fbpx

FERSKEN FARVER TIL FORÅRET

Posted in Guide

Fersken farver til foråret med Colourpop, Benefit, Gerard, Too Faced og Max FactorJeg er nok næppe den eneste der har opdaget hvor fantastisk vejret har været de sidste par dage. Næsten så fantastisk, at jeg helt glemmer at få blogget. Vi ved jo, at vi skal nyde det mens det er her. Og hvad er så bedre end at dele fersken farver til foråret med lækre produkter fra Too Faced, ColourPop og Laura Geller?

Jeg er selv utroligt vild med lyse fersken- og lyserøde toner i foråret og sommeren. Det passer perfekt sammen med de lysere dage. Og det er faktisk farver, som jeg synes både matcher en lys og mørk hudtone. Så her er forhåbentlig noget for jer alle!

Fersken farver til foråret med Colourpop, Benefit, Gerard, Too Faced og Max Factor

Fersken farvet til foråret – lad solen skinne!

Jeg har som sagt fundet disse fersken farver til foråret. Dem har jeg fundet ved at rode lidt rundt i min samling – og tænke lidt over hvilke produkter, jeg ikke selv kan få nok af!

Too Faced Sweet Peach Palette

Den her palette måtte jeg nævne – den har jo både farvetonerne og duften af fersken. Jeg er stadig utroligt vild med den her palette, som ofte bliver fundet frem, hvis jeg skal lave et hverdagslook. I kan læse min anmeldelse af den lige her og se swatches af alle farverne! I kan købe Too Faced i Sephora.

Laura Geller Baked Gelato Swirl Illuminator i Ballerina

Den fineste lyserøde og varme highlighter. Laura Geller er meget omtalt for sine highlightere – og det forstår man godt, når man får sådan en her i hånden. Selvom indpakningen ikke ser ud af meget, er det en utrolig kvalitetshighlighter. Den er desværre stadig en smule for mørk til mig, men så elsker jeg at bruge den som øjenskygge. I kan købe den her hos beautybay.com

Benefit Galifornia Blush

Den nyeste blush fra Benefit skriger på forår (og sommer). Den er nemlig inspireret af 70’ernes Californien og består af det smukkeste mønster i guld og fersken toner. Designet er næsten så smukt, at man ikke vil bruge den. Men den har en virkelig smuk farve, som giver en lækker glød til kinderne. Perfekt til foråret. Benefit kan købes i Sephora.

Fersken farver til foråret med Colourpop, Benefit, Gerard, Too Faced og Max FactorFersken farver til foråret med Colourpop, Benefit, Gerard, Too Faced og Max Factor

Max Factor Velvet Matte Læbestift i 10 – Sunkiss

Matte læbestifter tror jeg simpelthen ikke helt, vi er færdige med endnu. Og dette er et virkelig godt bud på en smuk, fersken farvet læbestift. Den er godt pigmenteret og glider let over huden. Samtidig er den jo budgetvenlig, så næsten alle kan være med. Den kan købes i Matas eller matas.dk

Colourpop Ultra Metallic Lip i Flitter

Jeg måtte tage den her med – også selvom den ikke kun er fersken. Den er vel nærmest læbeproduktet, der matcher til Benefit Galifornia blush. Den er nemlig fersken med gyldne undertoner. Det er et meget specielt læbeprodukt – men den fungerer fantastisk ovenpå en anden læbestift som et ekstra pop. Den kan købes hos colourpop.com (læs min guide til at handle derinde lige her!)

Gerard Cosmetics Hydra Matte Liquid Lipstick i Adam & Eve

Når jeg havde gang i læbeprodukterne, måtte jeg også have en fersken-nude farve med. Og der er den her fra Gerard Cosmetics et godt bud. Den helt lyse fersken-farvede nude kan være svær at bruge, men får man det til at fungerer, ser det simpelthen så godt ud! Disse tørrer desuden helt mat. I kan købe den her hos beautybay.com 

Her kan I se swatches af de smukke fersken farver til foråret, jeg har nævnt i det her indlæg.

Fersken farver til foråret med Colourpop, Benefit, Gerard, Too Faced og Max Factor - swatchesFersken farver til foråret med Colourpop, Benefit, Gerard, Too Faced og Max Factor

Det er svært at undgå at blive i godt humør af al det solskin og varme, er det ikke? Det er i hvert fald et perfekt tidspunkt at finde fersken farver til foråret frem. Og jeg håber naturligvis I kan bruge mine råd til noget!
Har I selv nogle favoritter I finder frem, når foråret rammer?

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.