fbpx

HOURGLASS AMBIENT LIGHTING BRONZER

Posted in New in (shopping)

Hourglass Ambient Lighting Bronzer Swatch Danmark

Her kommer et lidt mindre indlæg, hvor jeg vil vise min favorit bronzer frem – Hourglass Ambient Lighting Bronzer. I har nok allerede opdaget den, da jeg vel nærmest har brugt den i alle mine makeuplooks siden januar – bare se her for eksempel. For jeg købte den nemlig med hjem fra New York og selvom den er virkelig dyr, har den været alle pengene værd.

Hourglass Ambient Lighting Bronzer Swatch Danmark Hourglass Ambient Lighting Bronzer Swatch DanmarkDa jeg først så den i virkeligheden blev jeg lidt bange – for jeg havde jo godt læst, at der skulle være små glimmer partikler i og det var der virkelig også. Man kunne tydeligt se dem i lyset i Sephora og ærlig talt, hvem gider have en bronzer der får en til at ligne en diskokugle?
Heldigvis tog jeg chancen og købte den efter jeg havde prøvet den på min hånd. Jeg ejede på det tidspunkt allerede to af Hourglass’ Ambient Lighting Powders, som jeg jo godt vidste var helt fantastiske. Så hvorfor skulle bronzeren ikke også være det? Og bare ved at kigge på designet, var jeg forelsket. Hvor er det fint med marmoreringen og en blanding af en bronzer og en ambient lighting powder. Dette er den lyseste bronzer, den der hedder Luminous Bronze.

Som I også kan se på billedet nedenunder, er der tale om en meget varm bronzer. Og den er enormt pigmenteret, hvilket jeg hurtigt fandt ud af første gang jeg skulle bruge den. Heldigvis fandt jeg en metode med en meget let hånd og en forholdsvis løs børste hvor jeg kunne få det aller bedste ud af dette produkt. Jeg har sammenlignet den med MAC’s Give Me Sun, som også er en af mine favoritter og som faktisk er en lille smule varmere i farven. Dog skal man være forsigtig med begge farver, hvis man er så lys som mig. Altid start med meget lidt produkt på penslen.
Hourglass Ambient Lighting Bronzer Swatch DanmarkDer er ingen tvivl hos mig – dette er min favorit bronzer og jeg elsker den glød den giver, fordi den ikke er komplet mat. Samtidig bruger man så lidt produkt af gangen, at den virkelig kommer til at holde i lang tid.

I kan også købe den hos f.eks. spacenk.co.uk eller hos net-a-porter.com til ca. 420 kr. Så dette er et dyrt produkt – ingen tvivl om det. Men når man først har prøvet Hourglass er man hooked, for de laver pudder-produkter som ingen andre.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

6. april 2016
/
Previous Post Next Post

6 Comments

  • Reply Camilla

    Den bronzer er simpelthen så smuk! Har endnu ikke fået prøvet Hourglass’ produkter, men bliver simpelthen nødt til at gøre det meget snart! (:
    Camilla | http://cammi.dk

    6. april 2016 at 10:58
    • Reply JohanneKristensen

      Ja, det bliver du altså nød til! Alle deres produkter er simpelthen fantastiske – kunne bruge meget mere fra dem 🙂

      7. april 2016 at 21:57
  • Reply Vanessa

    Jeg swatchede den også på min hånd sidst jeg var i USA, men var bange for at købe da jeg ikke ville ligne en diskokugle. Men burde bare have købt den, for alle siger den er fantastisk, og smuk er den!

    7. april 2016 at 11:53
    • Reply JohanneKristensen

      Ja, den ser nemlig rigtig skræmmende ud, når man først lige swatcher den! Men den er sindssygt flot, når man først får den på. Alle (de mange) penge værd ?

      7. april 2016 at 21:58
  • Reply Kathrine A

    Hejsa 🙂

    Du skriver at du også har brugt lighting powder – kan du anbefale det til kombineret hud? Har længe haft lyst til at prøve deres produkter – især pudder..

    Ps. har du et godt tip/produkt til at skjule/dække store pore på siden af næsen? Mit makeup sidder tit dårligt omkring næsen..

    Mvh

    15. april 2016 at 14:00
    • Reply JohanneKristensen

      Hej ?
      Ja, jeg tror faktisk du ville have ret store glæde af den, hvis du har kombineret hud. Jeg bruger den gerne til sidst efter jeg har lagt alt min makeup og så giver den lige den her ekstra glød, som ser sindssygt godt ud. Jeg vil klart anbefale dem – men husk på, at det ikke er en setting Powder og du nok ikke kan forvente andet af den end en flot HD finish.
      Og til at dække store porer med vil jeg helt sikkert anbefale Benefit Porefessional. Den er ret tyk, så den fylder godt ud og den holder også huden mat, hvis du har problemer med det. Kender selv det med næsen – det kan tit være et problem område ☺️

      15. april 2016 at 17:40

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.