhandler MAC til 165 kr.

Loreal_True_Match_Mac_Creme_Bronzer

MAC Pro Sculpting Creme & Loreal True Match

MAC Pro Sculpting Cream er en creme bronzer, som vist er limited edition. Den er i hvert fald ikke til at finde på MACs hjemmeside.
Denne har virkelig været en favorit i januar, da jeg er blevet vild med creme-contouring. Det er simpelthen så dejligt nemt – påfør med en syntetisk børste under kindbenene og i de yderste kanter af panden – bom, du er færdig. Jeg plejer desuden at sætte det med en bronzer i pudderformat – bare så jeg ved det holder hele dagen.

Da denne er limited edition er den ikke lige til at købe. Dog kan jeg anbefale Soleil Tan De Chanel, som jeg omtaler her og ellers har jeg også hørt rigtig godt om Bourjois Bronzing Primer, som kan købes på ASOS.COM til ca. 96 kr.

Loreal True Match er blevet en af mine yndlings foundations og så er det jo skønt, at den ikke koster en formue. Den har en god dækevne og holder hele dagen. Det er jo egentlig alt, man kan lede efter i en foundation. Præcis denne her kan jeg godt lide om vinteren, hvor jeg ikke ønsker at være så “glowy” som om sommeren. Jeg har den i farven Rose Vanilla.

Den kan købes i Matas for ca. 116 kr. Jeg går dog altid efter den slags produkter, når der er tilbud.

Becca_Highlighter_Opal

Becca Shimmering Skin Perfector i Opal

Becca Shimmering Skin Perfector i farven Opal er en af mine yndlings highlightere.
Ved at følge denne blog kommer man nok hurtigt til at få det indtryk, at jeg er besat af highlightere. Og ja, jeg elsker dem i alle farver – tror det er glimmeret, der tiltrækker mig?
Men denne skønne sag fra Becca er noget for sig. Det er ikke et mærke, som er kendt af særligt mange danskere og den er også købt på en engelsk hjemmeside. Farven Opal er en gylden farve, som på min hud bliver en forholdsvis mørk highlighter. Det gør dog ikke noget, hvis jeg går efter et lidt mere “bronzed” look.

Den kan købes på SPACENK.CO.UK til ca. 300 kr. Jeg drømmer også om denne highlighter i farven Moonstone, som passer bedre til lys hud.

Mac_blush_eye_shadow

MAC Blush i Harmony og Margin, samt MAC Øjenskygger i Mylar, Blanc Type og Shroom

MAC Powder Blush i Harmony og Margin. Jeg eeeeelsker de her to farver sammen. Jeg bruger rent faktisk Harmony til contour. En fantastisk farve til netop dette, da den ikke har en orange undertone. Samtidig er den ret billig, når man køber den som refill.
Så er der Margin, som er den her perfekte “bronzing” blush, hvis man kan kalde den det. Den er gylden med en del glimmer, men den ser super flot ud, hvis man igen går efter et “bronzed” look. Det er åbenbart januars tema for makeup. Det er jo skønt!

MAC Powder Blush kan købes på MACCOSMETICS.DK eller steder, hvor de forhandler MAC til 195 kr. (hvis du køber den som refill koster den kun 135 kr.)

MAC Eye Shadow i farverne Mylar, Blanc Type og Shroom er forholdsvis nye i min kollektion, men jeg elsker de her tre lyse farver. De er alle tre perfekte til at highlighte under øjenbrynet og i det inderste hjørne af øjet. Samtidig elsker jeg at lægge dem på øjenlåget, hvis jeg laver et smokey eye. Blanc Type er helt mat, mens Mylar har en smule shine, dog uden glimmer og Shroom er den mest glitrende af farverne. Derfor er de så gode at kombinere.

MAC Eye Shadow kan købes på MACCOSMETICS.DK eller steder, hvor de forhandler MAC til 150 kr. (hvis du køber dem som refill koster de kun 100 kr. stykket)

Så fik jeg rundet månedens favoritter. Jeg er allerede spændt på at se, hvad februar vil bringe efter indkøb af både ny foundation og creme bronzer. Mon ikke der bliver skabt nogle nye favoritter.

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.