Mine bedste tips til festklar hud | HUDPLEJE

Posted in Guide

Hudpleje Jurlique Yes To Biotherm MAC Foreo DanmarkJulen nærmer sig med hastige skridt – og det samme gør juleaften, måske de sidste julefrokoster og nytårsaften. Så her kommer mine bedste tips til en festklar hud og her er selvfølgelig fokus på hudpleje. Jeg gennemgår de trin, som jeg selv tager, hvis jeg vil have en smuk, gennemfugtet hud.

Jeg lider selv af ret tør hud, som jo kan være en virkelig svær base for makeuppen. Det kan virkelig lægge sig ovenpå huden og se tør og kaget ud. Men jeg har efterhånden fundet vejen udenom det med en masse hudpleje – så her kommer mine tips!

LÆS OGSÅ: 3 hudpleje produkter, der har skuffet migHudpleje Jurlique Yes To Biotherm MAC Foreo Danmark Hudpleje Jurlique Yes To Biotherm MAC Foreo Danmark
Festklar hud med disse hudpleje tips

Det meste af mine forberedelser starter dagen før (ja okay, aftenen før!). Jeg starter med at rense min hud godt igennem – især hvis jeg har haft makeup på. Jeg er blevet så forelsket i min FOREO Luna Mini 2, som renser huden godt i dybden uden at være for hård. Jeg bruger den ofte sammen med Philosophy Purity One Step Cleanser, som renser godt uden at være for udtørrende.

Herefter bruger jeg en af mine favorit masker Origins Clear Improvement Mask, som er en god base for at rense godt ud i porerne og generelt komme uren hud til livs. Jeg bruger ikke den her alt for ofte, da den er lidt hård ved min sarte hud. Men den efterlader huden så lækker og ren! Når jeg har renset den af med vand, sprøjter jeg mit ansigt et par gange med Jurlique Rosewater Balancing Mist, som dufter så skønt og virker beroligende på huden. Generelt sprøjter jeg med denne hver gang jeg får chancen. Den fungerer virkelig godt til min hud og giver lige et skud ekstra energi til huden.

LÆS OGSÅ: BLACK FRIDAY hos lookfantastic.dk

Efter masken renser jeg godt af med et skin tonic lignende produkt. Jeg er begyndt at bruge Yes to Grapefruit Rejuvenating Facial Wipes eller Yes To Tomatoes Detoxifying Charcoal Face Wipes  som et rensende produkt. Jeg er vild med følelsen af disse wipes og føler virkelig de renser godt i dybden. Tør dog ikke love mirakler endnu, da jeg ikke har brugt dem i så lang tid endnu. Men de føles så lækre!

Når huden er renset godt af er jeg kommet til aftenens sidste trin – nemlig en god overnight maske. Jeg er vild med Biotherm Life Plankton Mask, som giver en masse fugt og en virkelig fin glød til huden dagen efter.
Til læberne bruger jeg en god scrub – som f.eks. LUSH Lip Scrub og så min absolut favorit lip treatment fra Erborian.

Hudpleje Jurlique Yes To Biotherm MAC Foreo Danmark Hudpleje Jurlique Yes To Biotherm MAC Foreo Danmark

Festklar hud på dagen

Når jeg vågner op dagen efter har jeg forhåbentlig en ret pæn, gennemfugtet hud. Så bruger jeg min normale hudplejerutine – og sørger for, at det trækker godt ind i huden. Så venter altid en halv times tid med makeuppen. Jeg har forresten skrevet meget mere om min hudpleje rutine lige her!

Men hvis jeg skal komme med to gode tips til sidst, er det en god primer og en fugtspray. Gerne en primer, som passer til din hud. Jeg er vild med denne Make Up For Ever Step 1 Hydrating Primer, som giver min hud en god, gennemfugtet base. Og selvfølgelig min Benefit Porefessionel, som jeg bruger næsten hver gang, jeg lægger min makeup.
Desuden har jeg altid min MAC Fix + i hånden, når jeg lægger min makeup. Jeg bruger den gerne mellem hvert lag, så jeg er sikker på, at makeuppen blender ind og giver mig den mest naturlige finish som overhovedet muligt.

Jeg håber, at I kunne bruge mine råd til lidt. Der er en helt del at tage fat i – men det tror jeg rigtig mange af os kender til. Man lærer vel sine yndlingsprodukter at kende! Nu vil jeg tage ned til min mor, hvor jeg tager på juleferie sammen med min kæreste. Jeg håber I alle får en skøn jul!

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.