fbpx

GIGI HADID x MAYBELLINE | lever kollektionen op til hypen?

Posted in Anmeldelser

Gigi Hadid x Maybelline Danmark

Reklame

Jeg tror ikke det er gået manges næse forbi, at den ultrasmukke supermodel, Gigi Hadid har teamet op med Maybelline og leveret måske årets smukkeste kollektion. Gigi Hadid x Maybelline består af både en West Coast Glow og en East Coast Glam samt den famøse Jetsetter Palette, som jeg også kommer med min anmeldelse af. Så lever den her kollektion så op til hypen? Læs med og find ud af det!

Gigi Hadid x Maybelline DanmarkGigi Hadid x Maybelline Danmark

Gigi Hadid x Maybelline

Kollektionen består som sagt af to forskellige “kollektioner” – en East Coast Glam, hvor skriften på produkterne er en holografisk sølv og West Coast Glow, hvor skriften er en varm guld. En fin måde at adskille produkterne på og giver altså lidt ekstra til den i forvejen smukke, nude indpakning. I kollektionerne finder man så lidt forskelligt som læbestifter, lip liners, flydende highlightere, mascara og tinted primers. Selvfølgelig ud over Jetsetter Palette, som rigtig mange har en holdning til!

Mange har beklaget sig over kollektionens pris. Men så vidt jeg kan se, bliver det meste altså solgt til almindelige Maybelline priser, hvor en læbestift koster 109,95 kr. og en mascara til 169,95 kr. Jetsetter Palette er det dyreste produkt og den koster da også 449,95 kr., hvilket måske er liiiiige lovligt meget for en  palette af den kaliber. Jeg forstår ikke helt hvorfor den er blevet så dyr – for det er lidt en skam. Det holder sikkert rigtig mange tilbage for at købe den, og det forstår jeg godt!

Det her er en limited edition kollektion – så når den er udsolgt, er den udsolgt! Så er der noget du gerne vil prøve, så skal du ikke vente for længe. I kan finde det hele hos matas.dk (reklamelink)

Gigi Hadid x Maybelline Danmark LipsticksGigi Hadid x Maybelline Danmark Lipliners

Gigi Hadid x Maybelline Lipsticks + Liplinere

Lad os dog starte med læbeprodukterne, som næsten var en vinder i mine øjne inden jeg så dem. For hvis der er noget Maybelline kan, så er det altså at lave læbestifter. Og jeg blev ikke skuffet! Super cremede, pigmenterede læbestifter. Jeg har fire af dem – og der kommer i alt seks farver. Jeg har to fra East Coast Glam – Taura og Erin. Og to fra West Coast Glow – Khair og Lani. Der følger matchende lipliners med og I kan se mine swatches nedenunder her.

Gigi Hadid x Maybelline SwatchesGigi Hadid x Maybelline DanmarkGigi Hadid x Maybelline Liquid Strobe Rose Gold

Gigi Hadid x Maybelline – produkter til ansigtet

Udover de smukke læbestifter finder man blandt andet to Tinted Primer. De kommer i to farver – en lys og en medium-deep, som findes i hver deres kollektion. Det samme gælder Strobing Liquid, som jeg har i farven Rose Gold – men som også kommer i en holografisk farve, som jeg faktisk enormt gerne vil se i virkeligheden. Det er nogle super lette flydende highlightere, som blender ud til den perfekte glow.

Desuden kommer der også to eyelinere, Gel Eyeliner – en i nude og en i sort. Jeg har dog desværre ingen af dem. Jeg har dog den ene af de specielle mascaraer, nemlig Fiber Mascara, som er en mascara med to ender. En med fibre til at gøre vipperne længere og en til at gøre dem helt sorte. Den anden mascara i kollektionen er Wing Mascara. Jeg elsker Maybelline og deres mascaraer og de laver faktisk min absolut favorit mascara (læs hvilken en her!). Desuden kommer der også en lille øjenskyggepalette, Eye Contour Palette med fem kold-tonede øjenskygger.

Gigi Hadid x Maybelline Jetsetter Palette Danmark

Gigi Hadid x Maybelline Jetsetter Palette

Det nok mest omtalte produkt i kollektionen – hvad enten det er for noget godt eller skidt. Jetsetter Palette er en alt-i-en palette med både concealer, øjenskygger, læbefarver og highlighter – og alt derimellem. Der er to concealer farver, to læbefarver, fire øjenskygger og en blush, bronzer og highlighter. Samtidig får man to børster – en til øjnene og en til ansigtet og så er der en mini Colossal Volum’ Express Mascara. Den her palette har som sagt en pris på 449,95 kr. – altså mere end de fleste high-end paletter fra f.eks. Urban Decay.

Efter at have læst folks anmeldelser var mine forventninger meget små – og det er nogen gange en god måde at gå ind i tingene på. Jeg synes nemlig slet ikke den her palette var så slem, som jeg var kommet til at forvente. Øjenskyggerne var for eksempel alle godt pigmenterede og bløde. Det er nogen gange mere end hvad man får i meget dyrere paletter. Desuden er der en VANVITTIGT smuk highlighter!
Concealer og læbeprodukter er måske ikke noget der får mig op at køre, men de virker på ingen måde dårlige. Læbefarverne har faktisk nogle ret fine farver, synes jeg.

I kan se mine swatches nedenunder og bedømme selv. Jeg synes i hvert fald den har fået lidt hård medfart – men det skyldes nok den lidt for høje pris desværre.

Gigi Hadid x Maybelline Swatches Gigi Hadid x Maybelline Swatches

LÆS OGSÅ: Hvad er der i min rejsemakeuptaske!? BEAUTY ESSENTIALS

Jeg kan helt blankt indrømme – jeg er lidt forelsket i den her kollektion. Indpakningen er super smuk og der er nogle rigtig skønne produkter, jeg sagtens kan forestille mig at få brugt en del. Og så elsker jeg at et mærke som Maybelline tør springe ud i noget lidt andet og kaste sig ud i det her med samarbejder.

Hvad tænker I om den her kollektion? Og skal I have nogle af produkterne?

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Camillia

    Virkelig lækre produkter! Jeg skal helt klart prøve en af læbestiferne <3

    17. november 2017 at 12:30
    • Reply JohanneKristensen

      Det synes jeg helt sikker du skal! De er virkelig skønne. Maybelliner er så gode til at lave læbestifter 🙌🏻

      19. november 2017 at 08:43

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.