fbpx

Hvordan arbejder man med løse pigmenter?

Posted in Guide

Hvordan arbejder man med løse pigmenter MACEt af mine favorit makeupprodukter i øjeblikket er løse pigmenter – men hvordan arbejder man med løse pigmenter? Det kan måske være lidt af en udfordring! Jeg har heldigvis fundet nogle små og forholdsvis simple tricks, som gør at det hele kommer til at sidde fast. Og meget af det har du måske allerede i din makeupsamling.

Hvordan arbejder man med løse pigmenter MAC

Hvordan arbejder man med løse pigmenter?

Løse pigmenter kan være noget af det mest besværlige ved et makeuplook. En løs øjenskygge, som ofte er ret pigmenteret og også til tider kan indeholde en del glitter. Derfor vil mit første råd være: Vent med at lægge din foundation osv., hvis du vil lege med løse pigmenter. På den måde undgår du, at du pludselig har diverse farver ned af kinderne, som bliver nærmest umulige at fjerne. Dette tip bruger jeg faktisk også til de fleste andre øjenskyggelooks, hvis jeg ved der skal bruges vilde og mange farver.

Næste skridt er den perfekte base. Jeg ved, at man kan få en masse “glitter primere” derude – blandt andet fra Too Faced og ELF. Men jeg har fundet min egen favorit, som er MAC Prep + Prime 24-Hour Extend Eye Base, som også er min favorit primer til almindelig øjenskygge. Denne er fantastisk, da den er en smule klistret i starten, men tørrer mat. Det giver en nok tid til at putte primeren på, lægge pigmentet ned og så klistrer de fast sammen. Det vigtigste her er bare, at glitteret har noget at “holde fast i”.

Hvordan arbejder man med løse pigmenter MACHvordan arbejder man med løse pigmenter MAC

Næste skridt er en god børste, at påfører pigmentet med. Jeg elsker min MAC 242 til dette formål. Den er syntetisk, praktisk i størrelsen og fast. Så man kan virkelig få pakket farven på øjenlåget. Men en hvilken som helst syntetisk børste vil højst sandsynligt virke fint og jeg ved, at Sigma har en der ligner denne ret meget.

Når man så sidder med sin syntetiske børste, får man først virkelig noget ud af pigmentet, hvis man gør børsten våd. Det kan man gøre med en hvilken som helst spray – settingspray, ansigtsspray osv. osv. Jeg går ærlig talt ikke særlig meget selv op i, om det lige er MAC Fix +, jeg bruger. Jeg bruger også Smashbox Photofinish Primer Water til formålet – men man kan også bruge settingsprays fra for eksempel ELF. Det gjorde jeg meget før i tiden.

Og så er I vist parate til at kaste jer ud i løse pigmenter. Det er jo nogle af de mest fantastiske farver og de er gode til lige at gøre det ekstra. Mine favorit pigmenter er fra MAC og er blandt andet Melon, som I kan se som den orangefarve på billederne og Tan. Andre mærker jeg hører virkelig godt om er MakeupGeek, NYX og Make Up For Ever. Jeg prøver stadig at udvide min samling, men disse tre mærker står højt på ønskesedlen hos mig. Og så var det altså ikke med vilje, at alle produkterne i dag var fra MAC – det opdagede jeg først, da jeg skrev indlægget… Jeg elsker tydeligvis MAC.

FØLG BLOGGEN PÅ
Bloglovin’ | Facebook | Instagram

21. juli 2016
/
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Du vil måske også kunne lide

På denne hjemmeside anvendes der cookies for at sikre, at læserne får den bedst mulige oplevelse.