fbpx

GERARD COSMETICS Hydra Matte Liquid Lipsticks

Posted in Anmeldelser

Gerard Cosmetics Hydra Matte Liquid Lipsticks BeautyBay DanmarkVi mangler lidt nye makeupprodukter her på bloggen – så jeg må hellere dele mine nye Gerard Cosmetics Hydra Matte Liquid Lipsticks med jer. For hvis der er noget jeg aldrig kan få nok af, er det nye liquid lipsticks. Jeg bliver nødt til at prøve dem alle, før jeg kan finde min absolutte favorit.

Men læs med her, hvis du gerne vil se lidt nærmere på disse Gerard Cosmetics Hydra Matte læbestifter og lære lidt mere om dem. Jeg har købt dem hos Beautybay.com til ca. 105 kr. stykket. Det er nogle billige liquid lipsticks og der er et kæmpe udvalg af farver.

LÆS OGSÅ: OFRA COSMETICS Long Lasting Liquid LipstickGerard Cosmetics Hydra Matte Liquid Lipsticks BeautyBay Danmark
Gerard Cosmetics Hydra Matte Liquid Lipsticks

Jeg er altid på jagt efter nye liquid lipsticks. Alle brands er efterhånden kommet ud med deres eget bud på dem og de findes virkelig i alle prisklasser. Disse fra Gerard Cosmetics er nogle af de ældre og billigere på markedet. De var ikke de helt første, men de var hurtige til at hoppe med på trenden. For der er jo ingen tvivl om, at alle vil have helt matte læber lige nu og jeg har svært ved at forestille mig, at det ændre sig lige foreløbigt.
Fordelen ved disse liquid lipsticks er, at de tørrer helt mat. På den måde holder de længere på læberne og kan holde til meget mere end en cremet læbestift kan. Til gengæld skal man så også leve med tørre læber, som til tider kan føles lidt ubehagelige.

Gerard Cosmetics Hydra Matte er en let og meget flydende liquid lipstick. Den tørrer super hurtigt på læberne og efterlader det her perfekte matte look. Det der dog er ulempen ved, at de er så tynde i konsistensen er, at de ikke er helt så pigmenterede. Nogle gange kræver de mere end et lag og så begynder det at blive problematisk for dem at tørre og ligge ordentligt.

LÆS OGSÅ: LIQUID LIPSTICKS | mine favoritter

Farverne er dog smukke. Man kan finde alt fra helt lyse nudes til de både mørkere og vildere farver. Som I kan se på mine swatches nedenunder i farverne Adam & Eve, Serenity, Ballet Slippers, West Coast og Coachella lægger de virkelig pænt. Dog ville jeg ønske en farve som Serenity og især Ballet Slippers var en smule mere pigmenteret.

Gerard Cosmetics Hydra Matte Liquid Lipsticks BeautyBay Danmark Gerard Cosmetics Hydra Matte Liquid Lipsticks BeautyBay Danmark

Disse kan som sagt findes hos Beautybay.com og det sker faktisk til tider, at der er tilbud på dem. Men til 105 kr. får man også en god liquid lipstick, som bliver hvor den skal og findes i en masse flotte farver. Dog mangler jeg den ekstra pigmentering, så helt mine favoritter bliver de altså ikke. Hvilke liquid lipsticks er jeres favoritter?

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Indlægget indeholder affiliate links

29. november 2016
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.