Huda Beauty hos Sephora

Posted in Anmeldelser

Huda Beauty Sephora Danmark

Reklame

Jeg har slet (slet) ikke givet Huda Beauty nok kærlighed på bloggen. Og det er en skam! For det er et af de nye mærker, som virkelig har taget verden med storm. Og det er der en god grund til! Og nu kan du faktisk købe det meste hos Sephora og sephora.dk! Så hvis du ikke kan få matte læber, glowing highlighter og flotte vipper nok – så læs med i dag!

Huda Beauty Samantha Lashes Huda Beauty Sasha Lashes

Huda Beauty hos Sephora Danmark

Huda Beauty har som sagt ramt Sephora her i Danmark. Og det betyder at vi lige pludselig har meget lettere adgang til det her lækre mærke. Kollektionen i Danmark består af læbeprodukter, highlighter, øjenskyggepaletter og falske øjenvipper.

Huda Beauty Lashes i Samantha #7 og Sasha #11

De falske øjenvipper hos Huda Beauty er ikke for sarte sjæle. De er meget dramatiske, lange og volumøse. Det betyder selvfølgelig, at de er vanvittigt smukke. Men de er en del længere end andre vipper, jeg plejer at arbejde med. Samantha er en smule lettere end Sasha med sine tynde og fluffy ender. Hos Sasha er der virkelig knald på og mange kan måske se de minder om House of Lashes Iconic (læs mere om House of Lashes her). Disse to par vipper koster 150 kr. stykket – og der er 11 forskellige at vælge i mellem i alt. I kan finde dem her!

Huda Beauty 3D Highlighting Palette i Pink Sand

Alle lever for highlighters i øjeblikket – og selvfølgelig finder man også en highlighting palette i denne kollektion hos Huda Beauty. Den består af fire produkter, hvor en, Capri, er en creme og resten er i pudderform. Denne skal ikke kun bruges på kindbenene, men skal give en all-over glød. Azores kan bruges oven på bronzeren og Ibiza kan bruges oven på din blush. Alle farverne er virkelig smukke – jeg er dog ikke helt sikker på hvordan jeg selv vil se ud med så meget glow. Men Santorini er en vanvittig smuk highlighter, som jeg elsker at bruge. Den koster 360 kr. og kan findes her.

Huda Beauty 3D Highlighter Palette Pink SandHuda Beauty 3D Highlighter Palette Pink SandHuda Beauty Liquid Matte Lip StrobeHuda Beauty Lip Contour Bombshell

Huda Beauty Liquid Matte & Lip Strobe

Læbeprodukterne er nok noget af det mest hypede hos Huda Beauty. Og med god grund! Her har jeg både to matte liquid lipsticks og to lip strobes. Liquid Mattes er en smule mere flydende end jeg er vant til at se hos liquid lipsticks. På læberne fungerer de dog rigtig godt – de tørrer helt mat og holder længe. De koster 185 kr. stykket og kommer 16 farver. I kan finde dem her!
Lip Strobe er noget helt andet end de super matte farver, men det er faktisk her jeg er blevet mest imponeret. Farven Snobby, som I kan se swatches af nedenunder, giver den vildeste effekt på læberne! Den passer til alle nude-farvede læbestifter og er så let at arbejde med. Jeg vidste ikke, at jeg manglede en glitter lipgloss i min samling, men det gjorde jeg! Disse koster 165 kr. stykket og kommer i 12 forskellige farver. I kan finde dem her!

Huda Beauty Lip Contour

Der er selvfølgelig passende lip liners til alle de smukke liquid lipsticks. For alle ved, at det både bliver en hel del pænere og en hel del nemmere med en lip liner under liquid lipsticks. Jeg har kun en enkelt farve at vise jer, men de kommer altså i 16 nuancer (ligesom liquid mattes). De koster 150 kr. stykket og kan findes her!

Nedenunder her kan I se swatches af de farver, jeg har.

Huda Beauty Liquid Matte Lip Strobes SwatchesHuda Beauty Lip Contour Set

Huda Beauty Lip Contour Set

Et smart lille mini set, som endnu ikke er kommet på hjemmesiden. Jeg tør faktisk heller ikke sige om I kan finde det i butikken endnu – men det skulle være Sephora exclusive. Her får du en full size lip liner og to mindre størrelser liquid mattes. På den måde kan man skabe de meget famøse ombré læber eller konturerede læber med mørk over hele læben og lyst på midten. Det er virkelig en populær kombination. Denne er i Spice Girl & Venus og hælder mod de varme, brune toner. Jeg kender desværre ikke prisen på denne endnu. Nedenunder kan I se swatches af sættet.

Huda Beauty Contour Set Spice Girl & Venus Swatches

Det har været en fornøjelse at teste alle disse produkter ud for jer. Jeg har selv gået og drømt længe om Huda Beauty og det lever rigtig meget op til mine forventninger. Jeg ved dog ikke, om jeg snart er ved at være mættet af liquid lipsticks? Men så kan jeg jo bare komme endnu mere op at køre over Lip Strobes, som er den vildeste effekt-lipgloss, jeg har set længe.

Husk også at tjekke hendes øjenskyggepaletter ud – Textured Shadow Palette og Desert Dusk Palettekan findes lige her. De koster begge 540 kr. hos Sephora og . Jeg ved i hvert fald at Desert Dusk kommer på min ønskeseddel til jul!

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg bloggen på de sociale medier!
FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

22. oktober 2017
/
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Grace

    Hej! Du får lige et spørgsmål som ikke relaterer til det her opslag, men jeg ville høre, om du har prøvet at bestille hjem til Danmark fra Tarte’s egen hjemmeside? (http://tartecosmetics.com/EU/en_DK/home) Og i såfald, om det er toldfrit? Har nemlig sat mit hjerte efter deres Tape Shape concealer!

    22. oktober 2017 at 18:43
    • Reply JohanneKristensen

      Det er helt i orden! Jeg er her for at hjælpe 🙂

      Jeg har bestilt to gange hos tartecosmetics.com – men det har ikke været en stor succes. Men det er ikke Tartes skyld – men leveringen i Danmark. Første gang måtte jeg i gang med et stort detektiv arbejde, da GLS havde leveret uden at lægge en seddel. Jeg fandt dog heldigvis pakken. Men har bestilt igen nu, hvor jeg aldrig har fået pakken og har endnu ikke fået pengene tilbage fra Tarte. Det er lige noget man skal skrive sig bag øret 🙂

      Men ellers er det en rigtig fin side at handle på. Du betaler dansk moms, når du bestiller og derfor slipper man for det store gebyr til PostNord, man ellers ville betale. Så den pris du betaler hos Tarte er den pris, det bliver. Og fragten er faktisk okay hurtig.
      Håber det hjalp lidt 🙂

      23. oktober 2017 at 10:59

    Leave a Reply

    Du vil måske også kunne lide

    På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.