fbpx

Skønhedsfavoritterne fra NOVEMBER

Posted in Anmeldelser

Favoritter November Biotherm Loreal NARS MAC ErborianMånederne flyver afsted og november er allerede slut. Er jeg den eneste, der synes tiden går alt for stærkt? Den næste måned står for mit vedkommende på julehygge og eksamenslæsning. Der bliver i virkeligheden nok mest af det sidste. Men det er en lækker tid vi går i møde – og glæd jer til nogle julemakeuplooks og en enkelt eller to give aways, som jeg deler med jer i løbet af december.

Men nu til favoritterne fra november – som er en god lille håndfuld produkter, som jeg har været helt forelskede i. Jeg føler selv, at jeg er blevet bedre til at kigge rundt i min samling og finde frem til produkter, jeg ellers havde glemt. Og faktisk er tre af favoritterne netop sådan nogle produkter. Så læs med, hvis du vil se mine favoritter fra november måned!

Favoritter November Biotherm Loreal NARS MAC Erborian

Skønhedsfavoritterne fra november

Lad os starte med de to ting, som ikke er makeupprodukter. Det kan godt være, at der kun er to ting – men begge er produkter, som har imponeret mig rigtig meget.

Biotherm Life Plankton Maske er en ny fugtighedsmaske hos Biotherm. Jeg var heldig og var med til at høre lidt nærmere om denne maske hos Magasin og den består af det specielle life plankton, som også findes i nogle af deres andre produkter. Det er en natmaske, som man påfører inden man går i seng og så giver huden en masse næring og fugt i løbet af natten. Den er super let på huden og synker hurtigt ind. Jeg prøver at bruge den et par gange om ugen og jeg føler allerede, at min hud er blevet mere gennemfugtet.

Erborian Camellia for Lips Mask er også en maske – bare til læberne. Har faktisk lige skrevet lidt om den i det her indlæg og jeg synes den er fantastisk. Jeg tager et godt tykt lag på om aftenen og så vågner jeg med fugtede, lækre læber. Den har virkelig været min redning i den her måned, hvor vejret er skiftet så meget. Den kan forresten købes i Sephora.

Og nu til makeupprodukterne, som jeg har været hele vilde med i november..

L’oreal True Match Foundation er en gammel klassiker i min samling, som jeg helt havde glemt. Faktisk tror jeg aldrig, at jeg har vist den så meget kærlighed før. Men nu er det en anden sag. Jeg er vild med den naturlige finish og dækkeevne, den giver. Den ser så naturlig ud og holder hele dagen på min hud. L’oreal laver mange skønne foundations og hvis du ikke har prøvet noget fra dem endnu, så gør det!

NARS Velvet Lip Glide i Playpen er en ny lancering fra NARS. Det kan vel bedst beskrives som en flydende læbestift, som tørrer til en satin finish. Farven er så smuk og jeg elsker det simple i at kunne smide den på læberne som en lipgloss og man slipper for de her ekstremt tørre læber, som er så populære i tiden. Den skulle også meget gerne kunne findes i Sephora.

MAC Lip Pencil i Subculture er den perfekte base under den ovennævnte Playpen fra NARS. Subculture er en smule mørkere, men sørger for at holde på farven lidt længere. De to sammen er den perfekte hverdags læbefarve. Og noget som absolut passer til alt!

MAC Dazzleshadow i Boom Boom Room er den sidste ting, som skal nævnes i denne omgang. Jeg har en del af disse Dazzleshadow liggende ubrugte og hvilken skam. Det er de smukkeste glitterøjenskygger, som minder meget om f.eks. Urban Decay Moondust. Den her i Boom Boom Room er den her seje farve, som skifter mellem rød og blå med en duochrome effekt. Jeg bruger den under en hvid eller sort base, som får farven til at “poppe”.

Favoritter November Biotherm Loreal NARS MAC Erborian

Så nåede vi igennem favoritterne fra november måned. Der var ikke så mange – men de er alle ret fantastiske. Især er jeg stolt over, at have fundet produkter frem i min samling, som jeg ikke har givet kærlighed nok til før. Det bør jeg nok være bedre til. Selvom nye produkter selvfølgelig også altid er velkomne 😉 God 1. december – jeg håber I får en skøn måned!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

1. december 2016
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.