fbpx

Hårprodukter til mellemlangt hår

Posted in Anmeldelser

hårprodukter_til_mellem_langt_kort_hår_blog_anmeldelseHer er et lille indlæg om de hårprodukter, jeg (hovedsagligt) har taget i brug efter jeg er blevet klippet. Mit hovedfokus har været at få godt med fylde og tekstur – især fordi mit hår af natur er utrolig glat og ikke særlig interessant. Så her nævner jeg lige 5 produkter, som jeg er blevet ret så glade for.
Og så lige en lille hurtig undskyldning for at der nok ikke bliver så meget aktivitet herinde de næste par ugers tid. Jeg læser ret intenst til eksamen samtidig med jeg arbejder mere end fuldtid. Så meget for juleferie, ikke?

hårprodukter_til_mellem_langt_kort_hår_blog_anmeldelse hårprodukter_til_mellem_langt_kort_hår_blog_anmeldelseJohn Master Organics Sea Mist, som er en saltvandspray jeg har haft virkelig længe. Jeg har aldrig rigtig kunne få den til at virke i mit lange hår – men nu hvor det er blevet en hel del kortere og har flere lag, virker den her fantastisk til at sprøjte i ens våde hår og så føntørre håret med hovedet ned af. Den giver en masse tekstur, hvilket jeg elsker. Samtidig er den ikke for udtørrende, hvilket er et kæmpe plus. Den er også super god at bruge før man krøller hår. Jeg har købt min hos BeautyCos.

Lee Stafford My Big Fat Texturized Hair Super Spray er en slags hårspray i mudderform, som man skal ryste inden man bruger. Den er lidt speciel og kan være ret klistret, så man skal passe på med at sprøjte for tæt på ens hår. Men når man lige lærer at bruge den virker den som en super god holdbar hårspray, som virkelig kan være med til at give ens hår fylde. Jeg har købt min hos Magasin

Original Sprout Tahitian Hair Oil  er en kokoshårolie, som jeg har købt fornyeligt. Jeg er konstant på jagt efter en god hårolie, som gør mine spidser bløde og lidt sundere at se på – men som ikke er for tung for mit hår. Denne virker rigtig godt – men lige nu er mine hårspidser også virkelig sunde. Den dufter utrolig meget af kokos, hvilket måske ikke er min yndlingsduft, men den forsvinder heldigvis hurtigt. Til gengæld får man virkelig meget for pengene, da der er hele 118 ml i. Jeg har købt min hos BeautyCos

Paul Mitchell Extra-Body Daily Boost er en slags hårspray, som giver ens hår mere volume. Man bruger den i vådt hår og så bliver den aktiveret af varmen, når man føntørrer håret. Mangler stadig helt at gennemskue hvor meget man præcis skal bruge af den her, især fordi det er i en spray form. Men den giver en god del volume og håret bliver ikke fedtet eller stift af den. Jeg har købt den hos BeautyCos.

Magic Volumer er en simpel hår-touperings børste. Før i tiden har jeg altid brugt en kam, men det gik pludselig op for mig, at man kunne få børster som denne til at toupere håret med – og det er jo den allerbedste form for volume. Det er måske ikke super sundt for håret, derfor gør jeg det kun en gang i mellem. Denne er (også) købt hos BeautyCos.

hårprodukter_til_mellem_langt_kort_hår_blog_anmeldelse hårprodukter_til_mellem_langt_kort_hår_blog_anmeldelseJeg håber, at det har givet lidt inspiration til nogle af jer derude – for det kan være noget af en jagt at finde produkter, som rent faktisk virker.
Et godt lille fif, som jeg bruger, er at gå ind på Sephora.com og finde produktet – for der er nemlig en masse amerikanere, som skriver anmeldelser af produkterne og det kan være et virkelig godt udgangspunkt. Og ellers er I velkomne til at skrive nogle produkter I elsker nede i kommentarerne.

Følg med på
logo_b

16. december 2015
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.